Hvor ofte sidder i alene hjemme fredag/lørdag aften?

Hej tøser. Dette bliver langt, så er i advaret

Jeg skriver fordi jeg er i tvivl om hvor meget der er FOR meget ift mandens byture.

sagen er den at han er studerende og alle i hans klasse, er ca 5 år yngre end ham, har ingen bekymringer eller forpligtelser ergo de fester som alle andre i deres situation. 

Han kommer rigtig godt ud af det med sin klasse, hvilket er super dejligt, men det resulterer også i spontane byinvitationet fredag/lørdag  tit og ofte, og jeg føler han har svært ved at prioriterer og sige nej. Han er typen der ikke er til megen hjælp før kl 14 dagen efter, så det er altså ikk helt ligegyldigt.

han er ude ca hver 3. Weekend, nogen gange hver 2. 

Det er især den del med at det altid er spontant, der irriterer mig, for hvis jeg beder ham blive hjemme agerer han pigesur og tror straks at der er en masse ting galt. men nogen gange vil jeg altså godt bare hygge mig med ham alene, når vi endelig ikk skal tænke på morgendagens trummerum! En anden del af det er fx idag, hvor jeg har handlet lækre bøffer ind til aftensmad og noget boblevand vi skulle hygge med i aften, som en overraskelse fordi vi for første gang i 5uger ikke har en pakket weekend hvor vi skal tidligt op. Men så siger han, jeg skal altså ud og ha en øl i aften! NÅ, det var da skønt med lidt Info , tænker jeg så  (en øl, betyder i øvrigt at han som oftest først er hjemme ved 4 tiden om morgenen)

når vi diskuterer det, ender det altid med att han tror det handler om at jeg også vil ud på den måde, og siger at det kan jeg jo bare gøre! Men, 1: jeg har ikk så stort behov for at feste så tit, jeg prioriterer at være frisk med mit barn i weekenden! 2: jeg kan jo ikk bare gøre det samme, for hvad er chancen for at han ikke også skal ud! 3: jeg vil da også gerne med ud nogen gange (da det tit også er fælles venner uden børn) men vi kan jo for h**** ikk ringe efter pasning samme aften som nogen lige inviterer i byen. Og hvem tager så afsted, det gør han, for det er ham der bliver skrevet til. Man er åbenbart selvskrevet til at være babysitteren når man er mor

nårh ja, den aller"bedste" diskussion vi har haft var en onsdag, hvor jeg fast træner 1,5 time om aftenen, der valgte han at fortælle  kl 17, at han skulle over til fodboldaften, med drengene! Der måtte jeg så lige tale med store bogstaver om at han rendte i byen konstant, og så ville han have jeg skulle droppe min ENE ting jeg har, fordi han igen skulle ud! Den gik ikk, og han blev pisse pigesur!

for mig handler det mere om at være sammen som kærester! I hverdagen er vi begge bombede når den lille er lagt, og tit ender vi med at tilbringe aftenen "hver for sig" for at koble af og nyde roen. han spiller playststion, jeg er på computeren, og så går vi i seng ved 22.30 tiden. Men weekenden synes jeg bare er anderledes! Der skal vi ikk tænke på at skulle tidligt op eller noget, det er der vi burde kunne hygge med en flaske vin og en film der ikk nødvendigvis skal slutte kl 22! Og ikke mindst få snakket sammen uden afbrydelser! 

Han har selv sagt at han godt ved det har været lidt i overkanten, men der er ikk blevet skåret ned endnu. Men ja, det er da fristende at gå ud og morer sig som man vil, når tilbuddene kommer væltende. Men jeg mener bare at ens liv ændre sig når man får børn! og jeg føler han vil have begge dele lige meget.

Ja, jeg synes sgu jeg ender med at sidde her, fredag/lørdag aften alene ufattelig tit.  

Er jeg for krævende? Hvor tit er jeres mænd ude? Og ved i det på forhånd? 

Skal lige siges at min eneste veninde er flyttet til den anden ende sf landet, så jeg kan ikk engang lave en spontan aftale med hende, så han kan se hvor træls det er.

Det gør jeg faktisk aldrig. Min mand har aldrig været en i-byen-type. Det er kun, hvis han skal hjælpe nogle venner med at bygge eller lign, som meget sjældent sker en aften.

