Hjælp mig med at tackle min mor

Gennem hele mit liv har jeg haft problemer med min mor. Hun kritiserer alt ved mig (hvad jeg siger, gør, hvordan jeg ser ud osv.).

Men jeg vil lige skrive det sidste der er sket og så håber jeg på nogen gode råd.

Den ene af mine drenge, han er 12 år (herefter kaldet X), var på sommerferie hos mine forældre. For ca. 1 uge siden skulle jeg så hente ham hjem igen. Min pige var hos hendes far og min ældste dreng (herefter kaldet y) ville ikke med, så jeg kørte selv.

Med det samme jeg træder ind af døren, bliver jeg "angrebet" verbalt. -Hvorfor er Y ikke med, osv.

X fortæller mig så, at ham og hans 2 søskende hver har fået 100 kr. af mormor, som de kan bruge til lommepenge til en tur børnene og jeg skal på. Inden jeg så når at svare noget, skælder min mor X ud, fordi han fortæller det til mig. Jeg spørger så min mor hvorfor han ikke må fortælle det`? hvortil hun svarer, at børnene godt kan ha´ nogle hemmeligheder for mig. Jeg siger så, at de ikke skal gå og holde sådan noget hemmeligt for mig og så "råber" hun op, at det skal jeg ikke bestemme, for jeg har sikkert også hemmeligheder for børnene.

Ud fra hendes humør beslutter jeg, at vi lige så godt kan se at komme hjem. Min mor vil så gi´ et stykke kage med hjem, men det er X der skal ta det med hjem og ham der skal dele det ud. Jeg siger så at det skal jeg nok sørge for, hvortil hun så siger "X skal dele det ud, ellers får de bare ikke noget". Jeg siger så, at jeg slet ikke vil ha det med hjem, men det skal jeg ikke bestemme og så gir hun det til X og siger til ham, at han skal gemme det for mor.

Da vi kører hjem, spørger jeg X, hvorfor det var ham (og ikke mig), der skulle passe på de 100kr. for hver af børnene...jo mormor havde sagt til ham, at han skulle passe på dem, så mor ikke brugte dem.

Sorry, det blev langt og det er endda kun een enkelt situation om min mor.

Hvad skal jeg stille op`?

Havre74 skriver:

Gennem hele mit liv har jeg haft problemer med min mor. Hun kritiserer alt ved mig (hvad jeg siger, gør, hvordan jeg ser ud osv.).

Men jeg vil lige skrive det sidste der er sket og så håber jeg på nogen gode råd.

Den ene af mine drenge, han er 12 år (herefter kaldet X), var på sommerferie hos mine forældre. For ca. 1 uge siden skulle jeg så hente ham hjem igen. Min pige var hos hendes far og min ældste dreng (herefter kaldet y) ville ikke med, så jeg kørte selv.

Med det samme jeg træder ind af døren, bliver jeg "angrebet" verbalt. -Hvorfor er Y ikke med, osv.

X fortæller mig så, at ham og hans 2 søskende hver har fået 100 kr. af mormor, som de kan bruge til lommepenge til en tur børnene og jeg skal på. Inden jeg så når at svare noget, skælder min mor X ud, fordi han fortæller det til mig. Jeg spørger så min mor hvorfor han ikke må fortælle det`? hvortil hun svarer, at børnene godt kan ha´ nogle hemmeligheder for mig. Jeg siger så, at de ikke skal gå og holde sådan noget hemmeligt for mig og så "råber" hun op, at det skal jeg ikke bestemme, for jeg har sikkert også hemmeligheder for børnene.

Ud fra hendes humør beslutter jeg, at vi lige så godt kan se at komme hjem. Min mor vil så gi´ et stykke kage med hjem, men det er X der skal ta det med hjem og ham der skal dele det ud. Jeg siger så at det skal jeg nok sørge for, hvortil hun så siger "X skal dele det ud, ellers får de bare ikke noget". Jeg siger så, at jeg slet ikke vil ha det med hjem, men det skal jeg ikke bestemme og så gir hun det til X og siger til ham, at han skal gemme det for mor.

Da vi kører hjem, spørger jeg X, hvorfor det var ham (og ikke mig), der skulle passe på de 100kr. for hver af børnene...jo mormor havde sagt til ham, at han skulle passe på dem, så mor ikke brugte dem.

Sorry, det blev langt og det er endda kun een enkelt situation om min mor.

Hvad skal jeg stille op`?

 

 

Gennem hele mit liv har jeg haft problemer med min mor. Hun kritiserer alt ved mig (hvad jeg siger, gør, hvordan jeg ser ud osv.).

Men jeg vil lige skrive det sidste der er sket og så håber jeg på nogen gode råd.

