Foraeldre der ignorere deres borns daarlige opforsel...

Er I nogle af dem eller kender du typen? Jeg kender et par stk (deri blandt en sod veninde som desvaerre konstant ser igennem fingre med sin 2 aarigs daarlige opforsel overfor legekammerater) og har set en del modre der ser ud til at gaa med skyklapper paa naar deres barn tager noget legetoj fra en legekammerat, skubber, skriger eller slaar. Deres daarlige opforsel bliver bare ignoreret eller slaaet hen med 'saadan er drenge jo', 'smaa boern altsaa ' osv. osv.

Personligt kan jeg SLET ikke have det, og jeg prover at forstaa disse modre. Er det fordi de naegter at se i ojnene at deres lille engel kan vaere en rigtig bisse eller de bare ikke gider eller orker at tage konsekvensen af deres borns handlinger eller hvad tror I?

Forleden dag blev min guldklump slaaet med knyttet haand af en 3,5 aarig dreng - der bare gik hen til han og slog uden videre, midt i hans ansigt Baade ham  og mig var chokeret, og drengens mor stod lige ved siden af os og saa det hele, men sagde bare afslappet til sin dreng ; 'Nej, kom her hen og leg'.

Jeg bed mig selv i tungen fordi jeg var rasende. Mere rasende pa morens maade at takle situationen paa men jeg gad ikke diskutere med en fremmed kvinde saa jeg gik. Jeg er meget striks med saadan noget selv og hvis der er daarlig opforsel eller man slaar, saa stopper legen automatisk for mit barn og han faar at vide at det var forkert saa han ikke er i tvivl, og saa gaar jeg fluks over for at sige undskyld. Uanset om det var med vilje eller ej!
Jeg tror man gor sit barn en kaempe bjornetjeneste ved at give efter og ignorere det. Men jeg kunne virkelig godt taenke mig at hore fra andre der har oplevet lignende og hvis der er gaaet et lys op for dem der var lidt for overbaerende med deres englebasser?

Tja..det handler vel om at definere dårlig opførsel....
Børn på to år er følelsesstyrede og du kan skælde ud herfra og til verdens ende, så vil det ske igen...ikke at jeg mener de skal have lov, men altså...tja...jeg vurdere situationen og hvad jeg tog fat i med den ældste ser jeg ikke på samme måde med den yngste..
Så måske jeg i dine egne ville virke som en ligeglad mor på nogle områder...
Og den der med at tvinge dem hen at sige undskyld...den bruger jeg ikke før barnet er så stort at det har nogen som helst effekt og mening..
Så for megert og for lidt...synes det er lige så trættende at opleve de forældre der er over deres stakkels børn ved det mindste...børn må og kan altså godt begå sig uden der konstant er en voksen indover-smiler- så jeg håber jeg er en middelvej og at mine unger trods alt bliver nogle fornuftige unge mennesker-smiler
Knus Eva..

Tja..det handler vel om at definere dårlig opførsel....
Børn på to år er følelsesstyrede og du kan skælde ud herfra og til verdens ende, så vil det ske igen...ikke at jeg mener de skal have lov, men altså...tja...jeg vurdere situationen og hvad jeg tog fat i med den ældste ser jeg ikke på samme måde med den yngste..
Så måske jeg i dine egne ville virke som en ligeglad mor på nogle områder...
Og den der med at tvinge dem hen at sige undskyld...den bruger jeg ikke før barnet er så stort at det har nogen som helst effekt og mening..
Knus Eva..

Nej, jeg ville ikke forlange af et lille barn skulle sige undskyld eller forstaa det, men jeg ville selv gaa over og sige undskyld til det andet barns foraeldre paa mit barns vegne. Er det ikke almindelig god opforsel?

Miamaja skriver:



Nej, jeg ville ikke forlange af et lille barn skulle sige undskyld eller  forstaa det, men jeg ville selv gaa over og sige undskyld til det andet barns  foraeldrene paa mit barns vegne. Er det ikke almindelig god opforsel?