 Vi er ikke kedelige, men har bare ikke det behov Vores fleste venner er fælles venner med børn, så vi mødes ad den vej. Har faktisk aldrig overvejet det scenarie, men vi har kendt hinanden i 9 år, så det ville overraske mig, hvis det kom nu.

Anonym skriver:

Hej tøser. Dette bliver langt, så er i advaret

Jeg skriver fordi jeg er i tvivl om hvor meget der er FOR meget ift mandens byture.

sagen er den at han er studerende og alle i hans klasse, er ca 5 år yngre end ham, har ingen bekymringer eller forpligtelser ergo de fester som alle andre i deres situation. 

Han kommer rigtig godt ud af det med sin klasse, hvilket er super dejligt, men det resulterer også i spontane byinvitationet fredag/lørdag  tit og ofte, og jeg føler han har svært ved at prioriterer og sige nej. Han er typen der ikke er til megen hjælp før kl 14 dagen efter, så det er altså ikk helt ligegyldigt.

han er ude ca hver 3. Weekend, nogen gange hver 2. 

Det er især den del med at det altid er spontant, der irriterer mig, for hvis jeg beder ham blive hjemme agerer han pigesur og tror straks at der er en masse ting galt. men nogen gange vil jeg altså godt bare hygge mig med ham alene, når vi endelig ikk skal tænke på morgendagens trummerum! En anden del af det er fx idag, hvor jeg har handlet lækre bøffer ind til aftensmad og noget boblevand vi skulle hygge med i aften, som en overraskelse fordi vi for første gang i 5uger ikke har en pakket weekend hvor vi skal tidligt op. Men så siger han, jeg skal altså ud og ha en øl i aften! NÅ, det var da skønt med lidt Info , tænker jeg så  (en øl, betyder i øvrigt at han som oftest først er hjemme ved 4 tiden om morgenen)

når vi diskuterer det, ender det altid med att han tror det handler om at jeg også vil ud på den måde, og siger at det kan jeg jo bare gøre! Men, 1: jeg har ikk så stort behov for at feste så tit, jeg prioriterer at være frisk med mit barn i weekenden! 2: jeg kan jo ikk bare gøre det samme, for hvad er chancen for at han ikke også skal ud! 3: jeg vil da også gerne med ud nogen gange (da det tit også er fælles venner uden børn) men vi kan jo for h**** ikk ringe efter pasning samme aften som nogen lige inviterer i byen. Og hvem tager så afsted, det gør han, for det er ham der bliver skrevet til. Man er åbenbart selvskrevet til at være babysitteren når man er mor

nårh ja, den aller"bedste" diskussion vi har haft var en onsdag, hvor jeg fast træner 1,5 time om aftenen, der valgte han at fortælle  kl 17, at han skulle over til fodboldaften, med drengene! Der måtte jeg så lige tale med store bogstaver om at han rendte i byen konstant, og så ville han have jeg skulle droppe min ENE ting jeg har, fordi han igen skulle ud! Den gik ikk, og han blev pisse pigesur!

for mig handler det mere om at være sammen som kærester! I hverdagen er vi begge bombede når den lille er lagt, og tit ender vi med at tilbringe aftenen "hver for sig" for at koble af og nyde roen. han spiller playststion, jeg er på computeren, og så går vi i seng ved 22.30 tiden. Men weekenden synes jeg bare er anderledes! Der skal vi ikk tænke på at skulle tidligt op eller noget, det er der vi burde kunne hygge med en flaske vin og en film der ikk nødvendigvis skal slutte kl 22! Og ikke mindst få snakket sammen uden afbrydelser! 

Han har selv sagt at han godt ved det har været lidt i overkanten, men der er ikk blevet skåret ned endnu. Men ja, det er da fristende at gå ud og morer sig som man vil, når tilbuddene kommer væltende. Men jeg mener bare at ens liv ændre sig når man får børn! og jeg føler han vil have begge dele lige meget.

Ja, jeg synes sgu jeg ender med at sidde her, fredag/lørdag aften alene ufattelig tit.  

Er jeg for krævende? Hvor tit er jeres mænd ude? Og ved i det på forhånd? 

Skal lige siges at min eneste veninde er flyttet til den anden ende sf landet, så jeg kan ikk engang lave en spontan aftale med hende, så han kan se hvor træls det er.

