Foraeldre der ignorere deres borns daarlige opforsel...

Cris skriver:

De forstå ikke, men på et eller andet tidspunkt forstå de det og de skal lære, hvad man gør eller ikke gør, når man er sammen med andre.

Helt enig - og den eneste måde de kan lære det på er netop ved at forældrene (eller andre voksne) fortæller dem hvad der er rigtigt og hvad der er forkert - og ikke mindst: at forældrene også selv viser det i deres egen måde at omgåes andre mennesker på.

Dog vil jeg selv acceptere små pufferier, som børnene (afhængig af alder) selv skal lære at håndtere. Jeg kan ikke være over min dreng altid - ligesom jeg ikke altid kan eller vil løbe hen og skille ham og en anden dreng ad hvis de selv kan klare skærene.

Miamaja skriver:



Du mener virkelig det er maerkeligt at man som foraeldre gaar hen og siger undskyld paa sit barns vegne fordi det lige har slaaet en knytnaeve i hovedet paa deres barn udenvidere og det hyler af smerte pga noget ens eget barn har gjort Interessant tankegang Eva.

Ja og det gør jeg fordi...1: er barnet så stort at det frstår hvad der sker og at det er helt galt det der...over tre fire år, så ville jeg tage mit barn med hen til det andet barn..det er det andet barn der er slået og ikke forældrene..
2: Var barnet så lille at det ikke ved det gør ondt på det andet barn, så ville jeg gå til det andet barn og være ret sikker på at forældrene også vidste at der da ikke finde små børn der bevidst prøver at slå for at gøre det andet barn ondt.
Mine overvejelser og tanker er lige så meget set fra den ene som den anden side...og nu har jeg været mor i over 12 år...med stille børn og oplevet en del bissebørn-smiler- men da aldrig forældre der kom også sagde undskyld..det synes jeg ville være så mærkeligt.
Knus..

Eva skriver:



Ja og det gør jeg fordi...1: er barnet så stort at det frstår hvad der sker og at det er helt galt det der...over tre fire år, så ville jeg tage mit barn med hen til det andet barn..det er det andet barn der er slået og ikke forældrene..
2: Var barnet så lille at det ikke ved det gør ondt på det andet barn, så ville jeg gå til det andet barn og være ret sikker på at forældrene også vidste at der da ikke finde små børn der bevidst prøver at slå for at gøre det andet barn ondt.
Mine overvejelser og tanker er lige så meget set fra den ene som den anden side...og nu har jeg været mor i over 12 år...med stille børn og oplevet en del bissebørn-smiler- men da aldrig forældre der kom også sagde undskyld..det synes jeg ville være så mærkeligt.
Knus..

Interessant... Nu har jeg ikke været mor i så mange år og jeg har ikke så meget erfaring med så nogle ting, men jeg synes stadig, at man skal sige noget: hvorfor ville mødrene tage kampen med for eks. at spise selv og vaske finger efter toilet besøg (for det der forstå børnene hellere ikke) og ikke tage hensyn til at være venlig med de andre? Jeg tror også, at hvis mit barn pludseligt slå grimt til et andet barn og jeg kan se på det, så ville jeg også tage ham og sige, at han skal sige undskyld og så sige til ham, at man ikke slå andre... Men hvis du aldrig har oplevet så noget efter 12 års erfaring så kan jeg bedre forstå, at der er så mange stride og uhøflige voksene ude i verden!

Cris skriver:



Interessant... Nu har jeg ikke været mor i så mange år og jeg har ikke så meget erfaring med så nogle ting, men jeg synes stadig, at man skal sige noget: hvorfor ville mødrene tage kampen med for eks. at spise selv og vaske finger efter toilet besøg (for det der forstå børnene hellere ikke) og ikke tage hensyn til at være venlig med de andre? Jeg tror også, at hvis mit barn pludseligt slå grimt til et andet barn og jeg kan se på det, så ville jeg også tage ham og sige, at han skal sige undskyld og så sige til ham, at man ikke slå andre... Men hvis du aldrig har oplevet så noget efter 12 års erfaring så kan jeg bedre forstå, at der er så mange stride og uhøflige voksene ude i verden!