Jeg ved ikke om det er det...jeg har aldrig nogen sinde gjort det...jeg har talt med barnet og med min om det, hvis det var noget alvorligt...præcis som jeg har talt med andre børn når de har været stride.
Børnene er små mennesker og det er jo dem der er blandet ind i det og ikke forældrene...med fare for at lyde som om jeg har englebørn, så har jeg meget sjældent oplevet det...enkelte gange andre har været stride og så har jeg sagt det til barnet.
Kan ikke se hvorfor barnets forældre skulle undskylde til mig....det lyder mærkeligt i mine øre...
Knus..

Miamaja skriver:

Jeg tror man gor sit barn en kaempe bjornetjeneste ved at give efter og ignorere det. Men jeg kunne virkelig godt taenke mig at hore fra andre der har oplevet lignende og hvis der er gaaet et lys op for dem der var lidt for overbaerende med deres englebasser?

Jeg er en af det mødre, hvor der lige pludselig gik et   op for mig. Det vil dog ikke sige at jeg nogen sinde har syntes det var i orden at min unger slå eller sparkede.
Men hold da hop hvor har jeg været godt til at finde på dårlige undkyldninger, for mine ungeres dårlige opførsel.. Og Nøj hvor var jeg dårlig til at sætte grænser.

Det der kom der dog andre boller på suppen, da min mand kom ind i vores liv.. Han gjorde mig opmærksom på, min manglende grænse sætning og min mangle opdragelse.. Og hvis jeg ikke ville se det, ja så kunne jeg få lov til at sejle i min egen sø.
Det har ikke været nemt, lige pludselig at sætte grænser og hvor har jeg dog følt mig som verdens dejligste mor.. Men jeg har set hvordan det har virket på mine unger, da de nu har noget at forholde sig til og ikke bare har en mor der kommer med dårlige undskyldninger på deres vejne og samtidig siger det må du ikke unden at der er en konsikvens efterfølgende.

Mor.sander skriver:



Jeg er en af det mødre, hvor der lige pludselig gik et   op for mig. Det vil dog ikke sige at jeg nogen sinde har syntes det var i orden at min unger slå eller sparkede.
Men hold da hop hvor har jeg været godt til at finde på dårlige undkyldninger, for mine ungeres dårlige opførsel.. Og Nøj hvor var jeg dårlig til at sætte grænser.

Det der kom der dog andre boller på suppen, da min mand kom ind i vores liv.. Han gjorde mig opmærksom på, min manglende grænse sætning og min mangle opdragelse.. Og hvis jeg ikke ville se det, ja så kunne jeg få lov til at sejle i min egen sø.
Det har ikke været nemt, lige pludselig at sætte grænser og hvor har jeg dog følt mig som verdens dejligste mor.. Men jeg har set hvordan det har virket på mine unger, da de nu har noget at forholde sig til og ikke bare har en mor der kommer med dårlige undskyldninger på deres vejne og samtidig siger det må du ikke unden at der er en konsikvens efterfølgende.

Bedre sent end aldrig-smiler- bare jeg ikke er en af de mødre der har haft fat i dine børn-griner
nej, godt at man kan blive klogere-smiler

Mor.sander skriver:



Jeg er en af det mødre, hvor der lige pludselig gik et   op for mig. Det vil dog ikke sige at jeg nogen sinde har syntes det var i orden at min unger slå eller sparkede.
Men hold da hop hvor har jeg været godt til at finde på dårlige undkyldninger, for mine ungeres dårlige opførsel.. Og Nøj hvor var jeg dårlig til at sætte grænser.

Det der kom der dog andre boller på suppen, da min mand kom ind i vores liv.. Han gjorde mig opmærksom på, min manglende grænse sætning og min mangle opdragelse.. Og hvis jeg ikke ville se det, ja så kunne jeg få lov til at sejle i min egen sø.
Det har ikke været nemt, lige pludselig at sætte grænser og hvor har jeg dog følt mig som verdens dejligste mor.. Men jeg har set hvordan det har virket på mine unger, da de nu har noget at forholde sig til og ikke bare har en mor der kommer med dårlige undskyldninger på deres vejne og samtidig siger det må du ikke unden at der er en konsikvens efterfølgende.

