Hjælp mig med at tackle min mor

Yurie skriver:

jeg ville ikke lade hende passe mine børn.

hun ville have at de skal lyve for dig, have hemmeligheder, anklager dig for at stjæle fra dine børn.

Jeg havde lagt hende på is, og fortalt mine børn at vi ikke skal besøge mormor i noget tid.

Jeg ville ikke finde mig i det.

Normalt ville jeg slet ikke være enig i så drastisk en handling. Mennnn er enig med dig her

Morigen skriver:

Men vil de blive ved med at være glade, hvis de skal høre på sure miner og bagtaleri om deres mor??

Jeg tror ikke på at det er sundt for børn at høre på sådan noget om sine forældre.

Jeg syntes hun er rigtig barnlig, med hendes opførsel. Hvis hun har et problem burde hun komme til dig og ikke lade det gå gennem børnene eller sige det til dem.

Nej jeg tror ikke at de vil blive ved med at være glade for at komme der, og det synes jeg er rigtig trist. Jeg kunne jo se på min søn denne her gang, at han ikke vidste hvad han skulle gøre af sig selv og det duer simpelthen ikke.

Leonora skriver:

Jeg er af den opfattelse at du skal vise din mor at hendes opførsel ikke er i orden.
Og det sker nok ikke uden en kamp. Tror ikke du kan få hvede til at forstå at hendes måde at være på er uacceptabel hvis du ignorerer hende.

Jeg synes du skal fortælle hende det en dag hvor dine børn ikke lytter.
Og når hun opfører sig dårligt skal du give hende besked med det samme.

Jeg kæmper lidt med nogle af de samme ting og øver mig I at sige fra.
Det er svært men det hjælper.
Jeg ses med en psykolog hver 3 uge og det kan varmt anbefales

Mvh Louise

Jeg er ked af at høre at du kæmper med noget af det samme.

Jeg har også været til psykolog og det har også hjulpet mig meget.

Mit problem er, at hun faktisk er uden for rækkevidde, for jeg reagerer netop hver gang hun går over grænsen, men hun vil bare ikke tage det til sig. Resultatet er altid det samme, hun giver mig skylden.

modesty skriver:

Har hun grund til at have det som hun har det? Altså ikke at det giver hende ret til at opføre sig sådan - men bunder det i noget? 

Mht at lægge hende på is... Hvis det kun var dig, ville jeg også give dig det råd, men jeg synes det er meget problematisk i forhold til børnene. Du skriver selv at de rigtig godt kan lide at være der.

Forestil dig at du havde et dårligt forhold til børnenes far og at han talte grimt til og om dig. Ville du forbyde dine børn at se ham? Nej vel? Det er dine børns familie og jeg synes faktisk ikke at du har ret til at holde dem fra deres mormor hvis de gerne vil se hende.

Jeg forstår godt hvis du ikke vil se hende, men så synes jeg at du skal lade deres far eller en veninde hente og bringe dem, så de kan se deres bedsteforældre.

Den eneste grund jeg nogensinde har hørt, er at hun ikke ville have børn.

Hun er ikke diagnostiseret med noget, hvis det er det du tænker på. Jeg har foreslået hende evt. at gå til psykolog, men hun mener kun at det er skabekrukker, der går til den slags.

Ciss skriver:

Hej

Jeg kender den situation, men fra den anden side.

Min farmor snakkede hele min barndom på den måde om min mor - Det værste tilfælde var, da jeg var ca 13 år og på besøg hos hende en weekend alene, hvor hun brugte hen ved tre timer en aften på en lang enetale om, hvilket dårligt menneske, min mor er, og en opremsning af alle de gale ting, hun syntes, min mor havde gjort de sidste 20 år. Hvis hele familien var sammen var der gerne en meget dårlig stemning, min mor følte sig presset og var i dårlig humør, min farmor kom med spydige bemærkninger om alt, hun gjorde, og min far trak sig gerne væk og gik i haven eller noget, og så kom jeg så i klemme mellem mennesker, som jeg i udgangspunktet var glad for. Da jeg var lille, elskede jeg, når hun kom på besøg, men så snart, jeg var gammel nok til at forstå, hvad som egentlig blev sagt og betydningen af spydighederne mm, så blev det den rene tortur.

Jeg endte med at få et meget anstrengt forhold til damen for at sige det mildt. Jeg besøgte hende kun af pligt, snakkede hende efter munden og hele vores forhold blev ødelagt. Det skal lige siges, at der intet reelt var i det. Min mor har aldrig behandlet hende dårlig, snydt hende eller andet.

