Miss-86 skriver:
Årh ja, det er ikke nemt. Normalt skændes vi ikke SÅÅ voldsomt som vi lige har gjort..
Jeg spørger min kæreste om han vil med til min søster's sidste eksamen, hvor hun skal have hue på, dette mener han ikke er nødvendigt at han tager med til, da der kommer så mange andre.
Jeg forklarer ham, at det ikke har noget at gøre, med hvor mange der kommer, men at min søster har inviteret HAM!
Jeg bliver rigtig sur og fortæller, at han aldrig gider med til noget, når det er min familie/venner, men at jeg altid skal føjte med til det som hans venner/familie inviterer til - Det synes jeg ikke er fair!
Han har fx. kun været med og besøge min mormor og hendes mand 1 gang - Han tager aldrig med, når han er inviteret til fødselsdag der.
Og ja, det bringer jeg på bane!
Jeg siger også at det er irriterende at, den rejse vi skal på, ikke er bestilt endnu, da jeg går på 3 ugers ferie på fredag og rejsens varighed er på 2 uger!!!!
Og at han aldrig kan tage beslutning til noget - Vi står også og skal finde noget andet at bo i - og når der så er et hus til leje, så skal han tænke sååååå længe over om det er noget - SÅ blir det sjovt nok lejet ud til andre!!
Jeg siger til ham, at jeg snart har fået nok og at jeg sagtens kan få bedre og en der gider tage med mig, men at han sikkert ikke kan få bedre end MIG (Min kæreste arbejder meget, kommer tit forsent hjem, men jeg klager/bebrejder ham sjældent, da han er selvstændig, jeg laver ALT herhjemme)..
Årh, alt I alt, får jeg sagt en masse og på en hård måde!
Han siger så at rejsen vil han ikke på, når vi skal skændes og at hvis jeg vil finde en anden, så må jeg jo det!
Øv, hvor er det bare et kedeligt skænderi 
Jeg elsker ham overalt på jorden og vil ikke undvære ham!! Og jeg ved at han elsker mig.
Jeg ved ikke om han mener det han sagde med rejsen, men det gjorde mig ihvertfald meget ked af det, da vi længe har snakket om at nu skulle det være!!
Jeg er jo ikke meget for at komme 'krybende' tilbage, men hvad skal jeg ellers gøre? Vi må lige have snakket om, den ferie jo!
Nu har jeg fået det til at lyde, som om min kæreste er et stort røvhul, men det er han ikke - Ellers havde jeg ikke været sammen med ham i snart 10 år.
Jeg kan bare slet ikke styre mig, når jeg bliver sur. Han lavede faktisk mad ( for engangs skyld), meeen jeg gad ikke have noget pga. vi skændtes.
Jeg tror primært det er det, med ferien der går mig på, vi kigger hver aften på flybilletten, men den bliver IKKE bestilt. Det har irriteret mig grænseløst og da han så kom med den, at han ikke så det nødvendigt at tage med til min søster's sidste eksamen, såå dukkede de andre ting op!
Men det er godt vi begge får luft, da man i et forhold skal have snakket ud - Håber bare ikke han er alt for sur - Men at han tænker over tingene, ligesom jeg nu gør.
Undskyld, det blev så langt og tak til jer der læste med.
Jeg ved ikke, hvad jeg vil med det - Bare ud. Da jeg egentlig ikke har lyst til at ringe til nogle veninder og snakke med dem om det!
Alle kan komme til at sige noget man fortryder i et skænderi, det kender jeg udemærket, og har da sagt mange dumme ting i tidens løb, som jeg har fortrudt bagefter. Det vigtigste er at man kan sige undskyld bagefter, og det skriver du jo også at du vil, da du godt ved du gik over stregen.
Jeg var også blevet skuffet og ærgerlig hvis min kæreste ikke deltog i næsten alle mine venner/families arrangementer, når du deltager i hans. Det kan jeg godt forstå du er blevet sur over, og nogle gange flyder bægeret bare over, og så kan der komme en masse ting op i en, man ikke lige havde forventet, og så reagere man impulsivt.
