Særlig sensitiv. (lidt langt) Har brug for hjælp.

Anonym skriver:

Har brug for at være anonym.

Min søn er 15 måneder og formentlig særlig sensitiv.

Hele hans liv har vi rendt ind og ud af børneafdelingen med ham for at finde ud af hvad han dog fejler. Han har været igennem utallige undersøgelser, men han fejlier ikke noget. I hvert fald ikke noget fysisk.

Men han er en ekstremt følsom dreng. De mindste forandringer i hverdagen slår ham ud. Han er ekstremt svær at få til at sove. Han kan ikke overgive sig til søvnen.

Han tager ikke kontakt til andre mennesker, hverken voksne eller børn. Opstart i dp har været en kamp. Han kunne ikke magte at de andre børn kom for tæt på ham og hvis de rørte ved ham, brød hans verden sammen. I perioder hænger han i benet på dgplejemoderen fra han kommer til han går, og det gør ikke hendes arbejde super nemt, da hun jo har 4 andre børn som også skal tages hensyn til.

I går aftes kulminerede det. Han var startet i dagpleje efter 3 ugers ferie. Det var gået super godt derovre, han havde været glad og tilpas, havde leget og sovet godt.

Men da vi kom hjem brød helvede løs. Han begyndte at skrige. Som i VIRKELIG skrige! Vi kunne ikke holde ham for han slog hovedet bagover og bankede hovedet ind i bla. døren. Jeg tog hans dyne og lagde mig med ham på gulvet. Det virker sommetider beroligende på ham. Men ikke i går. Han smed sig rundt, bankede hovedet i gulvet og lod sig falde forover så han bankede munden direkte ned i gulvet.

Til sidst måtte vi lægge ham op i hans tremmeseng. Der kunne han ikke gøre skade på sig selv. Jeg filmede ham for at have noget at gå videre med hvis det bliver aktuelt. Og så ringede vi til vagtlægen. Lægen kunne høre hvordan han skreg i baggrunden og så kunne han nok også høre på mig at det var alvor.

Han bad os komme ind til ham. Jeg måtte ringe efter en taxa da det var umuligt for ham at sidde i sin autostol.

På vej derind i taxaen faldt han i søvn i mine arme, og da han vågnede igen efter 10 min, var han sig selv igen. Glad og smilende. Så jeg kom ind til lægen med en glad og tilpas dreng. Lægen tod det nu virkelig pænt og undersøgte ham når vi nu alligevel var der.

Nu sidder vi tilbage med frustrationer og dyb sorg over at vores lille dreng har det så skidt. Jeg føler mig som mor fuldstændig magtesløs. Jeg vil så gerne hjælpe ham, men jeg ved ikke hvordan.

Andre med sensitive børn som kan give mig nogle gode råd? Har desperat brug for dem.

Kæmpe  

jeg har en stor dreng på 12 år som er meget sensitiv så har vi lillebror på 3 som er under mistanke p.t venter vi på indkaldelse til fys på sygehuset.

Maja88 skriver:

For mig at se, lyder det som om han simpelthen har været over over træt...

SElvfølgelig er det ikke sjovt at stå i situationen når den står på.

 Men tror det var hans måde at sige fra på.. det er ihvertfald det som slår mig i øjnene, når han falder i søvn for så derefter at være normal igen..

 

Han var træt! Ingen tvivl om det. Men det forklarer bare ikke alle de andre ting han kæmper med.

Hele hans liv har været en rutsjebanetur. Bedst som man tror det går godt, sker der noget som vælter læsset for ham igen.

Og han er jo ikke konstant træt

bøllen skriver:

Kæmpe  

jeg har en stor dreng på 12 år som er meget sensitiv så har vi lillebror på 3 som er under mistanke p.t venter vi på indkaldelse til fys på sygehuset.

 

Gør mig ondt. Det må være ekstremt hårdt med 2 sensitive børn.

Hvordan bliver man henvist til fys på sygehuset? Skal jeg igennem egen læge?

Anonym skriver:

Jeg er medlem af 2 grupper på facebook, men føler mig bare helt ved siden af, da jeg jo reelt ikke ved om min søn er sensitiv. Alle de andre lyder vildt erfarne og deres børn er også (næsten) alle sammen ældre end min søn.

