Utroskab?

Sagen er den, at min kæreste har været i kontakt med en kvinde gennem de sidste 8 mdr. Tlf opkald og sms'er næsten dagligt. Jeg har fundet ud af det for en uge siden. Konfronterede ham og han havde en forklaring om hun hjalp ham med noget-

og der intet mere var i det. Jeg ville så ringe til hende og høre hendes version, og det måtte jeg gerne for ham? Hun er gift og har et barn. Hun svarede så ikke.

Vores forhold har gået dårligt på det sidste, jeg er gravid og har termin om 3 uger. dvs hele min graviditet har han snakket med hende, også når vi har haft det "fint". Skal siges at jeg har bedt ham om at skride et par gange efter skænderier, men så har vi fået snakket ud og jeg har åbenbart troet forholdet var ok efterfølgende, hvor han så fortsat har kontaktet hende.

Jeg er rigtig såret og vred ! og spekulerer meget over hvad de har snakket så meget om og skrevet om. De har haft laaange samtaler! Føler mig bedraget og holdt for nar. Jeg kan slet ikke overskue det og vil bare gerne fokusere på jeg snart skal være mor og føler samtidig at han har "ødelagt" glæden lidt, for selvom hvis jeg vælger at tro på de ikke har lavet noget, så vil mistanken ikke gå væk og mit humør kan skifte lynhurtigt og jeg kan blive sur på ham fordi det kører rundt i mit hoved... 

Er den eneste forklaring utroskab? Hvad tror i? 

 

Anonym skriver:

Sagen er den, at min kæreste har været i kontakt med en kvinde gennem de sidste 8 mdr. Tlf opkald og sms'er næsten dagligt. Jeg har fundet ud af det for en uge siden. Konfronterede ham og han havde en forklaring om hun hjalp ham med noget-

og der intet mere var i det. Jeg ville så ringe til hende og høre hendes version, og det måtte jeg gerne for ham? Hun er gift og har et barn. Hun svarede så ikke.

Vores forhold har gået dårligt på det sidste, jeg er gravid og har termin om 3 uger. dvs hele min graviditet har han snakket med hende, også når vi har haft det "fint". Skal siges at jeg har bedt ham om at skride et par gange efter skænderier, men så har vi fået snakket ud og jeg har åbenbart troet forholdet var ok efterfølgende, hvor han så fortsat har kontaktet hende.

Jeg er rigtig såret og vred ! og spekulerer meget over hvad de har snakket så meget om og skrevet om. De har haft laaange samtaler! Føler mig bedraget og holdt for nar. Jeg kan slet ikke overskue det og vil bare gerne fokusere på jeg snart skal være mor og føler samtidig at han har "ødelagt" glæden lidt, for selvom hvis jeg vælger at tro på de ikke har lavet noget, så vil mistanken ikke gå væk og mit humør kan skifte lynhurtigt og jeg kan blive sur på ham fordi det kører rundt i mit hoved... 

Er den eneste forklaring utroskab? Hvad tror i? 

 

Har de mødt hinanden?
Hvis ikke, vil jeg ikke kalde det direkte utroskab da.. Men forstår sagtens din bekymring og frustration!

At du måske har et seriøst jalusis problem, som du burde få noget hjælp til at komme over!

At han siger at hun er både gift og har børn, og at du er velkommen til at kontakte hende, syntes jeg ik tyder på utroskab. Og at han har en rigtig god ven/ veninde som han snakker rigtigt godt med, syntes jeg lyder som en god ting.

Og det der med at du har bedt ham om at smutte, er bare heller ik ok. Endten så men det, eller lad vær med at sige det. For i længeden så holder det bare ik, hvis du bliver ved med at true med " skilsmisse" og andre ting uden at gøre alvor af det! 

Det var vist min mening, sådan helt firkantet. Vh stine

Anonym skriver:

Sagen er den, at min kæreste har været i kontakt med en kvinde gennem de sidste 8 mdr. Tlf opkald og sms'er næsten dagligt. Jeg har fundet ud af det for en uge siden. Konfronterede ham og han havde en forklaring om hun hjalp ham med noget-

og der intet mere var i det. Jeg ville så ringe til hende og høre hendes version, og det måtte jeg gerne for ham? Hun er gift og har et barn. Hun svarede så ikke.

Vores forhold har gået dårligt på det sidste, jeg er gravid og har termin om 3 uger. dvs hele min graviditet har han snakket med hende, også når vi har haft det "fint". Skal siges at jeg har bedt ham om at skride et par gange efter skænderier, men så har vi fået snakket ud og jeg har åbenbart troet forholdet var ok efterfølgende, hvor han så fortsat har kontaktet hende.

Jeg er rigtig såret og vred ! og spekulerer meget over hvad de har snakket så meget om og skrevet om. De har haft laaange samtaler! Føler mig bedraget og holdt for nar. Jeg kan slet ikke overskue det og vil bare gerne fokusere på jeg snart skal være mor og føler samtidig at han har "ødelagt" glæden lidt, for selvom hvis jeg vælger at tro på de ikke har lavet noget, så vil mistanken ikke gå væk og mit humør kan skifte lynhurtigt og jeg kan blive sur på ham fordi det kører rundt i mit hoved... 

Er den eneste forklaring utroskab? Hvad tror i? 