Jeg har skam oplevet mange bissebørn...mine børn er ret forsigtige, især ham jeg har haft længst-smiler- og som jeg skriver så tager jeg altid en snak med barnet og siger at det der er ikke ok...det jeg IKKE gør, det er at sige undskyld eller forvente en undskyldning fra forældrene...det er jo ikke dem der er skyld i episoden og ejheller dem der ha oplevet grænseoverskridende adfærd.
mine unger ved skal godt hvordan man opfører sig og vi taler om hvordan det føles når man siger eller gør ting over for andre...men jeg er også MEGET obs på at aflæse barnets intention...det der for os voksne med vores normer og regler kan virke som dprlig oprførsel og uopdragenhed kan jo fra barnets side været noget helt andet....jeg tror på at børn altid har en grund til det de gør og det bøn allerhelst vil, det er at være elsket og en del af gruppen.
Nå, det blev lidt langt, men det er noget mit hjerte banker for..det at aflæse børns intentioner og på den måde, både som pædagog og forælder, at undgå skæld ud og være grænseoverskridende over for børn....det værste børn ved er skæld ud...
Knus Eva

Eva skriver:



Jeg har skam oplevet mange bissebørn...mine børn er ret forsigtige, især ham jeg har haft længst-smiler- og som jeg skriver så tager jeg altid en snak med barnet og siger at det der er ikke ok...det jeg IKKE gør, det er at sige undskyld eller forvente en undskyldning fra forældrene...det er jo ikke dem der er skyld i episoden og ejheller dem der ha oplevet grænseoverskridende adfærd.
mine unger ved skal godt hvordan man opfører sig og vi taler om hvordan det føles når man siger eller gør ting over for andre...men jeg er også MEGET obs på at aflæse barnets intention...det der for os voksne med vores normer og regler kan virke som dprlig oprførsel og uopdragenhed kan jo fra barnets side været noget helt andet....jeg tror på at børn altid har en grund til det de gør og det bøn allerhelst vil, det er at være elsket og en del af gruppen.
Nå, det blev lidt langt, men det er noget mit hjerte banker for..det at aflæse børns intentioner og på den måde, både som pædagog og forælder, at undgå skæld ud og være grænseoverskridende over for børn....det værste børn ved er skæld ud...
Knus Eva

Ja ok, jeg ville hellere ikke gå med barnet og sige undskyld til forældrene, de har jo ikke gjord noget ved dem. Men jeg ville mene, at de skal sige undskyld til den anden dreng. Og man skal hellere ikke lave en drama, nej, men som du siger, man skal sige tingene til dem... Man skal hjælpe dem med deres udvikling nogle gange. Et barn fuld af energi med stor impuls skal lære, at man ikke bare reargere med at give en på lampen til kamaraten  Det samme, hvis det er et barn som ikke tør at snakke med nogle og isolere sig selv skal man også prøve at snakke med dem, at de skal ikke være bange for andre børn og prøve at finde, hvordan man kan hjælpe bedst. Og det der med at dele er det samme. Børn deler altså ikke. Det er en del af den tid hvor alt hører til dem. De forstå ikke andet, men alligevel skal man komme ned til dem og forklare, at de bliver nød til at dele.


Puha, vi skal snart ude i den virkelige verden og jeg ved, at der kommer så mange af de der situationer!!!!

Cris skriver:



Ja ok, jeg ville hellere ikke gå med barnet og sige undskyld til forældrene, de har jo ikke gjord noget ved dem. Men jeg ville mene, at de skal sige undskyld til den anden dreng. Og man skal hellere ikke lave en drama, nej, men som du siger, man skal sige tingene til dem... Man skal hjælpe dem med deres udvikling nogle gange. Et barn fuld af energi med stor impuls skal lære, at man ikke bare reargere med at give en på lampen til kamaraten  Det samme, hvis det er et barn som ikke tør at snakke med nogle og isolere sig selv skal man også prøve at snakke med dem, at de skal ikke være bange for andre børn og prøve at finde, hvordan man kan hjælpe bedst. Og det der med at dele er det samme. Børn deler altså ikke. Det er en del af den tid hvor alt hører til dem. De forstå ikke andet, men alligevel skal man komme ned til dem og forklare, at de bliver nød til at dele.


