Min datter på snart 17 måneder er så lille og tynd. Hun vejer 9,1 kg med tøj, og er lidt under 80 cm.
Lige for tiden er jeg inde i en periode, hvor jeg igen bekymrer mig helt vildt. Normalt tænker jeg ikke så meget over det, fordi hun spiser ok og ikke er så kræsen. Men vejede hende forleden, og hun har ikke taget på siden hun blev vejet til 15 mdrs vaccinen. Dvs. i 1,5 mdr.
Hun tog heller ikke på fra 9-12 mdr.
Vi havde en lang periode efter hun var blevet 1 år, hvor vi sørgede for at lave FED mad. Proppede olie, smør og fløde i alt. Hun får stadig tilbudt sødmælk til hvert måltid og havregrøden er også lavet af sødmælk med en ordentlig smørklat i. Men hun/vi kørte trætte i den ensformige mad, og pludselig blev hun så kræsen. Så vi valgte at hun måtte æde lige hvad hun ville, og det gjorde hende meget mere madglad. Resultatet er blevet en pige, der generelt ikke er kræsen, ikke spiser de store mængder, men er blevet mere madglad. Bagsiden er så bare, at hun igen er gået i stå ift. vægten. Det skal lige siges, at hun også har lært at gå i denne periode.
Nå, men det jeg vil, er vel egentlig bare at få at vide, at hun ikke er totalt unormal, og at jeg ikke skal være bekymret. Eller hvad? Jeg skammer mig faktisk helt vildt over, at jeg går og grubler så meget over det, og faktisk er ked af, at hun ikke er en buttet tumling med masser af elastikker mere
Øv...
Anmeld