Har ikke læst resten af tråden men kommered mit bud hvad der kan være sket
Min tanke omkring det er, at gennem dine mange indlæg herinde har du været utrolig ulykkelig, hvilket kun er forståeligt, men det med Naja har jo fyldt utrolig meget. Måske det ubevidst de gange i har set hinanden har kommet meget til udtryk, igen hvilket er naturligt fordi du har reageret på din store sorg. Men måske din svigerfamilie af flere årsager ikke har inviteret dig med, måske de ikke har kunne rumme det, ikke ved hvordan de kan hjælpe, måske de tror de gør det bedste, ikke ved om det er bedst at snakke om det eller tie, der kan være mange årsager, det kan også være de hr fået nok og ikke kan takle din sorg og håndtering af den. I mange situationer forventer folk en reaktion og at tingene så bliver bedre, feks ved sorg hvor man mister, forventes det i en hvis rum tid at sørge og at folk derefter kommer videre, folk bliver syge og efter en vis tid enten bliver raske eller dør. Mange kan ikke kapere hvis tingene tager længere tid, dette kan måske også være sket
Personligt tror jeg ikke man kommer sig efter et tab, man sørger, men på et tidspunkt affinder man sig ogkan savne og tænke på personen med glæde i form af de gode minder og man kommer videre, for nogle er processen længere end andre og for nogle kommer man ikke videre. Jeg tror dog at de fleste når til at det fylder mindre og mindre i hverdagen og giver sig mindre til udtryk og er forståeligt hvis du ikke er der endnu i din sorg, men tror det kan spille ind i din svigerfamilie
Måske en god snak med manden om hvordan i med familien kommer videre og ud over disse ting, som åbenbart ikke snakkes om blandt dine svigerinder kunne være en ide. Ati mødes til hyggeligt samvær, eller på en eller anden måde får snakket med dem hvad det handler om og hvordan i løser det, feks hvordan de kan støtte, eller hvordan i kan ses, i enighed om hvordan i alle skal forholde jer omkring Naja
Håber det gav mening
Det er ikke nemt og du hærværket en kamp igennem, samtidig tror jeg også du skal til at give dig selv en chance. Nyde livet lidt, jeg er sikker på Naja ville ønske du skal være glad, minde hende med glæde, nyde dit kommende bryllup, og ikke give dig selv skylden for alle ting, for du kan jo ikke gøre for hvordan andre reagerer og takler livet, og give dig selv selv plads i din sorg