Den ene af mine drenge, han er 12 år (herefter kaldet X), var på sommerferie hos mine forældre. For ca. 1 uge siden skulle jeg så hente ham hjem igen. Min pige var hos hendes far og min ældste dreng (herefter kaldet y) ville ikke med, så jeg kørte selv.

Med det samme jeg træder ind af døren, bliver jeg "angrebet" verbalt. -Hvorfor er Y ikke med, osv.

X fortæller mig så, at ham og hans 2 søskende hver har fået 100 kr. af mormor, som de kan bruge til lommepenge til en tur børnene og jeg skal på. Inden jeg så når at svare noget, skælder min mor X ud, fordi han fortæller det til mig. Jeg spørger så min mor hvorfor han ikke må fortælle det`? hvortil hun svarer, at børnene godt kan ha´ nogle hemmeligheder for mig. Jeg siger så, at de ikke skal gå og holde sådan noget hemmeligt for mig og så "råber" hun op, at det skal jeg ikke bestemme, for jeg har sikkert også hemmeligheder for børnene.

Ud fra hendes humør beslutter jeg, at vi lige så godt kan se at komme hjem. Min mor vil så gi´ et stykke kage med hjem, men det er X der skal ta det med hjem og ham der skal dele det ud. Jeg siger så at det skal jeg nok sørge for, hvortil hun så siger "X skal dele det ud, ellers får de bare ikke noget". Jeg siger så, at jeg slet ikke vil ha det med hjem, men det skal jeg ikke bestemme og så gir hun det til X og siger til ham, at han skal gemme det for mor.

Da vi kører hjem, spørger jeg X, hvorfor det var ham (og ikke mig), der skulle passe på de 100kr. for hver af børnene...jo mormor havde sagt til ham, at han skulle passe på dem, så mor ikke brugte dem.

Sorry, det blev langt og det er endda kun een enkelt situation om min mor.

Hvad skal jeg stille op`?

 

 

Med alt respekt så havde jeg lagt hende på is. Sådan en opførsel havde jeg virkelig ikke fundet mig i. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på som hun lider af en psykisk sygdom eller måske hr begyndende demens/ alzheimer? Virkelig mærkelig opførsel!

kh Malene  

Malene76 skriver:

Med alt respekt så havde jeg lagt hende på is. Sådan en opførsel havde jeg virkelig ikke fundet mig i. Jeg kan dog ikke lade være med at tænke på som hun lider af en psykisk sygdom eller måske hr begyndende demens/ alzheimer? Virkelig mærkelig opførsel!

kh Malene  

Er så enig med dig.. Jeg var flejnet helt ud..

Da det ikke kun er den ene situation, havde jeg måske taget en snak med hende om det, hvor børnene ikke var der. Og hvis det ikke hjalp, ville jeg lægge hende på is. For hvis du ligger hende på is, til at starte med kommer konfrontationen jo før eller siden, og så tænker jeg at det kunne blive værrer. 

Håber du finder ud af det, for det må bestemt ikke være sjovt! 

KH fra mig 

Jeg kan se, at det ikke kun er mig der synes det er en mærkelig opførsel. Dem jeg kender, som jeg har fortalt det til, siger også, at deres mor aldrig har talt sådan til dem.

Jeg har mange gange forsøgt at snakke med hende. -Men hun bliver bare fornærmet og får mig til at føle, at det er min skyld. Og får ALT til at blive til, at det er synd for hende.

Men hvordan, sådan helt konkret, lægger jeg hende på is`?

Yurie skriver:

jeg ville ikke lade hende passe mine børn.

hun ville have at de skal lyve for dig, have hemmeligheder, anklager dig for at stjæle fra dine børn.

Jeg havde lagt hende på is, og fortalt mine børn at vi ikke skal besøge mormor i noget tid.

Jeg ville ikke finde mig i det.

Jeg har heller ikke lyst til at hun skal passe dem mere. Men hvad kan jeg sige til børnene`? de er alle 3 meget glade for at besøge dem...

Havre74 skriver:

Gennem hele mit liv har jeg haft problemer med min mor. Hun kritiserer alt ved mig (hvad jeg siger, gør, hvordan jeg ser ud osv.).

Men jeg vil lige skrive det sidste der er sket og så håber jeg på nogen gode råd.

Den ene af mine drenge, han er 12 år (herefter kaldet X), var på sommerferie hos mine forældre. For ca. 1 uge siden skulle jeg så hente ham hjem igen. Min pige var hos hendes far og min ældste dreng (herefter kaldet y) ville ikke med, så jeg kørte selv.

Med det samme jeg træder ind af døren, bliver jeg "angrebet" verbalt. -Hvorfor er Y ikke med, osv.

