Er det ok at være skuffet over køn??

PernilleogLouis skriver:

Jeg syns det er helt okay at blive skuffet over kønnet - jeg forstår virkelig ikke at det nærmest er tabu at ønske sig et bestemt køn - der er jo højst sandsynligt ingen der vil bytte barnet når først man har fået det men derfor er det da okay lige at skulle vænne sig til at kønnet blir et andet end ønsket 

Det var også mere min svigermors reaktion jeg blev lidt målløs over. Jeg synes da også selv det havde været sjovt med en af hver, men er på ingen måder mindre glad for mit kommende barn bare fordi det er samme køn som vi har i forvejen. Jeg synes det er forkert at man ikke kan glæde sig over et barn pga kønnet, og det var det hun gav udtryk for.
Jeg er ikke i tvivl om at hun er rigtig skuffet over det er hendes tredje barnebarn af samme køn og det er altså ikke en rar følelse at gå med.

Martsbaby skriver:

Jeg synes det er helt ok, at blive lettere skuffet over kønnet, især når I i forvejen har en af samme..
Jeg tror da egentlig også, at jeg vil blive lidt skuffet (eller hvad man nu kan kalde det) hvis næste barn om nogle år viser sig at være en dreng, fordi jeg gerne vil have én af hver - og jeg vil ikke skamme mig over at tænke "øv, hvor ville jeg gerne have haft den pige"

Men en anden ting er så, at din svigermor reagerer totalt upassende - hun behøver jo ikke "skælde ud"..

Så længe din kæreste ikke er mere skuffet end han nu er, så synes jeg ikke du skal tænke mere over det, han kan trods alt godt se, at hovedsagen er, at baby er sund og rask og har hvad den skal have

Jeg fik udtrykt mig dårligt i min tekst, men det var nemlig svigermors reaktion jeg blev noget målløs over. Synes det er helt ok min kæreste lige skulle vænne sig til det, men han kunne jo smile af det inden scanningen overhovedet var slut så det er jo ikke fordi han blev vildt skuffet.
Men det blev svigermor jo så i stedet for...

MariaE skriver:

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er mennesket fyldt med følelser man ikke bare kan slukke for
Folk uden børn der har kæmpet længe for at får, folk der måske har mistet tidligt eller sent...de vil ofte sidde fortørnet tilbage og nej, hu må man ej være skuffet over et køn, bare barnet er raskt.
Men, man sidder nu engang med følelser man får og bare fordi andre ikke har dem, betyder det ikke de ikke er lovlige.
De selvsamme der kan sidde fortørnet over sådan en udtalelse, er måske de samme der sidder og drømmer sig til at større hus, og brokker sig over ikke at kunne sælge så de kan løbe de store hus, mens dem der ikke har råd til et hus overhovedet kan sidde og synes DET er en træls holdning. Eller de brokker sig over et dødsygt job de ikke gider have, mens en arbejdsløs måske ville slå ihjel for det samme job fordi økonomien ramler til jorden.
Så, jo, din kæreste må gerne føle sig skuffet, han vil hverken være den første eller sidste. Men man kan trøste sig med at det ofte forsvinder kort efter år man har smagt lidt på det og som minimum når ens elskede barn kommer til verden

Jeg fik det skrevet meget dårligt, det var ikke min kærestes reaktion jeg synes var forkert, men derimod min svigermor som kom med sit udbrud om at SELVFØLGELIG var han skuffet og det ville hvem som helst da være osv....
Det er bare ikke rart at gå og vide at ens svigermor er SÅ skuffet over endnu et barnebarn af samme køn.

Hun kommer også med kommentarer om at de jo kan have set forkert til scanningen så der kan være håb endnu. Det gør mig ærlig talt ked af det at høre.
Men jeg er selvfølgelig også godt fyldt med hormoner så måske er det bare derfor jeg lige reagerer som jeg gør på det her, så derfor jeg spørger om i andre synes det er ok

mrhl skriver:

Jeg tror ikke det er unormalt at opleve at blive skuffet over kønnet. Eller at opleve at man i hvert fald lige skal vænne sig til tanken, fordi man måske havde forestillet sig eller foretrukket noget andet.
Når alt kommer til alt er det jo ligegyldigt, for barnet kommer og man elsker det på samme måde som man ville have gjort hvis det var et andet køn

Jeg tror da bestemt også min kæreste blev lidt skuffet da vi fik at vide at vi skulle have en lille pige. Han havde hele tiden haft på fornemmelsen at det var en dreng og havde forestillet sig at det var sådan det skulle være, og det blev revet væk fra ham. Han skulle lige vænne sig, og er i dag super glad og glæder sig vildt til at hans lille pige kommer til verden!

Jeg troede helt 100% det var en pige jeg bar på, og fik det blot bekræftet, så jeg skulle ikke til at justere i mine forestillinger om vores ufødte barn. Men havde det været en dreng ville det helt sikkert have været noget jeg skulle vænne mig til

Fik det skrevet lidt dumt
Det var mere min svigermors reaktion jeg blev lidt målløs over. Jeg synes da også selv det havde været sjovt med en af hver, men er på ingen måder mindre glad for mit kommende barn bare fordi det er samme køn som vi har i forvejen. Jeg synes det er forkert at man ikke kan glæde sig over et barn pga kønnet, og det var det hun gav udtryk for.
Jeg er ikke i tvivl om at hun er rigtig skuffet over det er hendes tredje barnebarn af samme køn og det er altså ikke en rar følelse at gå med.