Puha, vi skal snart ude i den virkelige verden og jeg ved, at der kommer så mange af de der situationer!!!!

Den der med undskyld er jeg altså lidt...hmm hmm, ved....ja, det er fint at sige undskyld, men forstår de meningen og når de gør så bliver det let sådan noget hurtigt UNDSKYLD og så går de igen...det synes jeg lidt er omsonst og virkelig træls...men igen, det handler jo meget om situationen, barnets alder osv...mine bliver ikke tvunget ud i noget undskyld og når der står forældre og hiver i deres små børn for at sige undskyld til mine børn, så plejer jeg at sige at det er ok...og så henvender jeg mig til barnet, smiler og siger at jeg jo godt kan se at du er ked af det du gjorde og derfor ikke har lyst til at sige noget...hjælper barnet med at sætte ord på....børn er jo altså ikke onde, det skal man huske-smiler- de handler jo bare nu og her...en evne der nok skal tages fra dem på et tidspunkt....
Knus Eva..som virkelig ikke oplever børn som har det svært med andre børn særlig tit....mest har jeg set det i børnehaven hvor jeg tit føler at jungleloven hersker...desværre..

Den der med undskyld er jeg altså lidt...hmm hmm, ved....ja, det er fint at sige undskyld, men forstår de meningen og når de gør så bliver det let sådan noget hurtigt UNDSKYLD og så går de igen...det synes jeg lidt er omsonst og virkelig træls...men igen, det handler jo meget om situationen, barnets alder osv...mine bliver ikke tvunget ud i noget undskyld og når der står forældre og hiver i deres små børn for at sige undskyld til mine børn, så plejer jeg at sige at det er ok...og så henvender jeg mig til barnet, smiler og siger at jeg jo godt kan se at du er ked af det du gjorde og derfor ikke har lyst til at sige noget...hjælper barnet med at sætte ord på....børn er jo altså ikke onde, det skal man huske-smiler- de handler jo bare nu og her...en evne der nok skal tages fra dem på et tidspunkt....
Knus Eva..som virkelig ikke oplever børn som har det svært med andre børn særlig tit....mest har jeg set det i børnehaven hvor jeg tit føler at jungleloven hersker...desværre..

Nej, jeg synes hellere ikke at man skal blive ved og sige: du skal sige undskyld og blive ved med at hive i armene og så nogle ting. Men når der har været noget grimt kan man godt sige: sådan gør man ikke på andre, se, det gør ondt. Vil du sige undskyld til ham? Ja, vi siger undskyld og prøv ikke at slå andre på den måde.

Bare at de hører på så noget er meget bedre, synes jeg, end at sidde pasiv og tænke: de er jo drenge, det er ok.

Ja, mellem 3 og 5 tror jeg, at der kommer de værste impuls til at slå eller noget lignende. Men man kan ikke være sammen med dem i børnehave, så hvordan takler man pædagoger den der jungle? Det må være hård. Men mor skal friske deres hudkommelser hele tiden og sige, hvad man må og ikke må...

Igen suk herfra... der kommer godt nok mange situationer... Er det ikke det, man mener: små børn små problemer, stor børn stor problemer? Og hvis din ældste er 12, så nærmer I jer til de størrer problemer!

Nej, jeg synes hellere ikke at man skal blive ved og sige: du skal sige undskyld og blive ved med at hive i armene og så nogle ting. Men når der har været noget grimt kan man godt sige: sådan gør man ikke på andre, se, det gør ondt. Vil du sige undskyld til ham? Ja, vi siger undskyld og prøv ikke at slå andre på den måde.

Bare at de hører på så noget er meget bedre, synes jeg, end at sidde pasiv og tænke: de er jo drenge, det er ok.