X fortæller mig så, at ham og hans 2 søskende hver har fået 100 kr. af mormor, som de kan bruge til lommepenge til en tur børnene og jeg skal på. Inden jeg så når at svare noget, skælder min mor X ud, fordi han fortæller det til mig. Jeg spørger så min mor hvorfor han ikke må fortælle det`? hvortil hun svarer, at børnene godt kan ha´ nogle hemmeligheder for mig. Jeg siger så, at de ikke skal gå og holde sådan noget hemmeligt for mig og så "råber" hun op, at det skal jeg ikke bestemme, for jeg har sikkert også hemmeligheder for børnene.

Ud fra hendes humør beslutter jeg, at vi lige så godt kan se at komme hjem. Min mor vil så gi´ et stykke kage med hjem, men det er X der skal ta det med hjem og ham der skal dele det ud. Jeg siger så at det skal jeg nok sørge for, hvortil hun så siger "X skal dele det ud, ellers får de bare ikke noget". Jeg siger så, at jeg slet ikke vil ha det med hjem, men det skal jeg ikke bestemme og så gir hun det til X og siger til ham, at han skal gemme det for mor.

Da vi kører hjem, spørger jeg X, hvorfor det var ham (og ikke mig), der skulle passe på de 100kr. for hver af børnene...jo mormor havde sagt til ham, at han skulle passe på dem, så mor ikke brugte dem.

Sorry, det blev langt og det er endda kun een enkelt situation om min mor.

Hvad skal jeg stille op`?

 

 

Jeg ville sige til hende at hvis hun ikke kan finde ud af at acceptere de regler du har for DINE børn skal hun ikke passe igen, færdig bum.

derfefter vil jeg spørge hende  hvorfor hun er så skide sur hele tiden? (kan måske formuleres mere diplomatisk)

Havre74 skriver:

Jeg kan se, at det ikke kun er mig der synes det er en mærkelig opførsel. Dem jeg kender, som jeg har fortalt det til, siger også, at deres mor aldrig har talt sådan til dem.

Jeg har mange gange forsøgt at snakke med hende. -Men hun bliver bare fornærmet og får mig til at føle, at det er min skyld. Og får ALT til at blive til, at det er synd for hende.

Men hvordan, sådan helt konkret, lægger jeg hende på is`?

 

 

Lad være med at ringe el. Kontakte hende på andre måder.. Kontakter hun for samvær så passer det ikke jer.. Når hun så på et tidspunkt har en fornemmelse af at noget ikke stemmer.. Så siger du bare at dine børn ikke skal være sammen med nogen der ikke respekterer dig.. 

Havre74 skriver:

Gennem hele mit liv har jeg haft problemer med min mor. Hun kritiserer alt ved mig (hvad jeg siger, gør, hvordan jeg ser ud osv.).

Men jeg vil lige skrive det sidste der er sket og så håber jeg på nogen gode råd.

Den ene af mine drenge, han er 12 år (herefter kaldet X), var på sommerferie hos mine forældre. For ca. 1 uge siden skulle jeg så hente ham hjem igen. Min pige var hos hendes far og min ældste dreng (herefter kaldet y) ville ikke med, så jeg kørte selv.

Med det samme jeg træder ind af døren, bliver jeg "angrebet" verbalt. -Hvorfor er Y ikke med, osv.

X fortæller mig så, at ham og hans 2 søskende hver har fået 100 kr. af mormor, som de kan bruge til lommepenge til en tur børnene og jeg skal på. Inden jeg så når at svare noget, skælder min mor X ud, fordi han fortæller det til mig. Jeg spørger så min mor hvorfor han ikke må fortælle det`? hvortil hun svarer, at børnene godt kan ha´ nogle hemmeligheder for mig. Jeg siger så, at de ikke skal gå og holde sådan noget hemmeligt for mig og så "råber" hun op, at det skal jeg ikke bestemme, for jeg har sikkert også hemmeligheder for børnene.

Ud fra hendes humør beslutter jeg, at vi lige så godt kan se at komme hjem. Min mor vil så gi´ et stykke kage med hjem, men det er X der skal ta det med hjem og ham der skal dele det ud. Jeg siger så at det skal jeg nok sørge for, hvortil hun så siger "X skal dele det ud, ellers får de bare ikke noget". Jeg siger så, at jeg slet ikke vil ha det med hjem, men det skal jeg ikke bestemme og så gir hun det til X og siger til ham, at han skal gemme det for mor.

Da vi kører hjem, spørger jeg X, hvorfor det var ham (og ikke mig), der skulle passe på de 100kr. for hver af børnene...jo mormor havde sagt til ham, at han skulle passe på dem, så mor ikke brugte dem.

Sorry, det blev langt og det er endda kun een enkelt situation om min mor.

Hvad skal jeg stille op`?