Så kan du jo netop spørge dem til råds, hvis de virker erfarende det lyder som om din dreng falder under kategorien, så jeg synes du skal skrive om episoden derinde, og se hvad de har at sige til det. Måske har nogen oplevet lignende da deres unger var mindre? Hvem ved. Prøv

phu ha sikke en omgang i har været igennem. Har selv en søn på snart 3 der også er særligt sensistiv, jeg brugte nettet rigtigt meget til at finde ud af hvordan vi kunne hjælpe vores dreng i lige præcis de situationer hvor hans sensitivitet kommer til udtryk, hvor jeres dreng bliver meget ked af det, kan vores agere agrassivt i stedet, og det har også været noget af en kamp.

der er noget der hedder HSP foreningen, som er et sted hvor man kan komme i kontakt med eksperter der har forsket i særligt sensistive børn og hvad man kan gøre som forældre for at hjælpe dem i deres hverdag. plus at der er gode værktøjer man kan give videre til dagpleje eller vuggestue, så man kan hjælpes ad, med at hjælpe barnet.

det har været en stor hjælp for os og har givet både bedre nattesøvn og en meget gladere dreng, fordi vi har kunnet støtte ham i det der var svært for ham.

det er et kæmpe arbejde, og kan være hårdt for hele familien. men kig hjemmesiden igennem og se om ikke der kunne være noget der kunne hjælpe jer.

Mor11 skriver:

Så kan du jo netop spørge dem til råds, hvis de virker erfarende det lyder som om din dreng falder under kategorien, så jeg synes du skal skrive om episoden derinde, og se hvad de har at sige til det. Måske har nogen oplevet lignende da deres unger var mindre? Hvem ved. Prøv

Du har ret. Skal bare lige finde "modet" til det.

Anonym skriver:

Gør mig ondt. Det må være ekstremt hårdt med 2 sensitive børn.

Hvordan bliver man henvist til fys på sygehuset? Skal jeg igennem egen læge?

Det giver lidt udfordringer i hverdagen  Men vi har efterhånden lært deres begrænsninger at kende, og kan handle ud fra det. Syntes det hjælper at vide hvorfor de gør som de gør. Vi ved hvornår de reagere og hvad vi i hverdagen kan gøre for at hjælpe dem bedst muligt.

jeg bad om en henvisning hos egen læge, blev henvist til børne ambulatoriet hvor lægen henviste os videre til fys. Vi har gået der i mange år med den store så vi kom hurtig " igennem "

Nu afventer vi tid til fys , har fået tilsendt et skema vi skal udfylde samt børnehaven har fået et . Jeg er egenlig ikke så meget i tvivl, men ved af erfaring en " diagnose " hjælper i det videre forløb 

morstinus skriver:

phu ha sikke en omgang i har været igennem. Har selv en søn på snart 3 der også er særligt sensistiv, jeg brugte nettet rigtigt meget til at finde ud af hvordan vi kunne hjælpe vores dreng i lige præcis de situationer hvor hans sensitivitet kommer til udtryk, hvor jeres dreng bliver meget ked af det, kan vores agere agrassivt i stedet, og det har også været noget af en kamp.

der er noget der hedder HSP foreningen, som er et sted hvor man kan komme i kontakt med eksperter der har forsket i særligt sensistive børn og hvad man kan gøre som forældre for at hjælpe dem i deres hverdag. plus at der er gode værktøjer man kan give videre til dagpleje eller vuggestue, så man kan hjælpes ad, med at hjælpe barnet.

det har været en stor hjælp for os og har givet både bedre nattesøvn og en meget gladere dreng, fordi vi har kunnet støtte ham i det der var svært for ham.

det er et kæmpe arbejde, og kan være hårdt for hele familien. men kig hjemmesiden igennem og se om ikke der kunne være noget der kunne hjælpe jer.

Tusind tak for svar!

Vil helt klart tjekke HSP foreningen ud!

bøllen skriver:

Det giver lidt udfordringer i hverdagen  Men vi har efterhånden lært deres begrænsninger at kende, og kan handle ud fra det. Syntes det hjælper at vide hvorfor de gør som de gør. Vi ved hvornår de reagere og hvad vi i hverdagen kan gøre for at hjælpe dem bedst muligt.

jeg bad om en henvisning hos egen læge, blev henvist til børne ambulatoriet hvor lægen henviste os videre til fys. Vi har gået der i mange år med den store så vi kom hurtig " igennem "

Nu afventer vi tid til fys , har fået tilsendt et skema vi skal udfylde samt børnehaven har fået et . Jeg er egenlig ikke så meget i tvivl, men ved af erfaring en " diagnose " hjælper i det videre forløb 

Vi skal faktisk til tjek med ham i børneambulatoriet den 29. august, fordi han har været indlagt så meget. De må kunne henvise os!

Anonym skriver:

Tak for svar. Meget brugbart!

Hvordan får man sådan en ergoterapeut ud?

Vi har prøvet med en kugledyne, men han panikker fuldstændig! Han vil slet ikke have noget med den at gøre.

Det med at holde ham fast bruger vi også. Men han er brølstærk! Det er kun min mand der kan holde ham rigtigt fast.

Kan du anbefale nogle bøger om emnet?

Har sendt pb