Selvom dine børn er glade for at være sammen med hende, så tror jeg, det er nu, du skal handle. Personlig ville jeg have sat foden ned og reduceret samværet til at være, når alle er til stede ved større familiesammenkomster og lignende, og prøv at så få din far på banen. Han har vel også en interesse af, at de har et godt forhold til sin datter og sine svigerbørn. Hver gang, hun kommer med en uacceptabel bemærkning til børnene, må hun modsiges (gerne med humor eller i en munter tone) - også gerne af andre end dig, f eks din far. Hun er nødt til at se, at hun ikke har omverdnen med sig i dette, og at hun bryder reglerne for god opførsel. Det var i hvert fald det eneste, som lod til at kunne stoppe min farmor. Sålænge min farfar levede, holdt han hende i skak det meste af tiden, men da han døde, forsvandt bremseklodsen, og hun blev helt uudholdelig at være sammen med.

 - du er virkelig i en grim klemme. Jeg håber, du finder støtte i familien, så du slipper at stå alene med det. Jeg synes uanset, at du ikke skal have dårlig samvittighed for at stoppe hendes alenesamvær med børnene. Nu ved jeg ikke, hvor gamle dine børn er, er de store nok er ærlighed sikkert en god ting. De forstår jo, hvad hun siger til dem, og vil også kunne forstå, at det ikke er ok opførsel. Hvis de er små, er det måske smartere bare at sige, at det passer lidt dårligt, eller at mormor har nogle ting, hun skal tænke på, så der går lidt tid, før I ses igen, f eks.

Dit indlæg er virkelig sigende.

Mine børn er 6, 12 og 13.

Min far siger hende ikke imod, han støtter hende hellere og siger at JEG skal lade være med at lave ballade i hans hus (både min mor og far kalder det, at JEG laver ballade, når  jeg modsiger deres beskyldninger).

Der er ingen tvivl om, at jeg kun ser mine forældre for mine børns skyld. Hvis ikke jeg havde børnene, ville jeg ikke ønske kontakt med dem og de ville heller ikke ønske kontakt med mig. Vi ses heller aldrig til en sludder uden børn, for det er de ikke interesseret i.

 

Jeg vil lige understrege at min mor ikke har noget at have hendes beskyldninger i.

Jeg har selvfølgelig aldrig taget børnenes penge. Jeg har heller ikke spist det slik/kage hun har givet dem. Hun giver dem bare SÅ meget på een gang og jeg vil så ha, at de spiser det over flere gange. Det er et kompromis fra min side, for jeg synes slet ikke, at de skal ha alt det slik.

Yurie skriver:

jeg ville ikke lade hende passe mine børn.

hun ville have at de skal lyve for dig, have hemmeligheder, anklager dig for at stjæle fra dine børn.

Jeg havde lagt hende på is, og fortalt mine børn at vi ikke skal besøge mormor i noget tid.

Jeg ville ikke finde mig i det.

Meget enig

Til ts: hold op en mor/mormor  -

Havre74 skriver:

Jeg er ked af at høre at du kæmper med noget af det samme.

Jeg har også været til psykolog og det har også hjulpet mig meget.

Mit problem er, at hun faktisk er uden for rækkevidde, for jeg reagerer netop hver gang hun går over grænsen, men hun vil bare ikke tage det til sig. Resultatet er altid det samme, hun giver mig skylden.

Du skal lære det samme som mig - nemlig at du ikke kan lave om på hende men at du kan lære at det ikke skal påvirke dig.
Men jeg synes bestemt at du skal sætte dig i respekt over for din mor.

Og selvfølgelig skal din mor se dine børn men jeg synes det kræver at hun udviser dig respekt.
Dine børn skal være sammen med dem der respekterer og elsker dig for den du er.
Så du må øve dig (lige som mig) i st sige fra når din grænse er nået.
Ingen fortjener at blive trådt på - heller ikke dig.

Knus Louise der bestemt kender dine følelser

Flodkilling skriver:

Normalt ville jeg slet ikke være enig i så drastisk en handling. Mennnn er enig med dig her

Jeg ville hellere ik gøre det som voldsomt ellers, men jeg synes at hun er et dårligt forbillede og lære børnene forkerte ting.

Yurie skriver:

Jeg ville hellere ik gøre det som voldsomt ellers, men jeg synes at hun er et dårligt forbillede og lære børnene forkerte ting.

Jeg voksede op og brugte det meste af min lykkelige barndom, hos bedsteforældre der var politiske ukorrekte, drak lidt for meget, røg som to skorstenen, fodrede mig med rosenbrød hver morgen og gav mig penge til at gå i "tigeren" når jeg skulle underholdes -altså gennem krydset på Borups alle Frederiksberg, som er mega trafikeret.

Og jeg har aldrig rørt en smøg, drikker kun til fest og synes da selv jeg er ret fornuftig