Hvor ofte sidder i alene hjemme fredag/lørdag aften?

Her er det ikke byture, men en forening som han er meget engageret i. Det tager en aften om ugen, som jeg selvfølgelig er helt med på. Problemet opstår bare, når han pludselig ikke har en eneste friweekend i løbet af en hel måned. Så sidder jeg sgu og ser lidt surt på ham - og det skaber problemer i forholdet!

Jeg har ikke brug for at rende så meget ud, mens han er usædvanligt rastløs. Jeg ved ikke, hvad man gør desværre

Det er meget meget sjældent at jeg har prøvet at sidde alene en fredag eller lørdag aften efter jeg mødte min kæreste. Han er ikke den i-byen-type og vil hellere bruge tid herhjemme sammen med mig - jeg har det på akkurat samme måde. Vi har tit snakket om det, og vi har bare ikke det behov længere. 

 

Martsbaby skriver:

Det der! Det beskriver lige præcis min kæreste! Dog er det konsekvent HVER weekend..
Jeg HADER det, men kan intet gøre, for brokker jeg mig stiller han sig på bagben og bliver skide sur..

Efterhånden er jeg ligeglad.. Det er ham der misser kvalitetstid med vores 3 måneder gamle søn..

Hver weekend og en baby på 3måneder!!!! Shiiiit der havde jeg helt sikkert banket i bordet! 

Min kæreste har stort set ikk været i byen hele det første år af vores barns liv, og hvis han endelig var, var jeg med. Så det er ikke et behov han bare altid har haft.

Men efter han har mødt de her festmennesker, så fylder det bare meget lige pludselig. (de sidste 6 måneder ca)

hele graviditeten og det første år efter, har vi næsten ikk haft kontakt til vores fælles "venner", fordi de ikke har vist interesse og vores liv ikke kunne gå op i fest og ballade, på den måde som deres gør. Men nu, ja som sagt virker det til at han vil have det hele.  

hver 3. Weekend er også okay for mig, hvis jeg får det af vide en dag eller to før, men det sker ikke. Og på det sidste har det været oftere og ja, han er kvæstet helt hen til kl 14-15 ca dagen efter. 

 

Babymor2010 skriver:

Det er meget meget sjældent at jeg har prøvet at sidde alene en fredag eller lørdag aften efter jeg mødte min kæreste. Han er ikke den i-byen-type og vil hellere bruge tid herhjemme sammen med mig - jeg har det på akkurat samme måde. Vi har tit snakket om det, og vi har bare ikke det behov længere. 

 

jeg troede vitterligt heller ikke at det var er behov hsn havde længere, eftersom vi har snakket om det en milliard gange inden vi besluttede at få barn. 

og som sagt har behovet heller ikk været der for ham under hele graviditeten og et år efter. Først de sidste 6måneder er det blevet et stort behov igen, åbenbart.

Anonym skriver:

Hej tøser. Dette bliver langt, så er i advaret

Jeg skriver fordi jeg er i tvivl om hvor meget der er FOR meget ift mandens byture.

sagen er den at han er studerende og alle i hans klasse, er ca 5 år yngre end ham, har ingen bekymringer eller forpligtelser ergo de fester som alle andre i deres situation. 

Han kommer rigtig godt ud af det med sin klasse, hvilket er super dejligt, men det resulterer også i spontane byinvitationet fredag/lørdag  tit og ofte, og jeg føler han har svært ved at prioriterer og sige nej. Han er typen der ikke er til megen hjælp før kl 14 dagen efter, så det er altså ikk helt ligegyldigt.

han er ude ca hver 3. Weekend, nogen gange hver 2. 

Det er især den del med at det altid er spontant, der irriterer mig, for hvis jeg beder ham blive hjemme agerer han pigesur og tror straks at der er en masse ting galt. men nogen gange vil jeg altså godt bare hygge mig med ham alene, når vi endelig ikk skal tænke på morgendagens trummerum! En anden del af det er fx idag, hvor jeg har handlet lækre bøffer ind til aftensmad og noget boblevand vi skulle hygge med i aften, som en overraskelse fordi vi for første gang i 5uger ikke har en pakket weekend hvor vi skal tidligt op. Men så siger han, jeg skal altså ud og ha en øl i aften! NÅ, det var da skønt med lidt Info , tænker jeg så  (en øl, betyder i øvrigt at han som oftest først er hjemme ved 4 tiden om morgenen)