B&J skriver:

jeg tror ikke man bliver skuffet, eller jo men man bliver skuffet fordi man havde satte sig op til en pige og det havde han gået og håbet også når han ser det bliver en dreng kan jeg godt forstå han bliver lidt ked inden i...

hvor jeg er den støbning der bare ønsker en baby og tænker slet ikke over kønnet og når det så er tid jamen så bliver jeg glad, tror 100% din mand nok skal blive super glad for jeres kommende barn

Fik skrevet det ret dumt
Det var mere min svigermors reaktion jeg blev lidt målløs over. Jeg synes da også selv det havde været sjovt med en af hver, men er på ingen måder mindre glad for mit kommende barn bare fordi det er samme køn som vi har i forvejen. Jeg synes det er forkert at man ikke kan glæde sig over et barn pga kønnet, og det var det hun gav udtryk for.
Jeg er ikke i tvivl om at hun er rigtig skuffet over det er hendes tredje barnebarn af samme køn og det er altså ikke en rar følelse at gå med.

VIPpigen skriver:

Jeg TROEDE jeg var en af dem....

Heldigvis blev jeg utrolig glad da vi fik at vide vi skulle have en pige. Jeg havde lige siden de 2 streger sagt jeg ønskede mig en dreng. Men da vi fik at vide det blev en pige var jeg oven ud lykkelig.

Jeg vil rigtig gerne have en nummer 2, manden vil ikke have flere, men jeg håber at får vi en nummer 2, at det så bliver en pige mere. Hvorfor aner jeg ikke. Sådan har jeg det bare. Dog er jeg ikke et sekundt i tvivl om at skulle vi lave en nummer 2, og det bliver en dreng, så skal han være ligeså meget velkommen som hvis det blev en pige, eller for den sagt skyld en trold.

Jeg er glad og lykkelig over jeg kan få børn, og det ene barn jeg indtil nu har, at hun er sund og rask

Sådan har jeg det også
Jeg synes da selv det kunne være sjovt at have en af hver, men på den anden side tror jeg at to af samme køn får lidt mere glæde af hinanden så jeg er på ingen måder skuffet er bare glad for jeg har muligheden for at få 2 sunde og raske børn

Altså jeg synes det er okay at blive lidt skuffet hvis man brændende ønsker et bestemt køn. Men synes så også det kommer an på graden i skuffelsen. For mig er det vigtigste at barnet er sundt og raskt. Og som du selv siger så sparer man en hulens masse penge. Og så er der nemmere råd til nogle ting man. Måske havde savnet lidt da den første var lille.

F.eks så ønsker jeg mig da også en dreng næste gang for at vi også har en af hver. Men jeg er nærmest sikker på at det bliver endnu en pige. Netop fordi vi har en pige i forvejen. Men hun vil skam være ligeså velkommen. Tror ikke jeg bliver skuffet over hvis det bliver en pige. Selvom jeg har et lille ønske om en dreng. Men nu har vi så mange drenge i familien så synes da også det kunne være fedt at være den eneste der har bidraget med to piger til bedste forældrene

Nu er jeg helt ærlig; jeg synes det er ok, hvis han blev skuffet lige i øjeblikket - det lyder også på din beskrivelse som om, at det ikke varede særlig længe.

Da jeg blev gravid ønskede jeg mig bare brændende et barn. Efter 8-10 uger begyndte jeg at foretrække en dreng frem for en pige og nej, jeg ANER ikke hvorfor - da vores md scanning viste en pige blev jeg også skuffet et Øjeblik. Men kun et øjeblik og så var var skuffelsen væk og jeg var bare ovenuD ulykkelig for, at vente et sundt og raskt barn 

Jeg vil stadig virkelig gerne have en dreng også, men jeg tror ikke jeg vil blive skuffet hvis det også bliver en pige næste gang. Men HVIS man føler skuffelse et øjeblik så vær da ærlig omkring det, kan ikke forstå hvorfor det skal være så tabu-belagt. Vi er kun mennesker og vi KAN ikke styre vores følelser, hvorend vi gerne vil. Skuffelsen går jo (forhåbentlig) over igen hurtigt 

Man bestemmer ikke altid over følelser og så længe han også ser det positive og kommer videre er det da ok at han lige fik en reaktion hvilket du også virker accepterede overfor personligt har køn aldrig været et bestemt ønske. Vi ønsker et barn mere og får konstant at vide at vi da ikke kan ønske os mere når vi har en dreng og en pige, men hvad den ene drømmer om kan være noget andet for andre, og hvordan vi føler og handler på et resultat vi håbede var anderledes er ikke altid op til os. Synes svigermor går lidt i forsvar, unødvendigt, på sin søns vegne

Anonym skriver:

Haha puha da, det ville gå helt galt hvis man gjorde det.. Hun har den meget grimme holdning at hvis ikke man bliver gravid så er der en grund til det og så må man bare finde en anden partner for så lykkes det... Hun har en helt speciel personlighed, som generelt er god til at irritere andre omkring hende.

Mit første barn kom ikke efter første forsøg, langt fra... Så måske er det også derfra jeg har lært at man bare skal værdsætte det at man har et lille barn i maven der er sundt og raskt, og så er kønnet altså bare ligegyldigt

uha........ ja den har jeg også fået at vide mange gange

så har jeg vendt den imod dem selv:

" tjo... var der så også en dybere mening med at folk får kræft? "