Jeg synes ikke, du er urimelig. Problemet er vel bare at din mands venner ikke planlægger byturene langt ud i fremtiden, så han kan jo ikke selv vide det på forhånd. Så som jeg ser det er I nok nødt til at få en ordentlig snak om mængden af byture. Synes iøvrigt det er lidt tarveligt, når du så havde købt ind til en overraskelse, at han ikke siger nej til bytur. Men altså, få en snak og find er kompromis I begge har det godt med. Få ham til at forstå, at du ikke er ude på at tvangsindlægge ham til familieaftener, men gerne vil have er ligeværdigt forhold.
Måske kan han gå med til at gøre hver enkelt bytur lidt kortere, så han ikke er helt smadret dagen efter?
Held og lykke med det

Anonym skriver:

Hej tøser. Dette bliver langt, så er i advaret

Jeg skriver fordi jeg er i tvivl om hvor meget der er FOR meget ift mandens byture.

sagen er den at han er studerende og alle i hans klasse, er ca 5 år yngre end ham, har ingen bekymringer eller forpligtelser ergo de fester som alle andre i deres situation. 

Han kommer rigtig godt ud af det med sin klasse, hvilket er super dejligt, men det resulterer også i spontane byinvitationet fredag/lørdag  tit og ofte, og jeg føler han har svært ved at prioriterer og sige nej. Han er typen der ikke er til megen hjælp før kl 14 dagen efter, så det er altså ikk helt ligegyldigt.

han er ude ca hver 3. Weekend, nogen gange hver 2. 

Det er især den del med at det altid er spontant, der irriterer mig, for hvis jeg beder ham blive hjemme agerer han pigesur og tror straks at der er en masse ting galt. men nogen gange vil jeg altså godt bare hygge mig med ham alene, når vi endelig ikk skal tænke på morgendagens trummerum! En anden del af det er fx idag, hvor jeg har handlet lækre bøffer ind til aftensmad og noget boblevand vi skulle hygge med i aften, som en overraskelse fordi vi for første gang i 5uger ikke har en pakket weekend hvor vi skal tidligt op. Men så siger han, jeg skal altså ud og ha en øl i aften! NÅ, det var da skønt med lidt Info , tænker jeg så  (en øl, betyder i øvrigt at han som oftest først er hjemme ved 4 tiden om morgenen)

når vi diskuterer det, ender det altid med att han tror det handler om at jeg også vil ud på den måde, og siger at det kan jeg jo bare gøre! Men, 1: jeg har ikk så stort behov for at feste så tit, jeg prioriterer at være frisk med mit barn i weekenden! 2: jeg kan jo ikk bare gøre det samme, for hvad er chancen for at han ikke også skal ud! 3: jeg vil da også gerne med ud nogen gange (da det tit også er fælles venner uden børn) men vi kan jo for h**** ikk ringe efter pasning samme aften som nogen lige inviterer i byen. Og hvem tager så afsted, det gør han, for det er ham der bliver skrevet til. Man er åbenbart selvskrevet til at være babysitteren når man er mor

nårh ja, den aller"bedste" diskussion vi har haft var en onsdag, hvor jeg fast træner 1,5 time om aftenen, der valgte han at fortælle  kl 17, at han skulle over til fodboldaften, med drengene! Der måtte jeg så lige tale med store bogstaver om at han rendte i byen konstant, og så ville han have jeg skulle droppe min ENE ting jeg har, fordi han igen skulle ud! Den gik ikk, og han blev pisse pigesur!

for mig handler det mere om at være sammen som kærester! I hverdagen er vi begge bombede når den lille er lagt, og tit ender vi med at tilbringe aftenen "hver for sig" for at koble af og nyde roen. han spiller playststion, jeg er på computeren, og så går vi i seng ved 22.30 tiden. Men weekenden synes jeg bare er anderledes! Der skal vi ikk tænke på at skulle tidligt op eller noget, det er der vi burde kunne hygge med en flaske vin og en film der ikk nødvendigvis skal slutte kl 22! Og ikke mindst få snakket sammen uden afbrydelser! 

Han har selv sagt at han godt ved det har været lidt i overkanten, men der er ikk blevet skåret ned endnu. Men ja, det er da fristende at gå ud og morer sig som man vil, når tilbuddene kommer væltende. Men jeg mener bare at ens liv ændre sig når man får børn! og jeg føler han vil have begge dele lige meget.

Ja, jeg synes sgu jeg ender med at sidde her, fredag/lørdag aften alene ufattelig tit.  