Tak for dit indlaeg. Hvor dejligt for dig og dine born og deres omgivelser

Jeg ved ikke om det er det...jeg har aldrig nogen sinde gjort det...jeg har talt med barnet og med min om det, hvis det var noget alvorligt...præcis som jeg har talt med andre børn når de har været stride.
Børnene er små mennesker og det er jo dem der er blandet ind i det og ikke forældrene...med fare for at lyde som om jeg har englebørn, så har jeg meget sjældent oplevet det...enkelte gange andre har været stride og så har jeg sagt det til barnet.
Kan ikke se hvorfor barnets forældre skulle undskylde til mig....det lyder mærkeligt i mine øre...
Knus..

Du mener virkelig det er maerkeligt at man som foraeldre gaar hen og siger undskyld paa sit barns vegne fordi det lige har slaaet en knytnaeve i hovedet paa deres barn udenvidere og det hyler af smerte pga noget ens eget barn har gjort Interessant tankegang Eva.

Min søn på 2 år kan være ret strid ind imellem, især ved sin storesøster.... Hende er han hård ved.....

Hvis hun ligger på gulvet oghan leger med flexitrax, så ser han lige chancen til at gå hen og KNALDE en af de flexibiler lige ned i hovedet på hende!!!

Jeg er meget konsekvent når han gør det og tager ham væk fra hende. Sætter mig ned foran ham og siger NEJ og at det må han ikke. Han ved jo så ikke lige hvad undskyld er, men jeg tager ham hen til Filuca bagefter, så han kan se hun er ked af det.....

Filuca har aldrig sådan slået, men hvis hun har været strid ved andre børn- hun er 5 år, skal hun selvfølgelig gå hen og sige undskyld, og jeg går med hende. Synes det er alm god opførsel at sige undskyld til det barn man har været strid mod.....

Jeg døjer heller ikke de mødre- eller fædre der bare lader deres unger slå løs på andre unger eller tager det de leger med, og jeg er så en af de mødre der lige ser om moderen gør noget og ellers gør jeg selv
Jeg kan sagtens sige til et andet barn at det lige skal aflevere de ting tilbage, for det legede Filuca eller Milas med....

I dit tilfælde Miamaja, kunne jeg godt finde på at kigge på den mor og spørge: "Undskyld, er det helt ok han gør det der eller hvad"??? Altså vise at JEG i hvert fald ikke synes det er ok.....

Ja kag sagtens forstå dig!

Sidste gang vi har været i Kph gik vi hver dag til legepladsen. Der var en større dreng som kom til Felix og skubbede ham og han fald på gulvet. Jeg var lidt ked at se, at han var også chokeret. Og drengens mor sad på en bænk og kikkede og sagde ikke noget. Jeg ved at de er drenge, at min søn kommer også til at blive en lille hooligan, når han også bliver ca 3 år, som alle andre og de er følelser styret og de ved ikke, at de laver noget forkert. MEN: jeg synes at man skal stadig sige noget til dem, sige at man kan ikke skubbe/slå andre, at de skal dele osv. De forstå måske ikke noget men jeg har den mening at de skal få det at vide. Man skal også sige, at de skal sige undskyld og så nogle ting. De forstå ikke, men på et eller andet tidspunkt forstå de det og de skal lære, hvad man gør eller ikke gør, når man er sammen med andre. Der er så mange mødre som er såååå konsekvente med at de for eks. skal spise med gaffel og ved bordet og de ved, at små børn har det svært med at sidde stille men vi prøver hver gang, for de kan på et eller andet tidspunkt forstå det og sidde pæn med andre. Så jeg kan ikke forstå, at nogle tager så nogle stor kamp med de er fuldstandig ligeglade med at også sige igen og igen og igen, at man ikke må slå andre (hellere ikke dyr, jeg har også set nogle som er ret onde mod hunde)  og så stille og rollig bygge fundamentet til deres opdragelse om vold. Jeg har ondt at se på størrer børn (ældre en 10) som bliver ved med at slå andre og det kan blive til et problem.

Så ja, de er jo børn og de reargere sådan, especielt dem som har masser af energi og impuls, men jeg synes at man skal stadig sige noget hver gang.