Jeg er bekymret, hjælp.

Flodkilling skriver:

Jeg tænker også om der ikke er meget forskel på piger og drenge? (jeg ved det ikke).
Vores pige har nemlig også fra start af været meget glad for at trøste, ae og kysse de andre børn. - på trods af hun er ret dårligt til at kommunikere med de andre børn (og skal til tale pædagog).

Det ved jeg ikke, men jeg har aldrig oplevet det med min søn. (I dag 3,5 år)
Han er mere omsorgsfuld end sin kusine på samme alder.

RGN skriver:

Det ved jeg ikke, men jeg har aldrig oplevet det med min søn. (I dag 3,5 år)
Han er mere omsorgsfuld end sin kusine på samme alder.

når ok, så er det nok ikke så meget med kønnet.

baby012 skriver:

Er rystet over at folk synes det er normalt at end barn bider og slår  

har en datter på 19 måneder , hun har ALDRIG gjort noget imod et andet barn som fik det til at græde.. Eller, jo, taget legetøj fra lillebror.. Og sikkert også i vs.. 

Men, i min datters vs er der to børn som har den der adfærd du beskriver, pædagogerne siger, det er fordi at de ikke kan udtrykke sig ordenligt (bagud med sprog) og det kan også meget vel være en form for stress.. Selv de mindste ting kan tricke dem til at blive stressede, en forkert ske til maden, hvis et andet barn leger med deres legetøj, eller lign. i sådanne tilfælde vokser de ikke fra det.. Disse to børn har ekstra øjne på sig, og de får meget skæld ud.. 

Der er en børne adfætdspsyk på det ene af børnene, og der er fremskridt, for forældrene får råd og vejledning om hvordan de skal behandle børnene i de situationer som stresser dem.. 

De er også meget følsomme og sendible .. 

 

Ved ikke om det kunne bruges, men det har hjulpet på deres knægt at de nu kan takle ham ordenligt 

Minsøn bliver ikke sur ked af det mm. Og det er slet ikkei de tilfælde han gør det han gør det som regl i en glad og positiv siuation?? 

camilla10 skriver:

Hvis jeg forestiller mig min egen søn i det du skriver, ville jeg tænke, at han prøvede at udtrykke glæde overfor de andre børn, men hvis han ikke har sproget,ved han ikke hvordan ellers. Jeg ville trøste det andet barn, sige man ikke må bide/slå uden at skælde ud, prøve at sætte de ord på for ham som jeg tror han ville udtrykke og slutte af med et enkelt ord som jeg ville gætte på han snart kunne lære fx et begejstret nøøj! Håbet ville selvfølgelig være, at han snart overtog den sproglige måde at udtrykke sig på.

Er der ikke en dygtig pædagog i vuggestuen, som kan berolige dig og som du kan have en løbende snak med?

Min søns sprog er endnu meget småt han kan sige sin søsters navn men kun så vi forstår det, av, ad, hov, hej, skål og sko.

vi snakker dageligt sammen men føler bare ikke vi kommer nogen steder vi får altid at vide at han er sådan en glad dejlig og chamerende dreng og vi føler begge parter at han ikke ejer noget ondt i sig men alligevel bliver han ved med at bide, skubbe, rive i hår mm. Og lige meget hvordan vi tackler det kommer vi ingen steder. 

Er så bange for om der er noget galt med ham - ved godt det er grimt at sige men hvem og hvor skal jeg ellers sige det til!? Jeg har så ondt i maven også fordi jeg er så bange for at folk ikkenvil se alt det gode han er men at han kun er sådan en der bider, skubber og river i hår mm. 

Er så bekymret for hans fremtid, hvorfor har alt det vi gør ingen effekt?

Flodkilling skriver:

Er han dårlig til at kommunikere? tænker på at man tit ser børn der ikke kan formulere sig på andre måder (sprog, tegn ect).

Ellers personligt tror jeg ikke du skal være bekymret, du er obs på det, og I fortæller ham at det må han ikke. Og det skal han nok også lære ude i verden.

Læs svar oven over 

Holbæktrunten skriver:

Han ejer ikke empati - endnu

Du og alle andre er til for ham - og det er sjovt og underholdende at se hvilke reaktioner han får på forskellig adfærd. Det er helt normalt.

Når Noah har været en bisse har vi længe praktiseret som straf at sætte ham 1 min i tremmesengen. Eksklusion er den værste straf, og efter 1 min spørger vi om han kan opføre sig ordentligt. Han siger som hovedregl ja første gang - og opfører sig derefter ordentligt

Jeg tror jeg i dit tilfælde ville tage en snak med dagplejen/vuggestuen omkring hvordan i sammen kan støtte op om at lære ham en mere acceptabel social adfærd både der og derhjemme

lige præcis samme metode har vi også brugt til vores noah, faktisk siden han var 1,5 år gammel.