Er jeg for krævende? Hvor tit er jeres mænd ude? Og ved i det på forhånd? 

Skal lige siges at min eneste veninde er flyttet til den anden ende sf landet, så jeg kan ikk engang lave en spontan aftale med hende, så han kan se hvor træls det er.

Tror det sker 2-4 gange om året at manden smutter til fest..

Anonym skriver:

Hej tøser. Dette bliver langt, så er i advaret

Jeg skriver fordi jeg er i tvivl om hvor meget der er FOR meget ift mandens byture.

sagen er den at han er studerende og alle i hans klasse, er ca 5 år yngre end ham, har ingen bekymringer eller forpligtelser ergo de fester som alle andre i deres situation. 

Han kommer rigtig godt ud af det med sin klasse, hvilket er super dejligt, men det resulterer også i spontane byinvitationet fredag/lørdag  tit og ofte, og jeg føler han har svært ved at prioriterer og sige nej. Han er typen der ikke er til megen hjælp før kl 14 dagen efter, så det er altså ikk helt ligegyldigt.

han er ude ca hver 3. Weekend, nogen gange hver 2. 

Det er især den del med at det altid er spontant, der irriterer mig, for hvis jeg beder ham blive hjemme agerer han pigesur og tror straks at der er en masse ting galt. men nogen gange vil jeg altså godt bare hygge mig med ham alene, når vi endelig ikk skal tænke på morgendagens trummerum! En anden del af det er fx idag, hvor jeg har handlet lækre bøffer ind til aftensmad og noget boblevand vi skulle hygge med i aften, som en overraskelse fordi vi for første gang i 5uger ikke har en pakket weekend hvor vi skal tidligt op. Men så siger han, jeg skal altså ud og ha en øl i aften! NÅ, det var da skønt med lidt Info , tænker jeg så  (en øl, betyder i øvrigt at han som oftest først er hjemme ved 4 tiden om morgenen)

når vi diskuterer det, ender det altid med att han tror det handler om at jeg også vil ud på den måde, og siger at det kan jeg jo bare gøre! Men, 1: jeg har ikk så stort behov for at feste så tit, jeg prioriterer at være frisk med mit barn i weekenden! 2: jeg kan jo ikk bare gøre det samme, for hvad er chancen for at han ikke også skal ud! 3: jeg vil da også gerne med ud nogen gange (da det tit også er fælles venner uden børn) men vi kan jo for h**** ikk ringe efter pasning samme aften som nogen lige inviterer i byen. Og hvem tager så afsted, det gør han, for det er ham der bliver skrevet til. Man er åbenbart selvskrevet til at være babysitteren når man er mor

nårh ja, den aller"bedste" diskussion vi har haft var en onsdag, hvor jeg fast træner 1,5 time om aftenen, der valgte han at fortælle  kl 17, at han skulle over til fodboldaften, med drengene! Der måtte jeg så lige tale med store bogstaver om at han rendte i byen konstant, og så ville han have jeg skulle droppe min ENE ting jeg har, fordi han igen skulle ud! Den gik ikk, og han blev pisse pigesur!

for mig handler det mere om at være sammen som kærester! I hverdagen er vi begge bombede når den lille er lagt, og tit ender vi med at tilbringe aftenen "hver for sig" for at koble af og nyde roen. han spiller playststion, jeg er på computeren, og så går vi i seng ved 22.30 tiden. Men weekenden synes jeg bare er anderledes! Der skal vi ikk tænke på at skulle tidligt op eller noget, det er der vi burde kunne hygge med en flaske vin og en film der ikk nødvendigvis skal slutte kl 22! Og ikke mindst få snakket sammen uden afbrydelser! 

Han har selv sagt at han godt ved det har været lidt i overkanten, men der er ikk blevet skåret ned endnu. Men ja, det er da fristende at gå ud og morer sig som man vil, når tilbuddene kommer væltende. Men jeg mener bare at ens liv ændre sig når man får børn! og jeg føler han vil have begge dele lige meget.

Ja, jeg synes sgu jeg ender med at sidde her, fredag/lørdag aften alene ufattelig tit.  

Er jeg for krævende? Hvor tit er jeres mænd ude? Og ved i det på forhånd? 

Skal lige siges at min eneste veninde er flyttet til den anden ende sf landet, så jeg kan ikk engang lave en spontan aftale med hende, så han kan se hvor træls det er.

