Er det ok at være skuffet over køn??

Jeg skriver ano da jeg ikke ønsker min (sviger)familie kan finde dette indlæg!

Sagen er den at min kæreste blev en smule skuffet (ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det?) da han fik af vide at vores kommende barn er samme køn som det vi har i forvejen, han ville gerne have en af hver. Dog var han ikke mere skuffet end at han sagde at barnet er sundt og raskt og det var hovedsagen, og bagefter med et smil på læben at så sparer vi da også udgifter på tøj og lignende

Da jeg så snakkede med min svigermor senere fortalte jeg hvad vi havde set til scanningen og min kærestes reaktion, ikke sagt på en måde så jeg syntes hans reaktion var forkert eller noget. MEN inden jeg nåede at tale ud var hun ved at bide hovedet af mig og sagde at selvfølgelig var han da blevet skuffet det var helt naturligt og det skulle han have lov til!! Da hun fik nummer 2 som var samme køn som den første blev hun da også enormt skuffet og måtte vænne sig til det og sådan er mennesker altså bare!!

Jeg blev helt målløs, og tænker nu om det virkelig er sådan mennesker er??

Selvfølgelig synes jeg også selv det havde været sjovt med en af hver, men er da på ingen måder skuffet over at de 2 børn jeg skal have bliver af samme køn....

Beklager det blev så langt

Tror faktisk det er meget normalt at man bliver skuffet, hvis man ønsker sig noge andet.. Jeg blev selv lettere skuffet anden gang, at ci skulle have en af samme køn, ikke sagt at jeg ikke var glad, men jeg havde i mit hoved forventet noget andet. Men efter lidt tid, og efter at have vænnet sig til tanken er jeg selvfølgelig lykkelig 

Og ja det er dejligt besparende at få en af samme køn 

Anonym skriver:

Jeg skriver ano da jeg ikke ønsker min (sviger)familie kan finde dette indlæg!

Sagen er den at min kæreste blev en smule skuffet (ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det?) da han fik af vide at vores kommende barn er samme køn som det vi har i forvejen, han ville gerne have en af hver. Dog var han ikke mere skuffet end at han sagde at barnet er sundt og raskt og det var hovedsagen, og bagefter med et smil på læben at så sparer vi da også udgifter på tøj og lignende

Da jeg så snakkede med min svigermor senere fortalte jeg hvad vi havde set til scanningen og min kærestes reaktion, ikke sagt på en måde så jeg syntes hans reaktion var forkert eller noget. MEN inden jeg nåede at tale ud var hun ved at bide hovedet af mig og sagde at selvfølgelig var han da blevet skuffet det var helt naturligt og det skulle han have lov til!! Da hun fik nummer 2 som var samme køn som den første blev hun da også enormt skuffet og måtte vænne sig til det og sådan er mennesker altså bare!!

Jeg blev helt målløs, og tænker nu om det virkelig er sådan mennesker er??

Selvfølgelig synes jeg også selv det havde været sjovt med en af hver, men er da på ingen måder skuffet over at de 2 børn jeg skal have bliver af samme køn....

Beklager det blev så langt

kunne være et sjovt social eksperiment at sætte din svigermor i et rum, med ALLE os der KÆMPER med overhovede at blive gravide

man kan jo ikke få i pose og i sæk... han skal nu bare være glad for at snart er han far til to sude og raske børn Det er jo DET der tæller. og ikke det de har imellem benene

Tja i min verden er det ok at blive skuffet/ærgerlig over kønnet, det er jo menneskeligt nok at ønske en af hver.
Men det skal så kun være i sådan grad at man bagefter siger
"Nåh ja, men så længe det er sundt og raskt" men det lød da også som om det var sådan din kæreste reagerede....

Anonym skriver:

Jeg skriver ano da jeg ikke ønsker min (sviger)familie kan finde dette indlæg!

Sagen er den at min kæreste blev en smule skuffet (ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det?) da han fik af vide at vores kommende barn er samme køn som det vi har i forvejen, han ville gerne have en af hver. Dog var han ikke mere skuffet end at han sagde at barnet er sundt og raskt og det var hovedsagen, og bagefter med et smil på læben at så sparer vi da også udgifter på tøj og lignende

Da jeg så snakkede med min svigermor senere fortalte jeg hvad vi havde set til scanningen og min kærestes reaktion, ikke sagt på en måde så jeg syntes hans reaktion var forkert eller noget. MEN inden jeg nåede at tale ud var hun ved at bide hovedet af mig og sagde at selvfølgelig var han da blevet skuffet det var helt naturligt og det skulle han have lov til!! Da hun fik nummer 2 som var samme køn som den første blev hun da også enormt skuffet og måtte vænne sig til det og sådan er mennesker altså bare!!

Jeg blev helt målløs, og tænker nu om det virkelig er sådan mennesker er??

Selvfølgelig synes jeg også selv det havde været sjovt med en af hver, men er da på ingen måder skuffet over at de 2 børn jeg skal have bliver af samme køn....

Beklager det blev så langt

Jeg synes nu ikke, det er en selvfølge, at man skal blive skuffet.

Jeg har en dreng i forvejen og en pige i maven. Havde det været en dreng mere havde det været skønt, da de sikkert kan få et særligt fællesskab ud af det.

Nu hvor det er en pige er det også skønt, for så får vi prøvet en af hver og det giver sikkert også et skønt fællesskab for de to at kunne præge hinanden med lidt forskelligt input.

Nogle bliver måske skuffet over at få en af hver og synes, at letheden og fællesskabet ved at have fælles køn hos børnene er det bedste i verden.

Så det synes jeg altså er ret firkantet set af din svigermor...