Ja, mellem 3 og 5 tror jeg, at der kommer de værste impuls til at slå eller noget lignende. Men man kan ikke være sammen med dem i børnehave, så hvordan takler man pædagoger den der jungle? Det må være hård. Men mor skal friske deres hudkommelser hele tiden og sige, hvad man må og ikke må...

Igen suk herfra... der kommer godt nok mange situationer... Er det ikke det, man mener: små børn små problemer, stor børn stor problemer? Og hvis din ældste er 12, så nærmer I jer til de størrer problemer!

Tja...jeg har nok bare ikke så stor fidus til ordet UNDSKYLD...det er for mig ikke så vigtigt som at kunne se og forstå hvad man skal og ikke skal....men mine børn siger faktisk undskyld, de siger tak, de siger velbekomme og det var da så lidt....osv..men det er helt sikkert fordi jeg gør det...jeg har aldrig tvunget dem i nogen situation...og kommer heller ikke til det...
Og så er børn jo så forskellige, jeg taler jo bare ud fra hvordan mine er og de er bare ikke sådan nogle slå-børn(kun over for hinanden-griner)
Om store børn er værre end små...tja, jeg har den nemmeste store dreng i hele verden og nummer to er en rigtig buller...den store har altid været nem og vil altid være det er jeg sikker på, den næste har så bare taget det ekstra-griner- og sådan vil han nok altid være...
Grunden til jeg nok også har det lidt øv med undskyldning er netop at jeg har oplevet børn blive smidt hen og sige undskyld til mine børn og så står de der med et fjollet skabet grin og siger undskyld...og der føler jeg faktisk det er mere til skade end gavn for mine drenge kan jo sagtens mærke at det andet barn er ligeglad og så fiser han ud og fortsætter samme adfærd....undsyld er jo bare et ord...
Knus..

Eva skriver:



Tja...jeg har nok bare ikke så stor fidus til ordet UNDSKYLD...det er for mig ikke så vigtigt som at kunne se og forstå hvad man skal og ikke skal....men mine børn siger faktisk undskyld, de siger tak, de siger velbekomme og det var da så lidt....osv..men det er helt sikkert fordi jeg gør det...jeg har aldrig tvunget dem i nogen situation...og kommer heller ikke til det...
Og så er børn jo så forskellige, jeg taler jo bare ud fra hvordan mine er og de er bare ikke sådan nogle slå-børn(kun over for hinanden-griner)
Om store børn er værre end små...tja, jeg har den nemmeste store dreng i hele verden og nummer to er en rigtig buller...den store har altid været nem og vil altid være det er jeg sikker på, den næste har så bare taget det ekstra-griner- og sådan vil han nok altid være...
Grunden til jeg nok også har det lidt øv med undskyldning er netop at jeg har oplevet børn blive smidt hen og sige undskyld til mine børn og så står de der med et fjollet skabet grin og siger undskyld...og der føler jeg faktisk det er mere til skade end gavn for mine drenge kan jo sagtens mærke at det andet barn er ligeglad og så fiser han ud og fortsætter samme adfærd....undsyld er jo bare et ord...
Knus..

Det er jo dejligt, at dine børn har selv lært alle de ting!

Jeg mener ikke, at storre børn er altid problematisk. Den der sætning betyder, at NÅR der er problemer, er de jo størrer jo størrer de er... Og mange med teenage børn siger til mig, at man skal være glad for de der slags problemer, for der kommer en dag, hvor man fryger nogle helt andre slags ballade, hvis du forstå, hvad jeg mener :-D

Cris skriver:


Er det ikke det, man mener: små børn små problemer, stor børn stor problemer?

Blot en lille kommentar til den sætning. Når jeg får den slynget i hovedet retter jeg den til : Små børn - små udfordringer, store børn - større udfordringer.

Jeg mener nemlig ikke børns udvikling skal gøres til problem men ser det som en udfordring for mig selv som forælder at guide mine børn som jeg mener er rigtigt.