når vi diskuterer det, ender det altid med att han tror det handler om at jeg også vil ud på den måde, og siger at det kan jeg jo bare gøre! Men, 1: jeg har ikk så stort behov for at feste så tit, jeg prioriterer at være frisk med mit barn i weekenden! 2: jeg kan jo ikk bare gøre det samme, for hvad er chancen for at han ikke også skal ud! 3: jeg vil da også gerne med ud nogen gange (da det tit også er fælles venner uden børn) men vi kan jo for h**** ikk ringe efter pasning samme aften som nogen lige inviterer i byen. Og hvem tager så afsted, det gør han, for det er ham der bliver skrevet til. Man er åbenbart selvskrevet til at være babysitteren når man er mor

nårh ja, den aller"bedste" diskussion vi har haft var en onsdag, hvor jeg fast træner 1,5 time om aftenen, der valgte han at fortælle  kl 17, at han skulle over til fodboldaften, med drengene! Der måtte jeg så lige tale med store bogstaver om at han rendte i byen konstant, og så ville han have jeg skulle droppe min ENE ting jeg har, fordi han igen skulle ud! Den gik ikk, og han blev pisse pigesur!

for mig handler det mere om at være sammen som kærester! I hverdagen er vi begge bombede når den lille er lagt, og tit ender vi med at tilbringe aftenen "hver for sig" for at koble af og nyde roen. han spiller playststion, jeg er på computeren, og så går vi i seng ved 22.30 tiden. Men weekenden synes jeg bare er anderledes! Der skal vi ikk tænke på at skulle tidligt op eller noget, det er der vi burde kunne hygge med en flaske vin og en film der ikk nødvendigvis skal slutte kl 22! Og ikke mindst få snakket sammen uden afbrydelser! 

Han har selv sagt at han godt ved det har været lidt i overkanten, men der er ikk blevet skåret ned endnu. Men ja, det er da fristende at gå ud og morer sig som man vil, når tilbuddene kommer væltende. Men jeg mener bare at ens liv ændre sig når man får børn! og jeg føler han vil have begge dele lige meget.

Ja, jeg synes sgu jeg ender med at sidde her, fredag/lørdag aften alene ufattelig tit.  

Er jeg for krævende? Hvor tit er jeres mænd ude? Og ved i det på forhånd? 

Skal lige siges at min eneste veninde er flyttet til den anden ende sf landet, så jeg kan ikk engang lave en spontan aftale med hende, så han kan se hvor træls det er.

i de to år vi har boet sammen, har jeg siddet hjemme alene - hmm 3 gange tror jeg.

min kæreste er ikke den store fest abe, her er/var det mest ham der sad alene hjemme og jeg gik ud, men nu hvor vi har fået Isaak går jeg jo af gode grunde ikke ud og drikker øl osv

Jeg kan tælle på 1 hånd hvor mange gange jeg har siddet alene hjemme en fredag/lørdag aften i de 6 år vi har boet sammen. Min mand har slet ikke lyst til at tage nogen steder uden hans kone. Føler mig da godt nok heldig når jeg læser den her tråd, ville slet ikke kunne holde ud at bo sammen med en der følte vi skulle leve hver vores liv. Faktisk opfordrer jeg ofte min mand til at lave noget med hans venner, da jeg tænker det kunne være sjovt for ham, men han hygger sig ikke ligeså meget når jeg ikke er med - siger han.

Sidder aldrig alene på grund af druk, men han kan godt finde på at smutte over til naboen og få en enkelt, men det er også det eneste..

Her er det oftest mig der har et behov for at komme ud mellem andre når der er tid til det..

Jeg sidder i perioder meget alene. Både i hverdagene og weekenderne, da min kæreste er landmand.
Til tider ved han fra morgenstunden at han først kommer hjem, når vi er gået i seng. Andre gange ved han det først en time før han normalt ville have fri.
Men sådan er det at være sammen med en landmand.
Derudover har han en madklub med nogle venner, som han ses fast med en gang hver anden måned. Der tager jeg og vores barn som regl på weekend hos mine forældre.

Jeg tror bare det handler om hvad man er vandt til.

Anonym skriver:

Herhjemme. Dette bliver langt, så er i advaret

Jeg skriver fordi jeg er i tvivl om hvor meget der er FOR meget ift mandens byture.

sagen er den at han er studerende og alle i hans klasse, er ca 5 år yngre end ham, har ingen bekymringer eller forpligtelser ergo de fester som alle andre i deres situation. 

Han kommer rigtig godt ud af det med sin klasse, hvilket er super dejligt, men det resulterer også i spontane byinvitationet fredag/lørdag  tit og ofte, og jeg føler han har svært ved at prioriterer og sige nej. Han er typen der ikke er til megen hjælp før kl 14 dagen efter, så det er altså ikk helt ligegyldigt.

han er ude ca hver 3. Weekend, nogen gange hver 2. 

