flytte sammen og betale tøj til hans børn

dukke skriver:

det er da deres mor der skal søger for at de har tøj med når de kommer ned til jer, det er jo kun hvis i mener at i selv vil ha neget tøj der ligger hos jer fast at i selv skal købe det.
og det med transportudgift så skal i kun betale den ene vej.

Jeg tror ikke, at det er hende, som ikke vil give det med, men ham som mener, at det vil han selv betale. Det er ihvertfald sådan som jeg forstår det nu 

Anonym skriver:

Jeg tror ikke, at det er hende, som ikke vil give det med, men ham som mener, at det vil han selv betale. Det er ihvertfald sådan som jeg forstår det nu 

 

dukke skriver:

Så forstår jeg ham ikke, når han ved i sidder stramt i det.

Nææ det gør jeg heller ikke, men han er lige her til formiddag blevet tilbudt et job, som gør hans rådighedsbeløb større. Hvilket jeg er glad på hans vegne over, men holder fast i, at jeg synes vi ikke skal have fælles økonomi. 

Så må vi se på det senere hen, om det er noget vi vil ændrer på 

Anonym skriver:

Nææ det gør jeg heller ikke, men han er lige her til formiddag blevet tilbudt et job, som gør hans rådighedsbeløb større. Hvilket jeg er glad på hans vegne over, men holder fast i, at jeg synes vi ikke skal have fælles økonomi. 

Så må vi se på det senere hen, om det er noget vi vil ændrer på 

Jeg tænker at det er en god mand med et stort hjerte du har fundet dig. Han har jo mega dårlig samvittighed over at have "svigtet" sine to børn og at det gør for ondt på ham bare at tale om ikke at gøre dem til fuldgyldige medlemmer af jeres familie. Det er vigtigere for ham end en rejse til Bermuda eller en motorcykel, hatten af for det.

Selvom det måske i en ideal "noget for noget"-verden ikke er helt lige fordeling, så ville jeg simpelthen respektere hans følelser og så se hvad fremtiden bragte. Det er jo ikke sikkert at beløbene i praksis ville blive lige store, da han jo nok køber til dem når de mangler, men at sætte fordelingsnøgle på, er for smertefuldt. 

Din pige slipper til gengæld for at være kaste bold mellem to familier og du har valgt hende en "ny" far, som også vil have hjerterum til hende. Med tiden vil det med ligeligt pengeforbrug ændre sig og han vil slappe mere af omkring det hele tror jeg.

KH

Hvis I vælger at dele det op på den måde som I skriver, så kan du jo på sin vis være ligeglad. Men jeg synes nu det lyder lidt hul i hovedet...  

Altså.. De har jo allerede en fuld gardarobe, og så vil han bruge sine sparsomme penge på ekstra tøj?! 

Når nu børnene skal hjem til jer og han mødes et sted med deres mor... Skal de så tage mor-jakken af og lade den ligge i hendes bil. Og tage far-jakken (og støvler og hue og vanter osv...) på?

Hvad med resten af tøjet, skal de skifte det til fars tøj, når de kommer hjem til jer og så sørge for at få det samme sæt på, når de skal tilbage til mor!? 

Tror han det betyder noget for børnene om det tøj de har på, er købt af far eller mor? Eller er problemet at de skal have tasker med? Jeg forstår det ikke helt... 

Jeg har selv delebarn og han aner vist ikke, hvem der køber hans tøj. Han er nok også ligeglad. Det er de voksne der sørger for at pakke ig transportere tasker, det har han intet besvær med - og så har han "sit eget" tøj uanset hvor han er.

Jeg ville klart prioritere at bruge penge på at lave noget spændende med barnet, når det var hos mig, fremfor ekstra (unødvendigt) tøj. Mon ikke også barnet ville foretrække det? 

Kildebakken skriver:

Jeg tænker at det er en god mand med et stort hjerte du har fundet dig. Han har jo mega dårlig samvittighed over at have "svigtet" sine to børn og at det gør for ondt på ham bare at tale om ikke at gøre dem til fuldgyldige medlemmer af jeres familie. Det er vigtigere for ham end en rejse til Bermuda eller en motorcykel, hatten af for det.

Selvom det måske i en ideal "noget for noget"-verden ikke er helt lige fordeling, så ville jeg simpelthen respektere hans følelser og så se hvad fremtiden bragte. Det er jo ikke sikkert at beløbene i praksis ville blive lige store, da han jo nok køber til dem når de mangler, men at sætte fordelingsnøgle på, er for smertefuldt. 

Din pige slipper til gengæld for at være kaste bold mellem to familier og du har valgt hende en "ny" far, som også vil have hjerterum til hende. Med tiden vil det med ligeligt pengeforbrug ændre sig og han vil slappe mere af omkring det hele tror jeg.

KH

 

 

 

Jeg har også vist en forståelse for, at han ønsker at give hans børn noget, men fakta er, at jeg står for den fulde forsørgelse af mit barn, og hun får ikke noget andre steder fra. Så derfor er det først og fremmest hendes behov for tøj, der dækkes. 

Jeg kan sagtens forstå din pointe, men dette her er jo vilkårene når man går fra hinanden, og man har fælles børn. 

Vi har valgt nu, at vi deler økonomien op istedet for, så han sagtens kan købe til hans børn, men jeg har også friheden til at købe, hvad jeg vil til min datter.

Vi har valgt at begge hans børn får et værelse hver her, som altså kun bliver brugt hver anden weekend, hvilket betyder at vi får soveværelse i stuen. Det synes jeg virkelig signalerer at hans børn er en del af denne her familie. Vi vælger at købe nye møbler og cykler til dem, for hans feriepenge, sådan at de kan føle sig meget velkomne her. Men hans ide om at alt skal være helt lige er urealistisk for mig. 

Min datter er på weekend hver anden weekend, og der sørger jeg også for alt. Det er bare ikke hos hendes far, men det er jo underordnet 

Men lige nu er jeg i tvivl, om vi reelt tænker for forskelligt på det her, og om det vil give nogle for store uenigheder.