 

som Stine siger, hvis han var dig utro med hende, ville han nok ikke lade dig ringe til hende. Han siger hun hjælper ham med noget, og det første du tænker er: Han er mig utro. Det virker ikke rigtig som om du stoler på ham.

du smider ham ud når I skændes, den holder ikke længden. I skal være forældre og du kan ikke bare smide ham ud, en dag ender det jo med at han ikke kommer tilbage og så har du mistet ham pga et skænderi, dit barn bliver skilsmissebarn.

Jeg synes du skal slå koldt vand i blodet, sætter dig ned og snakke med ham om det.
For du har et tillidsproblem og det skal I have snakket om, så det ikke går galt igen.

Martsbaby skriver:

Har de mødt hinanden?
Hvis ikke, vil jeg ikke kalde det direkte utroskab da.. Men forstår sagtens din bekymring og frustration!

Ja, det har de... han har været til fester hvor hun har været der..

min kæreste har haft flere lange samtaler og også korte med andre kvinder og jeg har aldrig nogensinde beskyldt ham for at være utro og agter stadig ikke at gøre det .. hvis det eneste "problem" der er at han snakker godt med en anden tøs end dig, så synes jeg det er noget af en anklage at komme med .. personligt må jeg tage hatten af for at din mand siger at det er okay at du ringer til denne kvinde og forhører dig om hvad de snakker om, jeg havde personligt ALDRIG tilladt det

jeg tror bare at din mand har fundet en han kan snakke med om de ting der går ham på, og jeg ville ønske at min mand havde sådan en, fordi han deler ikke alt med mig, og når vi har skændes så går det ham på og han deler det ikke med nogle, det ville jeg faktisk gerne han gjorde, for at lette sit hjerte. Om det er mand eller kvinde er mig fuldstændig lige meget.

Anonym skriver:

Sagen er den, at min kæreste har været i kontakt med en kvinde gennem de sidste 8 mdr. Tlf opkald og sms'er næsten dagligt. Jeg har fundet ud af det for en uge siden. Konfronterede ham og han havde en forklaring om hun hjalp ham med noget-

og der intet mere var i det. Jeg ville så ringe til hende og høre hendes version, og det måtte jeg gerne for ham? Hun er gift og har et barn. Hun svarede så ikke.

Vores forhold har gået dårligt på det sidste, jeg er gravid og har termin om 3 uger. dvs hele min graviditet har han snakket med hende, også når vi har haft det "fint". Skal siges at jeg har bedt ham om at skride et par gange efter skænderier, men så har vi fået snakket ud og jeg har åbenbart troet forholdet var ok efterfølgende, hvor han så fortsat har kontaktet hende.

Jeg er rigtig såret og vred ! og spekulerer meget over hvad de har snakket så meget om og skrevet om. De har haft laaange samtaler! Føler mig bedraget og holdt for nar. Jeg kan slet ikke overskue det og vil bare gerne fokusere på jeg snart skal være mor og føler samtidig at han har "ødelagt" glæden lidt, for selvom hvis jeg vælger at tro på de ikke har lavet noget, så vil mistanken ikke gå væk og mit humør kan skifte lynhurtigt og jeg kan blive sur på ham fordi det kører rundt i mit hoved... 

Er den eneste forklaring utroskab? Hvad tror i? 

 

Jeg synes der er noget mystisk ved det, hvis man ikke taler åbent om det. Dvs hvis det bare var en veninde din mand talte godt med, så kunne han vel i princippet bare have fortalt dig det fra start af?

Jeg synes det er tarveligt og ville også blive såret over det. Synes det er fejt! Et forhold er kun godt så længe der er åbne og rene linier - og man er ærlig om de ting der optager en.

Det er muligvis ikke fysisk utroskab, men man kan nu også sagtens være det følelsesmæssigt - og det er måske værre?

Jeg aner ikke hvad du skal gøre, men jeg tror jeg ville bede ham og lægge alle kort på bordet og finde ud af om han ønsker i skal fortsætte sammen eller ej? Jeg ville ikke gå fra min mand pga. det, men der skulle helt sikkert snakkes om grænser!

/Fenja

Anonym skriver:

Ja, det har de... han har været til fester hvor hun har været der..

jeg tror hun tænkte lidt mere privat. det er ikke tit man er utro på dansegulvet til en fest.

StineW79 skriver:

At du måske har et seriøst jalusis problem, som du burde få noget hjælp til at komme over!

At han siger at hun er både gift og har børn, og at du er velkommen til at kontakte hende, syntes jeg ik tyder på utroskab. Og at han har en rigtig god ven/ veninde som han snakker rigtigt godt med, syntes jeg lyder som en god ting.

Og det der med at du har bedt ham om at smutte, er bare heller ik ok. Endten så men det, eller lad vær med at sige det. For i længeden så holder det bare ik, hvis du bliver ved med at true med " skilsmisse" og andre ting uden at gøre alvor af det! 

Det var vist min mening, sådan helt firkantet. Vh stine

Hvis de er så gode venner hvorfor er det så hemmeligt? og de snakker kun sammen når jeg ikke er til stede, sms'er midt om natten når han er i byen?

Og da jeg spurgte ham om det løj han og sagde de havde været i kontakt de sidste 14 dage, men i virkeligheden er det 8 mdr.

Ved godt det er forkert at "smide ham ud", men man kommer jo til at sige ting i vrede, og han er også verbal ubehagelig når vi er uvenner!

Ville du bare helt ok hvis det var din mand der gjorde det?