Min mand er mega kone-kedelig hvis man kan kalde det, og ser vennerne til en omgang fest 4-5 gange om året.

Ellers gør vi alt som par, da alle også har børn på vores pigers alder.

Hej tøser. Dette bliver langt, så er i advaret

Jeg skriver fordi jeg er i tvivl om hvor meget der er FOR meget ift mandens byture.

sagen er den at han er studerende og alle i hans klasse, er ca 5 år yngre end ham, har ingen bekymringer eller forpligtelser ergo de fester som alle andre i deres situation. 

Han kommer rigtig godt ud af det med sin klasse, hvilket er super dejligt, men det resulterer også i spontane byinvitationet fredag/lørdag  tit og ofte, og jeg føler han har svært ved at prioriterer og sige nej. Han er typen der ikke er til megen hjælp før kl 14 dagen efter, så det er altså ikk helt ligegyldigt.

han er ude ca hver 3. Weekend, nogen gange hver 2. 

Det er især den del med at det altid er spontant, der irriterer mig, for hvis jeg beder ham blive hjemme agerer han pigesur og tror straks at der er en masse ting galt. men nogen gange vil jeg altså godt bare hygge mig med ham alene, når vi endelig ikk skal tænke på morgendagens trummerum! En anden del af det er fx idag, hvor jeg har handlet lækre bøffer ind til aftensmad og noget boblevand vi skulle hygge med i aften, som en overraskelse fordi vi for første gang i 5uger ikke har en pakket weekend hvor vi skal tidligt op. Men så siger han, jeg skal altså ud og ha en øl i aften! NÅ, det var da skønt med lidt Info , tænker jeg så  (en øl, betyder i øvrigt at han som oftest først er hjemme ved 4 tiden om morgenen)

når vi diskuterer det, ender det altid med att han tror det handler om at jeg også vil ud på den måde, og siger at det kan jeg jo bare gøre! Men, 1: jeg har ikk så stort behov for at feste så tit, jeg prioriterer at være frisk med mit barn i weekenden! 2: jeg kan jo ikk bare gøre det samme, for hvad er chancen for at han ikke også skal ud! 3: jeg vil da også gerne med ud nogen gange (da det tit også er fælles venner uden børn) men vi kan jo for h**** ikk ringe efter pasning samme aften som nogen lige inviterer i byen. Og hvem tager så afsted, det gør han, for det er ham der bliver skrevet til. Man er åbenbart selvskrevet til at være babysitteren når man er mor

nårh ja, den aller"bedste" diskussion vi har haft var en onsdag, hvor jeg fast træner 1,5 time om aftenen, der valgte han at fortælle  kl 17, at han skulle over til fodboldaften, med drengene! Der måtte jeg så lige tale med store bogstaver om at han rendte i byen konstant, og så ville han have jeg skulle droppe min ENE ting jeg har, fordi han igen skulle ud! Den gik ikk, og han blev pisse pigesur!

for mig handler det mere om at være sammen som kærester! I hverdagen er vi begge bombede når den lille er lagt, og tit ender vi med at tilbringe aftenen "hver for sig" for at koble af og nyde roen. han spiller playststion, jeg er på computeren, og så går vi i seng ved 22.30 tiden. Men weekenden synes jeg bare er anderledes! Der skal vi ikk tænke på at skulle tidligt op eller noget, det er der vi burde kunne hygge med en flaske vin og en film der ikk nødvendigvis skal slutte kl 22! Og ikke mindst få snakket sammen uden afbrydelser! 

Han har selv sagt at han godt ved det har været lidt i overkanten, men der er ikk blevet skåret ned endnu. Men ja, det er da fristende at gå ud og morer sig som man vil, når tilbuddene kommer væltende. Men jeg mener bare at ens liv ændre sig når man får børn! og jeg føler han vil have begge dele lige meget.

Ja, jeg synes sgu jeg ender med at sidde her, fredag/lørdag aften alene ufattelig tit.  

Er jeg for krævende? Hvor tit er jeres mænd ude? Og ved i det på forhånd? 

Skal lige siges at min eneste veninde er flyttet til den anden ende sf landet, så jeg kan ikk engang lave en spontan aftale med hende, så han kan se hvor træls det er.