 

han får nogle voldsomme raserianfald engang imellem når han ikke får sin vilje, hans bh pædagog på stuen havde oplevet et af de såkaldte anfald, en dag jeg hentede ham i børnehaven, og det blev udløst fordi han ikke måtte tage en stol med hjem fra børnehaven. 

pædagogen rådede os til at lave en tænkepause/ time out, hvor han simpelthen kommer væk for fællesskabet.

de bruger det i børnehaven og der er det meget effektivt. hvis han slår eller lign et andet barn, jamen så er det en tænkepause på enten en bænk på legepladsen eller på hans plads i garderoben, efter få min går han helt utomatisk over til det barn han har generet og siger undskyld og derefter hen til den voksne og spørger om det er ok han leger igen, han er sød nu.

herhjemme har vi ikke brugt at smie ham i seng eller på værelset fordi vi ikke vil gøre det til en grim ting, men i stedet bruger vi trappen. der kan han få sine 5-10 min for sig selv og få temperamentet lidt ned. 

det virker rigtig godt. 

da vi startede med tænkepauserne gik vi dos ud til ham efter et minut og tog en rolig snak med ham, selvom han ikke havde det bedste sprog så var og er stadig rigtig god til at lytte hvis han får tingene forklaret ordentligt

Anonym skriver:

Minsøn bliver ikke sur ked af det mm. Og det er slet ikkei de tilfælde han gør det han gør det som regl i en glad og positiv siuation?? 

Så det er når han bliver begejstret over noget ?? 

Anonym skriver:

Min søns sprog er endnu meget småt han kan sige sin søsters navn men kun så vi forstår det, av, ad, hov, hej, skål og sko.

vi snakker dageligt sammen men føler bare ikke vi kommer nogen steder vi får altid at vide at han er sådan en glad dejlig og chamerende dreng og vi føler begge parter at han ikke ejer noget ondt i sig men alligevel bliver han ved med at bide, skubbe, rive i hår mm. Og lige meget hvordan vi tackler det kommer vi ingen steder. 

Er så bange for om der er noget galt med ham - ved godt det er grimt at sige men hvem og hvor skal jeg ellers sige det til!? Jeg har så ondt i maven også fordi jeg er så bange for at folk ikkenvil se alt det gode han er men at han kun er sådan en der bider, skubber og river i hår mm. 

Er så bekymret for hans fremtid, hvorfor har alt det vi gør ingen effekt?

Er der slet ikke en kompetent pædagog i institutionen, som du føler dig tryg ved og som kan berolige dig?

skatja skriver:

lige præcis samme metode har vi også brugt til vores noah, faktisk siden han var 1,5 år gammel.

 

han får nogle voldsomme raserianfald engang imellem når han ikke får sin vilje, hans bh pædagog på stuen havde oplevet et af de såkaldte anfald, en dag jeg hentede ham i børnehaven, og det blev udløst fordi han ikke måtte tage en stol med hjem fra børnehaven. 

pædagogen rådede os til at lave en tænkepause/ time out, hvor han simpelthen kommer væk for fællesskabet.

de bruger det i børnehaven og der er det meget effektivt. hvis han slår eller lign et andet barn, jamen så er det en tænkepause på enten en bænk på legepladsen eller på hans plads i garderoben, efter få min går han helt utomatisk over til det barn han har generet og siger undskyld og derefter hen til den voksne og spørger om det er ok han leger igen, han er sød nu.

herhjemme har vi ikke brugt at smie ham i seng eller på værelset fordi vi ikke vil gøre det til en grim ting, men i stedet bruger vi trappen. der kan han få sine 5-10 min for sig selv og få temperamentet lidt ned. 

det virker rigtig godt. 

da vi startede med tænkepauserne gik vi dos ud til ham efter et minut og tog en rolig snak med ham, selvom han ikke havde det bedste sprog så var og er stadig rigtig god til at lytte hvis han får tingene forklaret ordentligt

Her var jeg også meget i tvivl mht tremmesengen som time- out sted, men da han har krudt i rummeterens og forøvrigt er ganske kreativ faldt valget på den i sidste ende alligevel. Han fandt noget at tage sig til alle andre steder, og så gik konceptet med "straf" lidt af ;0)

Hans tremmeseng er meget kedelig, der er kun sengerand, sutter og dyne, da jeg mener at en seng er til at sove i. Var bange for at han ville komme til at forbinde den med noget negativt og utrygt i starten, men det har heldigvis aldrig været et problem. Tænker at det nok har noget at gøre med at vi bruger det relativt sjældent, og at det er så kort tid ad gangen. Nogen vil måske mene at et min er for kort tid, men han fanger pointen og er klar over hvorfor han ender derinde selvom det ikke er sovetid. Så det fungerer rigtig godt :0)

camilla10 skriver:

Er der slet ikke en kompetent pædagog i institutionen, som du føler dig tryg ved og som kan berolige dig?

Føler mig rigtig glad ig tryg ved dem alle sammen men selvom de prøver at berolige mig ved jeg de er lige så meget på bar bund med alt det her biderri som jeg er og jeg føler bare vi står i stampe intet af det vi gør har en effekt