Særlig sensitiv. (lidt langt) Har brug for hjælp.

Anonym skriver:

Har brug for at være anonym.

Min søn er 15 måneder og formentlig særlig sensitiv.

Hele hans liv har vi rendt ind og ud af børneafdelingen med ham for at finde ud af hvad han dog fejler. Han har været igennem utallige undersøgelser, men han fejlier ikke noget. I hvert fald ikke noget fysisk.

Men han er en ekstremt følsom dreng. De mindste forandringer i hverdagen slår ham ud. Han er ekstremt svær at få til at sove. Han kan ikke overgive sig til søvnen.

Han tager ikke kontakt til andre mennesker, hverken voksne eller børn. Opstart i dp har været en kamp. Han kunne ikke magte at de andre børn kom for tæt på ham og hvis de rørte ved ham, brød hans verden sammen. I perioder hænger han i benet på dgplejemoderen fra han kommer til han går, og det gør ikke hendes arbejde super nemt, da hun jo har 4 andre børn som også skal tages hensyn til.

I går aftes kulminerede det. Han var startet i dagpleje efter 3 ugers ferie. Det var gået super godt derovre, han havde været glad og tilpas, havde leget og sovet godt.

Men da vi kom hjem brød helvede løs. Han begyndte at skrige. Som i VIRKELIG skrige! Vi kunne ikke holde ham for han slog hovedet bagover og bankede hovedet ind i bla. døren. Jeg tog hans dyne og lagde mig med ham på gulvet. Det virker sommetider beroligende på ham. Men ikke i går. Han smed sig rundt, bankede hovedet i gulvet og lod sig falde forover så han bankede munden direkte ned i gulvet.

Til sidst måtte vi lægge ham op i hans tremmeseng. Der kunne han ikke gøre skade på sig selv. Jeg filmede ham for at have noget at gå videre med hvis det bliver aktuelt. Og så ringede vi til vagtlægen. Lægen kunne høre hvordan han skreg i baggrunden og så kunne han nok også høre på mig at det var alvor.

Han bad os komme ind til ham. Jeg måtte ringe efter en taxa da det var umuligt for ham at sidde i sin autostol.

På vej derind i taxaen faldt han i søvn i mine arme, og da han vågnede igen efter 10 min, var han sig selv igen. Glad og smilende. Så jeg kom ind til lægen med en glad og tilpas dreng. Lægen tod det nu virkelig pænt og undersøgte ham når vi nu alligevel var der.

Nu sidder vi tilbage med frustrationer og dyb sorg over at vores lille dreng har det så skidt. Jeg føler mig som mor fuldstændig magtesløs. Jeg vil så gerne hjælpe ham, men jeg ved ikke hvordan.

Andre med sensitive børn som kan give mig nogle gode råd? Har desperat brug for dem.

Lige nøjagtig det du beskriver der, det er vores søn, de der skrige ture er forfærdelige, han bliver 2 i næste måned, og nu kan jeg endelig sige at turene med skrig er aftagende. 

Han lyder som særlig sensitiv og når de får de der skrigeture er det simpelthen pga af over stimulation, grunden til (som vi har fået det forklaret) til at man ikke kan få lov at holde dem og trøste er at berøring er en kæmpe sanse stimuli og når de er så fyldt op med stimuli er det bare rigtig forfærdeligt at blive rørt ved, men det er bare så hammer frustrerende ikke at kunne trøste sit barn 

God morgen.
Nu har jeg ikke læst alle svarene i denne tråd og kan også se det er noget tid siden du oprettede den, men nu svarer jeg alligevel

Jeg har en datter der er særligt sensitiv og jeg selv er også.

Min datter reagerer som dit barn ved skrigeture bla. hvor jeg selv vender det indad. Begge dele er hårdt for personen der står med det.

Det lyder som om i har gjort og gør alt hvad i kan for at hjælpe og så kan man ikke gøre så meget mere.
Vores datter er 6år nu og selvom hun stadig reagerer kraftigt, er det blevet bedre og hun er også bedre til at sætte ord på.
Hun er lige startet i børnehaveklasse her efter sommerferien og det er hårdt! Men hun kan nu selv, ind imellem, mærke at hun bare gerne vil op på sit værelse og slappe af når hun kommer hjem. SÅ sidder hun der med lidt mad og leger stille alene.
Vi har dog stadig mange ture hvor hun skriger og råber og er "urimelig" - selvfølgelig er hun ikke urimelig, for hun kan jo slet ikke have følelserne i sig, men for pokker det er hårdt som forældre.

Jeg selv reagerer ved at trække mig ind i mig selv og ind imellem når det hele koger over, så må jeg lægge mig i et mørkt, stille rum og undgå al stimuli.... Jeg kan bedst beskrive det som at have en myretue i min hjerne, det er virkelig væmmeligt.

