Årh ja, det er ikke nemt. Normalt skændes vi ikke SÅÅ voldsomt som vi lige har gjort..
Jeg spørger min kæreste om han vil med til min søster's sidste eksamen, hvor hun skal have hue på, dette mener han ikke er nødvendigt at han tager med til, da der kommer så mange andre.
Jeg forklarer ham, at det ikke har noget at gøre, med hvor mange der kommer, men at min søster har inviteret HAM!
Jeg bliver rigtig sur og fortæller, at han aldrig gider med til noget, når det er min familie/venner, men at jeg altid skal føjte med til det som hans venner/familie inviterer til - Det synes jeg ikke er fair!
Han har fx. kun været med og besøge min mormor og hendes mand 1 gang - Han tager aldrig med, når han er inviteret til fødselsdag der.
Og ja, det bringer jeg på bane!
Jeg siger også at det er irriterende at, den rejse vi skal på, ikke er bestilt endnu, da jeg går på 3 ugers ferie på fredag og rejsens varighed er på 2 uger!!!!
Og at han aldrig kan tage beslutning til noget - Vi står også og skal finde noget andet at bo i - og når der så er et hus til leje, så skal han tænke sååååå længe over om det er noget - SÅ blir det sjovt nok lejet ud til andre!!
Jeg siger til ham, at jeg snart har fået nok og at jeg sagtens kan få bedre og en der gider tage med mig, men at han sikkert ikke kan få bedre end MIG (Min kæreste arbejder meget, kommer tit forsent hjem, men jeg klager/bebrejder ham sjældent, da han er selvstændig, jeg laver ALT herhjemme)..
Årh, alt I alt, får jeg sagt en masse og på en hård måde!
Han siger så at rejsen vil han ikke på, når vi skal skændes og at hvis jeg vil finde en anden, så må jeg jo det!
Øv, hvor er det bare et kedeligt skænderi 
Jeg elsker ham overalt på jorden og vil ikke undvære ham!! Og jeg ved at han elsker mig.
Jeg ved ikke om han mener det han sagde med rejsen, men det gjorde mig ihvertfald meget ked af det, da vi længe har snakket om at nu skulle det være!!
Jeg er jo ikke meget for at komme 'krybende' tilbage, men hvad skal jeg ellers gøre? Vi må lige have snakket om, den ferie jo!
Nu har jeg fået det til at lyde, som om min kæreste er et stort røvhul, men det er han ikke - Ellers havde jeg ikke været sammen med ham i snart 10 år.
Jeg kan bare slet ikke styre mig, når jeg bliver sur. Han lavede faktisk mad ( for engangs skyld), meeen jeg gad ikke have noget pga. vi skændtes.
Jeg tror primært det er det, med ferien der går mig på, vi kigger hver aften på flybilletten, men den bliver IKKE bestilt. Det har irriteret mig grænseløst og da han så kom med den, at han ikke så det nødvendigt at tage med til min søster's sidste eksamen, såå dukkede de andre ting op!
Men det er godt vi begge får luft, da man i et forhold skal have snakket ud - Håber bare ikke han er alt for sur - Men at han tænker over tingene, ligesom jeg nu gør.
Undskyld, det blev så langt og tak til jer der læste med.
Jeg ved ikke, hvad jeg vil med det - Bare ud. Da jeg egentlig ikke har lyst til at ringe til nogle veninder og snakke med dem om det!
Jeg synes du er gået klart over stregen ved at sige at du kan finde noget bedre, men han ikke kan. Jeg var blevet RASENDE! og dybt såret og ked af det hvis min mand havde sagt sådan. Så jo, jeg synes at du skal krybe tilbage og sige mange gange undskyld for den kommentar, for den var under lavmålet.
Det med søsteren, tja. Du kan ikke tvinge ham til at tage med til familieting hvis han ikke har lyst. Og hvis du ikke gider hans familie, kan du jo bare sige nej næste gang han spørger. Tro mig - jeg kender godt konflikten, men jeg kunne aldrig drømme om at hidse mig så meget op over det. Han er som han er, du kan ikke tvinge ham til det eller regne med at han prioriterer som du gør. Selvom det nogle gange er rigtig nederen (for det ved jeg godt at det er).
Det med ferien og huset er igen sådan en typisk mandeting. Han er tung i røven, ja. Jeg kender det og det er vildt irriterende. Men hvis det er sådan han er, må du et eller andet sted enten acceptere det eller finde en måde at komme omkring det. Kan du f.eks bestille den rejse? Og bare sige "så, nu bestiller jeg rejsen, hvis du vil have noget at skulle have sagt, skal det være med det samme, for om lidt er den booket."
M.h.t. at han ikke laver noget praktisk derhjemme: I er vist i gang med eller skal snart i gang med projekt baby, ikke? Her kommer et godt råd: Hvis det allerede er et problem nu at han ikke hjælper med det huslige, bliver det et KÆMPE problem når der kommer et barn. Nej, det bliver ikke bedre og nej, han lærer det ikke bare lige pludselig. Tværtimod - det bliver værre. Så enten skal du lære at leve med det eller også skal du få ham til at hjælpe mere til inden I skal have et barn. Og det kan godt tage meget lang tid at ændre på sådan nogle indgroede vaner.