Jeg sidder tit alene i weekenderne. Min kæreste har et ret stort behov for at komme ud blandt vennerne, han fester ikke som sådan særlig meget, men sidder og får nogle øl og ser fodbold med gutterne og kommer så hjem omkring midnat hvor vi andre jo har klaret aftenens rutiner og er smuttet I seng. han har desuden et stort behov for at gå til koncerter, og er til koncert ca en gang om måneden hvor det tit ender med en bytur og han kommer hjem om natten... Her er det også en selvfølge for ham at man som mor bare bliver hjemme og tager sig af barnet, mens han går i byen... Dog tager han sin tjans hvis jeg en sjælden gang skal noget...

jeg synes da ikke det er det mest optimale forhold at man sidder alene minimum en dag hver weekend, men man må også tænke på at vi alle har forskellige behov. Hvis ikke min kæreste "fik lov" til at gå ud, så ville det slet ikke gå, for det er hans liv, hans behov... Jeg er helt omvendt og vil gerne lave noget sammen, enten hjemme eller ud sammen. Så her har vi indgået et kompromis: han vil have lov til at komme ud selv minimum en gang om ugen, til gengæld har vi så aftalt at vi også minimum en gang om ugen laver noget sammen, fx tager ud og spiser, en tur i bio, eller noget med drengen, fx svømmehal, legeland eller noget....

så er begges behov dækket, og man kan give hinanden mere plads til at være den man nu er... 

(Vil lige sige mht spontaniteten, at det svinger meget her, der er ofte nogle venner der ringer eller skriver om de lige skal tage en øl eller noget, men mange gange er det også aftalt længere tid før og så "spørger han om lov" eller siger i hvert fald at han skal noget og om det er ok med mig og jeg siger stort se altid ja)...

Men måske i skulle prøve at finde et kompromis? 

ja, det er jo nok fordi næsten alle vores venner er single og uden børn. Så deres og vores liv passer slet ikk sammen. Vi er 27 og 23 og vennerne er  ca samme alder. De er bare et helt andet sted. 

inden vi fik barn snakkede vi rigtig meget om, om vi var klar til at byture ikke længere blev proriteret så tit, og vi var meget enige. Han har egentlig heller ikk gået særlig meget i byen før nu hvor han er startet studie.

de andre i klassen med børn er ikke rigtig med i fællesskabet og det ønsker han ikke, og det kan jeg godt forstå! Men samtidig må man da også acceptere at man altså har taget et valg om at stifte familie, og så må man da tage konsekvensen af det. Altså at sorterer lidt eller finde på alternativer. Siger tit at han godt må inviterer hjem til os til hygge aften, men nej, det er jo ikke det DE vil. Hmm, men så er de måske ikk super gode venner alligevel, hvis de kun kan gøre ting der passer DEM.

Anonym skriver:

Hej tøser. Dette bliver langt, så er i advaret

Jeg skriver fordi jeg er i tvivl om hvor meget der er FOR meget ift mandens byture.

sagen er den at han er studerende og alle i hans klasse, er ca 5 år yngre end ham, har ingen bekymringer eller forpligtelser ergo de fester som alle andre i deres situation. 

Han kommer rigtig godt ud af det med sin klasse, hvilket er super dejligt, men det resulterer også i spontane byinvitationet fredag/lørdag  tit og ofte, og jeg føler han har svært ved at prioriterer og sige nej. Han er typen der ikke er til megen hjælp før kl 14 dagen efter, så det er altså ikk helt ligegyldigt.

han er ude ca hver 3. Weekend, nogen gange hver 2. 

Det er især den del med at det altid er spontant, der irriterer mig, for hvis jeg beder ham blive hjemme agerer han pigesur og tror straks at der er en masse ting galt. men nogen gange vil jeg altså godt bare hygge mig med ham alene, når vi endelig ikk skal tænke på morgendagens trummerum! En anden del af det er fx idag, hvor jeg har handlet lækre bøffer ind til aftensmad og noget boblevand vi skulle hygge med i aften, som en overraskelse fordi vi for første gang i 5uger ikke har en pakket weekend hvor vi skal tidligt op. Men så siger han, jeg skal altså ud og ha en øl i aften! NÅ, det var da skønt med lidt Info , tænker jeg så  (en øl, betyder i øvrigt at han som oftest først er hjemme ved 4 tiden om morgenen)