Jeg håber for jer, at det med tiden bliver lettere for jer, og at i evt kan få noget hjælp og støtte.

Jeg ville prøve at fjerne alle mælkeprodukter fra hans kost i et stykke tid. Jeg ser så mange små børn pt. der reagerer på mælk på den ene eller anden måde. Inkl. min egen søn. I min søns dagpleje er et barn som har reageret meget som din søn gør, og nu er blevet et glad barn. Det er da værd at prøve.

Stakkels dreng og stakkels jer. i får lige etm kæææææææmpe 

Har i prøvet :

1. At vise med billeder og ord hvad han skal i løbet af dagen sætte hele dagen op på tavle. og med billeder af hvem han skal de forskellige ting med f.eks far afevere mor henter, du skal det og det ved dp. 
2. Lave planlagt stille tid, både i dp og når i kommer hjem, hvor han kobler af for indtryk ( f.eks. det med dynen inden reaktionen kommer).
3. Afdæk hvad han er sensitiv med, der er flere kategorier oftest syn, lyd og berøring. afskærm ham på sanserne f.eks. skal han lytte så forsøg der ikke er for meget syns forstyrrende,  tænk på lyde..der er typisk mange lyde i et hus. tvet til at kører, man laver mad med de lyde det nu indebære og hvis han tager alt ind så er han jo på konstant arbejde.
4. overvej om i skal snakke med kommunen om at han skal tælle for 2 i dp, ved at f.eks. for tidligt fødte kan tælle for 2 i dp 

det var vist et par ideer herfra

Anonym skriver:

Har brug for at være anonym.

Min søn er 15 måneder og formentlig særlig sensitiv.

Hele hans liv har vi rendt ind og ud af børneafdelingen med ham for at finde ud af hvad han dog fejler. Han har været igennem utallige undersøgelser, men han fejlier ikke noget. I hvert fald ikke noget fysisk.

Men han er en ekstremt følsom dreng. De mindste forandringer i hverdagen slår ham ud. Han er ekstremt svær at få til at sove. Han kan ikke overgive sig til søvnen.

Han tager ikke kontakt til andre mennesker, hverken voksne eller børn. Opstart i dp har været en kamp. Han kunne ikke magte at de andre børn kom for tæt på ham og hvis de rørte ved ham, brød hans verden sammen. I perioder hænger han i benet på dgplejemoderen fra han kommer til han går, og det gør ikke hendes arbejde super nemt, da hun jo har 4 andre børn som også skal tages hensyn til.

I går aftes kulminerede det. Han var startet i dagpleje efter 3 ugers ferie. Det var gået super godt derovre, han havde været glad og tilpas, havde leget og sovet godt.

Men da vi kom hjem brød helvede løs. Han begyndte at skrige. Som i VIRKELIG skrige! Vi kunne ikke holde ham for han slog hovedet bagover og bankede hovedet ind i bla. døren. Jeg tog hans dyne og lagde mig med ham på gulvet. Det virker sommetider beroligende på ham. Men ikke i går. Han smed sig rundt, bankede hovedet i gulvet og lod sig falde forover så han bankede munden direkte ned i gulvet.

Til sidst måtte vi lægge ham op i hans tremmeseng. Der kunne han ikke gøre skade på sig selv. Jeg filmede ham for at have noget at gå videre med hvis det bliver aktuelt. Og så ringede vi til vagtlægen. Lægen kunne høre hvordan han skreg i baggrunden og så kunne han nok også høre på mig at det var alvor.

Han bad os komme ind til ham. Jeg måtte ringe efter en taxa da det var umuligt for ham at sidde i sin autostol.

På vej derind i taxaen faldt han i søvn i mine arme, og da han vågnede igen efter 10 min, var han sig selv igen. Glad og smilende. Så jeg kom ind til lægen med en glad og tilpas dreng. Lægen tod det nu virkelig pænt og undersøgte ham når vi nu alligevel var der.

Nu sidder vi tilbage med frustrationer og dyb sorg over at vores lille dreng har det så skidt. Jeg føler mig som mor fuldstændig magtesløs. Jeg vil så gerne hjælpe ham, men jeg ved ikke hvordan.

Andre med sensitive børn som kan give mig nogle gode råd? Har desperat brug for dem.

Puha lyder hårdt og meget som min 2,5 årige pige .
En af de ting jeg bruger når hun slet ikke kan falde til ro ud af hende "anfald" er en børste på huden vi har fået af hendes Fyseterapeut . Man børster lidt hårdt og så gør det simpelhen at barnet sku få list fornyet overskud , til at enten at kunne falde i søvn , komme gennem aftensmaden osv . De bruger den også på hende i børnehaven , ig har hjulpet en del på hun kan klare dagen der nede plus hun så også har fået tildelt støtte pædagog så hun kan få lov til at trække sig fra de andre børn når hun ikke kan mere .