Jeg syns det er helt okay at blive skuffet over kønnet - jeg forstår virkelig ikke at det nærmest er tabu at ønske sig et bestemt køn - der er jo højst sandsynligt ingen der vil bytte barnet når først man har fået det men derfor er det da okay lige at skulle vænne sig til at kønnet blir et andet end ønsket 

Anonym skriver:

Jeg skriver ano da jeg ikke ønsker min (sviger)familie kan finde dette indlæg!

Sagen er den at min kæreste blev en smule skuffet (ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det?) da han fik af vide at vores kommende barn er samme køn som det vi har i forvejen, han ville gerne have en af hver. Dog var han ikke mere skuffet end at han sagde at barnet er sundt og raskt og det var hovedsagen, og bagefter med et smil på læben at så sparer vi da også udgifter på tøj og lignende

Da jeg så snakkede med min svigermor senere fortalte jeg hvad vi havde set til scanningen og min kærestes reaktion, ikke sagt på en måde så jeg syntes hans reaktion var forkert eller noget. MEN inden jeg nåede at tale ud var hun ved at bide hovedet af mig og sagde at selvfølgelig var han da blevet skuffet det var helt naturligt og det skulle han have lov til!! Da hun fik nummer 2 som var samme køn som den første blev hun da også enormt skuffet og måtte vænne sig til det og sådan er mennesker altså bare!!

Jeg blev helt målløs, og tænker nu om det virkelig er sådan mennesker er??

Selvfølgelig synes jeg også selv det havde været sjovt med en af hver, men er da på ingen måder skuffet over at de 2 børn jeg skal have bliver af samme køn....

Beklager det blev så langt

Jeg synes det er helt ok, at blive lettere skuffet over kønnet, især når I i forvejen har en af samme..
Jeg tror da egentlig også, at jeg vil blive lidt skuffet (eller hvad man nu kan kalde det) hvis næste barn om nogle år viser sig at være en dreng, fordi jeg gerne vil have én af hver - og jeg vil ikke skamme mig over at tænke "øv, hvor ville jeg gerne have haft den pige"

Men en anden ting er så, at din svigermor reagerer totalt upassende - hun behøver jo ikke "skælde ud"..

Så længe din kæreste ikke er mere skuffet end han nu er, så synes jeg ikke du skal tænke mere over det, han kan trods alt godt se, at hovedsagen er, at baby er sund og rask og har hvad den skal have

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er mennesket fyldt med følelser man ikke bare kan slukke for
Folk uden børn der har kæmpet længe for at får, folk der måske har mistet tidligt eller sent...de vil ofte sidde fortørnet tilbage og nej, hu må man ej være skuffet over et køn, bare barnet er raskt.
Men, man sidder nu engang med følelser man får og bare fordi andre ikke har dem, betyder det ikke de ikke er lovlige.
De selvsamme der kan sidde fortørnet over sådan en udtalelse, er måske de samme der sidder og drømmer sig til at større hus, og brokker sig over ikke at kunne sælge så de kan løbe de store hus, mens dem der ikke har råd til et hus overhovedet kan sidde og synes DET er en træls holdning. Eller de brokker sig over et dødsygt job de ikke gider have, mens en arbejdsløs måske ville slå ihjel for det samme job fordi økonomien ramler til jorden.
Så, jo, din kæreste må gerne føle sig skuffet, han vil hverken være den første eller sidste. Men man kan trøste sig med at det ofte forsvinder kort efter år man har smagt lidt på det og som minimum når ens elskede barn kommer til verden

Anonym skriver:

Jeg skriver ano da jeg ikke ønsker min (sviger)familie kan finde dette indlæg!

Sagen er den at min kæreste blev en smule skuffet (ved ikke hvad jeg ellers skal kalde det?) da han fik af vide at vores kommende barn er samme køn som det vi har i forvejen, han ville gerne have en af hver. Dog var han ikke mere skuffet end at han sagde at barnet er sundt og raskt og det var hovedsagen, og bagefter med et smil på læben at så sparer vi da også udgifter på tøj og lignende

Da jeg så snakkede med min svigermor senere fortalte jeg hvad vi havde set til scanningen og min kærestes reaktion, ikke sagt på en måde så jeg syntes hans reaktion var forkert eller noget. MEN inden jeg nåede at tale ud var hun ved at bide hovedet af mig og sagde at selvfølgelig var han da blevet skuffet det var helt naturligt og det skulle han have lov til!! Da hun fik nummer 2 som var samme køn som den første blev hun da også enormt skuffet og måtte vænne sig til det og sådan er mennesker altså bare!!

Jeg blev helt målløs, og tænker nu om det virkelig er sådan mennesker er??

Selvfølgelig synes jeg også selv det havde været sjovt med en af hver, men er da på ingen måder skuffet over at de 2 børn jeg skal have bliver af samme køn....

Beklager det blev så langt

Jeg tror ikke det er unormalt at opleve at blive skuffet over kønnet. Eller at opleve at man i hvert fald lige skal vænne sig til tanken, fordi man måske havde forestillet sig eller foretrukket noget andet.
Når alt kommer til alt er det jo ligegyldigt, for barnet kommer og man elsker det på samme måde som man ville have gjort hvis det var et andet køn

Jeg tror da bestemt også min kæreste blev lidt skuffet da vi fik at vide at vi skulle have en lille pige. Han havde hele tiden haft på fornemmelsen at det var en dreng og havde forestillet sig at det var sådan det skulle være, og det blev revet væk fra ham. Han skulle lige vænne sig, og er i dag super glad og glæder sig vildt til at hans lille pige kommer til verden!

Jeg troede helt 100% det var en pige jeg bar på, og fik det blot bekræftet, så jeg skulle ikke til at justere i mine forestillinger om vores ufødte barn. Men havde det været en dreng ville det helt sikkert have været noget jeg skulle vænne mig til