Frosset ud a' svigerfamilien

FrkRaarup skriver:

Hey piger,

Har endnu engang læst en opdatering på facebook hvor alle pigerne i svigerfamilien plus nære piger har været på tur.

Igen uden mig. Inden jeg blev gravid var jeg altid med og altid inviteret, ja også under graviditeten.

Efter jeg har mistet Naja har jeg ingen kontakt med dem. Jeg skriver ofte til min svigerinde og hun svare da også. Men skriver aldrig til mig. Før var vi ikke til at skille ad.
Jeg skrev til hende at jeg var ked af de aldrig skrev og hendes svar bare bare "Det er jeg da ked af, men har haft travlt". Siden har jeg ikke hørt fra nogen af dem..

Det gør så ondt indeni at jeg er blevet frosset ud. Kender ikke grunden. Jeg er total frustreret ....

Det er som om at jeg skal straffes for at de har mistet deres barnebarn/niece. Det er da ikke min skyld hun døde?

kæreste ven

Hvis de følger lidt med herinde, så kan de jo godt ha fået indtrykket af, at du LANGT FRA ER KLAR til den hverdag der ligger derude... du har genenm gået en enorm sorg og lige bortset fra den masive mobning jeg var usat for igår   så lyder du tit for trist til spas.... det er nok lidt op til dig at melde dig på banen. Tag hjem og besøg svigermor - prøv for gudskyld at snakke om alt andet end baby! vis at du stadig er dig, derinde bag sorgen.

Det er svært at være pårørende.. men fatter det og alligevel ikke. Og det der med at sorg tager tid og skal snakkes væk, er bare ikke godt for en familie.. man kommer hurtigt til at være sådan en familien ikke har energi til at høre på. Brug en psykolog til det.

Jeg er sikker på du kan! og det vil være godt for dig at føle at livet går videre og du skal med

FrkRaarup skriver:

Hey piger,

Har endnu engang læst en opdatering på facebook hvor alle pigerne i svigerfamilien plus nære piger har været på tur.

Igen uden mig. Inden jeg blev gravid var jeg altid med og altid inviteret, ja også under graviditeten.

Efter jeg har mistet Naja har jeg ingen kontakt med dem. Jeg skriver ofte til min svigerinde og hun svare da også. Men skriver aldrig til mig. Før var vi ikke til at skille ad.
Jeg skrev til hende at jeg var ked af de aldrig skrev og hendes svar bare bare "Det er jeg da ked af, men har haft travlt". Siden har jeg ikke hørt fra nogen af dem..

Det gør så ondt indeni at jeg er blevet frosset ud. Kender ikke grunden. Jeg er total frustreret ....

Det er som om at jeg skal straffes for at de har mistet deres barnebarn/niece. Det er da ikke min skyld hun døde?

Selvfølgelig er det IKKE din skyld at din datter nu er en lille engel Den tanke må du simpelthen ikke tænke!! Det kan aldrig være din skyld. 

Syntes du tackler det flot, ved at skrive til din svigerinde, at du er ked af det, fordi de ikke kontakter dig så meget længere. Så har hun/de mulighed for at ændre det. Måske de er bange for sorgen ( ved ikke hvordan jeg skal forklare hvad jeg mener ). De tror måske du helst er fri, og det må du slå fast overfor dem, at du altså HAR lyst til at være sammen med dem, og at være en del af familien.    

Sender dig en hel masse 

gædde/gitte skriver:

kæreste ven

 

Hvis de følger lidt med herinde, så kan de jo godt ha fået indtrykket af, at du LANGT FRA ER KLAR til den hverdag der ligger derude... du har genenm gået en enorm sorg og lige bortset fra den masive mobning jeg var usat for igår   så lyder du tit for trist til spas.... det er nok lidt op til dig at melde dig på banen. Tag hjem og besøg svigermor - prøv for gudskyld at snakke om alt andet end baby! vis at du stadig er dig, derinde bag sorgen.

Det er svært at være pårørende.. men fatter det og alligevel ikke. Og det der med at sorg tager tid og skal snakkes væk, er bare ikke godt for en familie.. man kommer hurtigt til at være sådan en familien ikke har energi til at høre på. Brug en psykolog til det.

Jeg er sikker på du kan! og det vil være godt for dig at føle at livet går videre og du skal med