Bo på 4.sal og baby sovende i gården - ville I??

Turde jeg ikke engang da jeg boede i stue etagen :/ 

Med babyalarm ville jeg ikke have noget åroblem med det. Vi bor på 3. sal.

Vi bor på 3 sal og her har hun altid sovet i gården. Med babyalarm de første mange måneder men vi bruger dem ikke længere. Vi har en lukket gård og selvom det er en stor ejendom kender vi de fleste og her er mange børnefamilier som gør det samme.
Så om vi boede på 4 sal ville stadig ikke hindre os. Hun kan kun sove indendørs til natten ellers er der bare ingen søvn i løbet af dagen.

LuLy skriver:

Ville I lægge jeres barn til lur i barnevognen nede i gården hvis I boede på 4. sal?
Vi bor på 4. sal og Markus sover rigtig godt i barnevognen, men jeg kan simpelthen ikke få mig til at lade ham være i gården mens jeg er oppe i lejligheden. Er det total fjollet eller ville I ha det på samme måde??

Vi bor på 4. og nej, jeg har ikke ladet min søn sove i gården. 

Vi boede på 2.sal og der sov min søn i gården i barnevogn. Det var en lille lukket gård og der kom ikke rigtig nogen mennekser der. Dengang gjorde jeg det, for ellers hang mit liv slet ikke sammen, men i dag når jeg tænker tilbage på det, kan jeg blive helt dårlig af det. Jeg havde storebror der lige var blevet 2 år hjemme (lillebror blev født før 2års fødselsdagen, så da lille bror var baby, var storebror bare en lille 2årig) Når jeg skulle have lillebror til at sove, gik jeg alene ned i gården med ham. Det er vinterbørn og det var alt for besværligt og koldt at have storebror med i gården, og tit larmede han også for meget til at lillebror kunne falde i søvn i barnevognen. Så storebror var alene oppe i lejligheden, men kunne jo ikke komme i kontakt med mig Ej, altså i dag synes jeg det er helt vildt!!! Nogle gange var det jo svært at få lillebror til at sove, eller også var jeg lige nået op igen før lillebror satte i en hyl og jeg måtte ned og give sut igen. I dag tænker jeg at det var helt vildt at jeg gjorde det, men hvad var alternativerne? Det var umuligt at få lillebror til at sove indedørs, og igen ville jeg have problemet med storebror der ville vække lillebror.

I dag er vores den ældste absolut den mest tryghedssøgende af vores 3 børn. Han har sovet i egen seng på eget værelse fra han var 6 mdr gammel. Som spæd lå han i tremmeseng i vores soveværelse. Han blev passet i dagstimerne af farmor/mormor, så jeg kunne komme lidt i byen selv (bare et par timer). Vores den yngste, har altid ligget i smørhullet mellem mor og far, er blevet båret meget i slynge, var 3 uger gammel før NOGEN fik lov at holde hende. Hun har altid været super super tæt på mig, og i dag er hun bare glad og i den grad selvstændig! Min 9årige dreng tør ikke gå ind og ud af et tog uden at holde mig i hånden. Vil holde i hånden når vi handler ind i den lokale Netto, vhor han har været 1000 gange før. Alt i mens min lille pige, trygt går rundt og finder de ting vi skal have. Hun kan sagtens gå ned og hente mælk (hvor jeg ikke kan se hende)  og komme tilbage med det og lægge i kurven. Hun er 5 år. Jeg kan ikke lade være med at tænke at den store forskel i maksimal tryghed de har fået som små, måske har gjort en forskel på hvordan deres personligheder har udviklet sig.

Kunne jeg gøre noget om, så ville jeg have brugt meget mere tid på at sidde med min førstefødte i armene og bare nusse ham, altid bære rundt på ham, droppe alle mine planer om at styrte rundt til at muligt jeg liiiige skulle, og droppe ideen om at en god mor er en mor der også har tid til sig selv, for så bliver jeg glad, og når jeg er glad, så er jeg også en god mor. Nej, den holder ikke! (ikke i vores familie!)

Nå, det blev vist en meget lang smørre....undskyld sidesporet

Trådstarter: Jeg ville ALDRIG lade mit barn sove i en gård, mens jeg selv var i lejligheden. Uanset om det var med eller uden alarm og stuen eller 4. sal. Så i mine øjne er du ikke pylret.

 

 

 

Mumto3: Min datter er fint selvstændig, og hun har sovet i egen seng på eget værelse fra 4 mdr, så det behøver ikke være årsagen

LuLy skriver:

Ville I lægge jeres barn til lur i barnevognen nede i gården hvis I boede på 4. sal?
Vi bor på 4. sal og Markus sover rigtig godt i barnevognen, men jeg kan simpelthen ikke få mig til at lade ham være i gården mens jeg er oppe i lejligheden. Er det total fjollet eller ville I ha det på samme måde??

jeg ville ikke kunne gøre det.

vi boede i lejlighed da børnene var små, og jeg prøvede den ene gang med Freja(hun sov så godt efter jeg havde afleveret lucas) for at se om babyalamen kunne nå,(vi boede på 2 sal) men det kunne den ikke så jeg blev ved med at løbe ned for at kigge til hende så det droppede jeg hurtigt

LuLy skriver:

Ville I lægge jeres barn til lur i barnevognen nede i gården hvis I boede på 4. sal?
Vi bor på 4. sal og Markus sover rigtig godt i barnevognen, men jeg kan simpelthen ikke få mig til at lade ham være i gården mens jeg er oppe i lejligheden. Er det total fjollet eller ville I ha det på samme måde??

