Svenne skriver:
Hej piger
Vi skal have lavet nyt køkken! - helt nyt. Stue og køkken skal ligges sammen.
Vi ligger også vores entre og baggang sammen, så får vi én stor gang!
Men vi mangler inspiration og ideer!
Så hvad er det bedste ved jeres køkken, hvad ville I ikke undvære eller hvad kunne I godt tænke jer, I havde i jeres køkken?
Jeg håber, nogle af jer har nogle gode ideer.
Er glad for, at vores "arbejdstrekant" er helt perfekt i størrelse (afstanden mellem køkkenvask, ovn og kogeplade må ikke være for stor). Glad for at kunne lave mad samtidigt med, at jeg kan være med i familiens aktiviteter (ja, ja, samtalekøkken er ikke IN mere, men det fungerer perfekt for os). Er glad for vores Mondohjørneskabe, og at der er mange skuffer (obs. selv-luk er vigtigt, men pas på små fingre, ikke en god kombination).
Ville aldrig vælge et hvidt køkken i dag, jeg vasker skabe ned hver uge, det er en nødvendighed i en stor familie med små børn (og derudover ville jeg aldrig vælge højglans, som vi har i badeværelset, det bliver skiftet, selvom det ikke er ret gammelt).
Brug lang tid på at tegne køkkenet og overvej alle muligheder, vi henvendte os først til en køkkentegner til sidst, da vi vidste, hvad vi ville have, vi har tidligere oplevet, at man "farer vild", hvis en fremmed blander sig for meget, han kender ikke til jeres behov eller hverdag, og man bliver hurtigt forvirret eller forblændet af lidt for smarte (og dyre) løsninger.