når vi diskuterer det, ender det altid med att han tror det handler om at jeg også vil ud på den måde, og siger at det kan jeg jo bare gøre! Men, 1: jeg har ikk så stort behov for at feste så tit, jeg prioriterer at være frisk med mit barn i weekenden! 2: jeg kan jo ikk bare gøre det samme, for hvad er chancen for at han ikke også skal ud! 3: jeg vil da også gerne med ud nogen gange (da det tit også er fælles venner uden børn) men vi kan jo for h**** ikk ringe efter pasning samme aften som nogen lige inviterer i byen. Og hvem tager så afsted, det gør han, for det er ham der bliver skrevet til. Man er åbenbart selvskrevet til at være babysitteren når man er mor

nårh ja, den aller"bedste" diskussion vi har haft var en onsdag, hvor jeg fast træner 1,5 time om aftenen, der valgte han at fortælle  kl 17, at han skulle over til fodboldaften, med drengene! Der måtte jeg så lige tale med store bogstaver om at han rendte i byen konstant, og så ville han have jeg skulle droppe min ENE ting jeg har, fordi han igen skulle ud! Den gik ikk, og han blev pisse pigesur!

for mig handler det mere om at være sammen som kærester! I hverdagen er vi begge bombede når den lille er lagt, og tit ender vi med at tilbringe aftenen "hver for sig" for at koble af og nyde roen. han spiller playststion, jeg er på computeren, og så går vi i seng ved 22.30 tiden. Men weekenden synes jeg bare er anderledes! Der skal vi ikk tænke på at skulle tidligt op eller noget, det er der vi burde kunne hygge med en flaske vin og en film der ikk nødvendigvis skal slutte kl 22! Og ikke mindst få snakket sammen uden afbrydelser! 

Han har selv sagt at han godt ved det har været lidt i overkanten, men der er ikk blevet skåret ned endnu. Men ja, det er da fristende at gå ud og morer sig som man vil, når tilbuddene kommer væltende. Men jeg mener bare at ens liv ændre sig når man får børn! og jeg føler han vil have begge dele lige meget.

Ja, jeg synes sgu jeg ender med at sidde her, fredag/lørdag aften alene ufattelig tit.  

Er jeg for krævende? Hvor tit er jeres mænd ude? Og ved i det på forhånd? 

Skal lige siges at min eneste veninde er flyttet til den anden ende sf landet, så jeg kan ikk engang lave en spontan aftale med hende, så han kan se hvor træls det er.

Her er ikke det store problem ifht byture. Det sker sjældent at han ikke kommer hjem direkte fra arb, og må faktisk ofte presse på for at han tager til firmafester. Herhjemme er reglen sådan at vi deles om tingene ifht børnepasningen, manden sover længe i weekenderne, til gengæld får jeg en eftermiddagslur og alenetid om eftermiddagen hvis jeg har brug for det. Jeg ville nogen gange ønske han var mere ude, for det ville 'legalisere' at jeg tog ud lidt mere. Ikke i byen, men til en børnefri aften med en veninde

jeg må indrømme at jeg nok næsten har et luksus problem i forhold til dit, min kæreste tager næsten aldrig ud hverken og drikker eller ud med drengene, men når han endeligt gør er det gerne de samme to han ser, og det er gerne til lidt film eller computer spil aften.. men var jeg i din situation tror jeg jeg ville pointere at jeg var ved at være godt træt af at skulle gentage mig selv gang på gang.. fester er fint men i det omfang at det er tilpasset så man kan være en familie men også kan være kærester en gang imellem uden at der er fest og ballade. man er nødtil at være enige om som par hvor ens grænse går
så håber meget du kan få en snak med ham om det

Sys det virker meget bekendt... puha! Føler med dig!

Dog er det blevet bedre herhjemme efter vi har lavet denne aftale:

Vi har 1 ugentlig friaften hver Den indebærer man ikke henter børn, laver mad og putter unger. Dvs. man skal/bør helst forlade hjemmet og lave noget med venner, familie eller bare sig selv....

Og så 1 månedlig frilørdag. Dette er fritid inden for 24 timer så hvis man ønsker det kan man sove ude/blive ude hele natten.

Der kan laves aftaler om omrokeringer, men vi prøver så vidt muligt at holde os til de dage vi har. Det har givet MIG mere frihed og bedre humør og mere overskud. Og min kæreste er mindre hjemmefra end før, hvor han bare smuttede i tide og utide...