Det ville jeg på ingen måde turde gøre.

Men måske kunne man stille barnevognen ind i et værelse og åbne vinduet og så lade ham sove der. Det vil jo føles næsten lige som at stå udenfor for ham

Ville I lægge jeres barn til lur i barnevognen nede i gården hvis I boede på 4. sal?
Vi bor på 4. sal og Markus sover rigtig godt i barnevognen, men jeg kan simpelthen ikke få mig til at lade ham være i gården mens jeg er oppe i lejligheden. Er det total fjollet eller ville I ha det på samme måde??

Ja, det ville jeg godt turde. Vi bor på 2., og jeg har ingen skrupler over det (Vores gård er en lille lukket gård, som kun os og familien i stuen bruger).. Den eneste grund til, at Hjalte ikke sover i barnevognen i gården ret ofte er, at jeg er aaalt for doven til at gå hele vejen uden om blokken for at placere barnevognen i gården (står inde i opgangen om natten, men kan ikke komme gennem cykelkælderen pga. stejl, smal trappe) og fordi han sover uroligt, så ville skulle rende op og ned 100 gange.. Men ER han faldet i søvn deri står han i gården indtil han vågner (selvfølgelig med babyalarm på).

 

Jeg har det sjovt nok ikke rart med den omvendte situation; hvor han ligger i sin tremmeseng lejligheden og vi går ned i gården..

Mumto3 skriver:

Vi boede på 2.sal og der sov min søn i gården i barnevogn. Det var en lille lukket gård og der kom ikke rigtig nogen mennekser der. Dengang gjorde jeg det, for ellers hang mit liv slet ikke sammen, men i dag når jeg tænker tilbage på det, kan jeg blive helt dårlig af det. Jeg havde storebror der lige var blevet 2 år hjemme (lillebror blev født før 2års fødselsdagen, så da lille bror var baby, var storebror bare en lille 2årig) Når jeg skulle have lillebror til at sove, gik jeg alene ned i gården med ham. Det er vinterbørn og det var alt for besværligt og koldt at have storebror med i gården, og tit larmede han også for meget til at lillebror kunne falde i søvn i barnevognen. Så storebror var alene oppe i lejligheden, men kunne jo ikke komme i kontakt med mig Ej, altså i dag synes jeg det er helt vildt!!! Nogle gange var det jo svært at få lillebror til at sove, eller også var jeg lige nået op igen før lillebror satte i en hyl og jeg måtte ned og give sut igen. I dag tænker jeg at det var helt vildt at jeg gjorde det, men hvad var alternativerne? Det var umuligt at få lillebror til at sove indedørs, og igen ville jeg have problemet med storebror der ville vække lillebror.

I dag er vores den ældste absolut den mest tryghedssøgende af vores 3 børn. Han har sovet i egen seng på eget værelse fra han var 6 mdr gammel. Som spæd lå han i tremmeseng i vores soveværelse. Han blev passet i dagstimerne af farmor/mormor, så jeg kunne komme lidt i byen selv (bare et par timer). Vores den yngste, har altid ligget i smørhullet mellem mor og far, er blevet båret meget i slynge, var 3 uger gammel før NOGEN fik lov at holde hende. Hun har altid været super super tæt på mig, og i dag er hun bare glad og i den grad selvstændig! Min 9årige dreng tør ikke gå ind og ud af et tog uden at holde mig i hånden. Vil holde i hånden når vi handler ind i den lokale Netto, vhor han har været 1000 gange før. Alt i mens min lille pige, trygt går rundt og finder de ting vi skal have. Hun kan sagtens gå ned og hente mælk (hvor jeg ikke kan se hende)  og komme tilbage med det og lægge i kurven. Hun er 5 år. Jeg kan ikke lade være med at tænke at den store forskel i maksimal tryghed de har fået som små, måske har gjort en forskel på hvordan deres personligheder har udviklet sig.

Kunne jeg gøre noget om, så ville jeg have brugt meget mere tid på at sidde med min førstefødte i armene og bare nusse ham, altid bære rundt på ham, droppe alle mine planer om at styrte rundt til at muligt jeg liiiige skulle, og droppe ideen om at en god mor er en mor der også har tid til sig selv, for så bliver jeg glad, og når jeg er glad, så er jeg også en god mor. Nej, den holder ikke! (ikke i vores familie!)

Nå, det blev vist en meget lang smørre....undskyld sidesporet

Jeg kan godt følge dig i det du skriver langt hen ad vejen, men jeg tror ikke at du skal bebrejde dig selv for meget. Min datter er ekstremt tryghedssøgende og meget sådan som du beskriver dine to sønner. Det til trods for at jeg har gået hjemme med hende, båret i slynge osv osv. Tror måske også bare at nogle børn er mere forsigtige og sådan end andre fra naturens hånd