Det er især den del med at det altid er spontant, der irriterer mig, for hvis jeg beder ham blive hjemme agerer han pigesur og tror straks at der er en masse ting galt. men nogen gange vil jeg altså godt bare hygge mig med ham alene, når vi endelig ikk skal tænke på morgendagens trummerum! En anden del af det er fx idag, hvor jeg har handlet lækre bøffer ind til aftensmad og noget boblevand vi skulle hygge med i aften, som en overraskelse fordi vi for første gang i 5uger ikke har en pakket weekend hvor vi skal tidligt op. Men så siger han, jeg skal altså ud og ha en øl i aften! NÅ, det var da skønt med lidt Info , tænker jeg så  (en øl, betyder i øvrigt at han som oftest først er hjemme ved 4 tiden om morgenen)

når vi diskuterer det, ender det altid med att han tror det handler om at jeg også vil ud på den måde, og siger at det kan jeg jo bare gøre! Men, 1: jeg har ikk så stort behov for at feste så tit, jeg prioriterer at være frisk med mit barn i weekenden! 2: jeg kan jo ikk bare gøre det samme, for hvad er chancen for at han ikke også skal ud! 3: jeg vil da også gerne med ud nogen gange (da det tit også er fælles venner uden børn) men vi kan jo for h**** ikk ringe efter pasning samme aften som nogen lige inviterer i byen. Og hvem tager så afsted, det gør han, for det er ham der bliver skrevet til. Man er åbenbart selvskrevet til at være babysitteren når man er mor

nårh ja, den aller"bedste" diskussion vi har haft var en onsdag, hvor jeg fast træner 1,5 time om aftenen, der valgte han at fortælle  kl 17, at han skulle over til fodboldaften, med drengene! Der måtte jeg så lige tale med store bogstaver om at han rendte i byen konstant, og så ville han have jeg skulle droppe min ENE ting jeg har, fordi han igen skulle ud! Den gik ikk, og han blev pisse pigesur!

for mig handler det mere om at være sammen som kærester! I hverdagen er vi begge bombede når den lille er lagt, og tit ender vi med at tilbringe aftenen "hver for sig" for at koble af og nyde roen. han spiller playststion, jeg er på computeren, og så går vi i seng ved 22.30 tiden. Men weekenden synes jeg bare er anderledes! Der skal vi ikk tænke på at skulle tidligt op eller noget, det er der vi burde kunne hygge med en flaske vin og en film der ikk nødvendigvis skal slutte kl 22! Og ikke mindst få snakket sammen uden afbrydelser! 

Han har selv sagt at han godt ved det har været lidt i overkanten, men der er ikk blevet skåret ned endnu. Men ja, det er da fristende at gå ud og morer sig som man vil, når tilbuddene kommer væltende. Men jeg mener bare at ens liv ændre sig når man får børn! og jeg føler han vil have begge dele lige meget.

Ja, jeg synes sgu jeg ender med at sidde her, fredag/lørdag aften alene ufattelig tit.  

Er jeg for krævende? Hvor tit er jeres mænd ude? Og ved i det på forhånd? 

Skal lige siges at min eneste veninde er flyttet til den anden ende sf landet, så jeg kan ikk engang lave en spontan aftale med hende, så han kan se hvor træls det er.

Herhjemme er vi meget enig i at man ikke kommer samme dag og pludselig smutter. Nok mest fordi vi typisk har aftaler med vennepar/familie osv.

Tror min mand er ude 3 gange om året, og de fleste gange må jeg skubbe ham ud, men måske er han bare blevet gammel (34), for han vælger 8 ud af 9 gange at aflyse, fordi han hellere vil være hjemme.

Men hvis han var som din kæreste, havde jeg nok også sagt en smule

Anonym skriver:

Hver weekend og en baby på 3måneder!!!! Shiiiit der havde jeg helt sikkert banket i bordet! 

Min kæreste har stort set ikk været i byen hele det første år af vores barns liv, og hvis han endelig var, var jeg med. Så det er ikke et behov han bare altid har haft.

Men efter han har mødt de her festmennesker, så fylder det bare meget lige pludselig. (de sidste 6 måneder ca)

hele graviditeten og det første år efter, har vi næsten ikk haft kontakt til vores fælles "venner", fordi de ikke har vist interesse og vores liv ikke kunne gå op i fest og ballade, på den måde som deres gør. Men nu, ja som sagt virker det til at han vil have det hele.  

hver 3. Weekend er også okay for mig, hvis jeg får det af vide en dag eller to før, men det sker ikke. Og på det sidste har det været oftere og ja, han er kvæstet helt hen til kl 14-15 ca dagen efter. 

 

Tro mig jeg prøver også at nå igennem!

Ja hver 3. weekend er ok synes jeg også selvom at vi har en på 3 mdr, men hver weekend er ikke ok i min optik..