Hvor ofte sidder i alene hjemme fredag/lørdag aften?

Anonym skriver:

Hej tøser. Dette bliver langt, så er i advaret

Jeg skriver fordi jeg er i tvivl om hvor meget der er FOR meget ift mandens byture.

sagen er den at han er studerende og alle i hans klasse, er ca 5 år yngre end ham, har ingen bekymringer eller forpligtelser ergo de fester som alle andre i deres situation. 

Han kommer rigtig godt ud af det med sin klasse, hvilket er super dejligt, men det resulterer også i spontane byinvitationet fredag/lørdag  tit og ofte, og jeg føler han har svært ved at prioriterer og sige nej. Han er typen der ikke er til megen hjælp før kl 14 dagen efter, så det er altså ikk helt ligegyldigt.

han er ude ca hver 3. Weekend, nogen gange hver 2. 

Det er især den del med at det altid er spontant, der irriterer mig, for hvis jeg beder ham blive hjemme agerer han pigesur og tror straks at der er en masse ting galt. men nogen gange vil jeg altså godt bare hygge mig med ham alene, når vi endelig ikk skal tænke på morgendagens trummerum! En anden del af det er fx idag, hvor jeg har handlet lækre bøffer ind til aftensmad og noget boblevand vi skulle hygge med i aften, som en overraskelse fordi vi for første gang i 5uger ikke har en pakket weekend hvor vi skal tidligt op. Men så siger han, jeg skal altså ud og ha en øl i aften! NÅ, det var da skønt med lidt Info , tænker jeg så  (en øl, betyder i øvrigt at han som oftest først er hjemme ved 4 tiden om morgenen)

når vi diskuterer det, ender det altid med att han tror det handler om at jeg også vil ud på den måde, og siger at det kan jeg jo bare gøre! Men, 1: jeg har ikk så stort behov for at feste så tit, jeg prioriterer at være frisk med mit barn i weekenden! 2: jeg kan jo ikk bare gøre det samme, for hvad er chancen for at han ikke også skal ud! 3: jeg vil da også gerne med ud nogen gange (da det tit også er fælles venner uden børn) men vi kan jo for h**** ikk ringe efter pasning samme aften som nogen lige inviterer i byen. Og hvem tager så afsted, det gør han, for det er ham der bliver skrevet til. Man er åbenbart selvskrevet til at være babysitteren når man er mor

nårh ja, den aller"bedste" diskussion vi har haft var en onsdag, hvor jeg fast træner 1,5 time om aftenen, der valgte han at fortælle  kl 17, at han skulle over til fodboldaften, med drengene! Der måtte jeg så lige tale med store bogstaver om at han rendte i byen konstant, og så ville han have jeg skulle droppe min ENE ting jeg har, fordi han igen skulle ud! Den gik ikk, og han blev pisse pigesur!

for mig handler det mere om at være sammen som kærester! I hverdagen er vi begge bombede når den lille er lagt, og tit ender vi med at tilbringe aftenen "hver for sig" for at koble af og nyde roen. han spiller playststion, jeg er på computeren, og så går vi i seng ved 22.30 tiden. Men weekenden synes jeg bare er anderledes! Der skal vi ikk tænke på at skulle tidligt op eller noget, det er der vi burde kunne hygge med en flaske vin og en film der ikk nødvendigvis skal slutte kl 22! Og ikke mindst få snakket sammen uden afbrydelser! 

Han har selv sagt at han godt ved det har været lidt i overkanten, men der er ikk blevet skåret ned endnu. Men ja, det er da fristende at gå ud og morer sig som man vil, når tilbuddene kommer væltende. Men jeg mener bare at ens liv ændre sig når man får børn! og jeg føler han vil have begge dele lige meget.

Ja, jeg synes sgu jeg ender med at sidde her, fredag/lørdag aften alene ufattelig tit.  

Er jeg for krævende? Hvor tit er jeres mænd ude? Og ved i det på forhånd? 

Skal lige siges at min eneste veninde er flyttet til den anden ende sf landet, så jeg kan ikk engang lave en spontan aftale med hende, så han kan se hvor træls det er.

Min mand gør det ikke mere, og har ikke gjort det de sidste 2 år, vi har en dreng på 8 måneder. Det eneste han har været til var en klasse afslutning, og der vidste jeg det jo
Jeg ville ikke synes det var særlig fedt hvis han rendte i byen sådan hele tiden.. Herhjemme hedder den sig at vi er hjemme senest kl. 17 så vi kan hygge om eftermiddagen med vores søn sammen (hvis vi har været hos en ven fx) og om aftenen er vi bare sammmen
Og ellers er vi ude sammen til familie ting eller venner.
Synes du skal prøve at snakke med ham, for det er jo ikke holdbart over for jeres barn. Og sige at du som det mindste vil vide det nogle dage i forvejen! Og aftale hvor tit det er i orden han er ude, også må han vælge de ting han helst vil.

Held og lykke med det

Fredag: aldrig
Lørdag: meget ofte! Ca. 2/3 dele af året
Hverken min mand eller jeg går i byen, men hans arbejde ligger lør-man (filmer superligakampe ) så derfor er jef alene de fleste weekender

Anonym skriver:

Hej tøser. Dette bliver langt, så er i advaret

Jeg skriver fordi jeg er i tvivl om hvor meget der er FOR meget ift mandens byture.

sagen er den at han er studerende og alle i hans klasse, er ca 5 år yngre end ham, har ingen bekymringer eller forpligtelser ergo de fester som alle andre i deres situation. 

Han kommer rigtig godt ud af det med sin klasse, hvilket er super dejligt, men det resulterer også i spontane byinvitationet fredag/lørdag  tit og ofte, og jeg føler han har svært ved at prioriterer og sige nej. Han er typen der ikke er til megen hjælp før kl 14 dagen efter, så det er altså ikk helt ligegyldigt.

han er ude ca hver 3. Weekend, nogen gange hver 2. 

Det er især den del med at det altid er spontant, der irriterer mig, for hvis jeg beder ham blive hjemme agerer han pigesur og tror straks at der er en masse ting galt. men nogen gange vil jeg altså godt bare hygge mig med ham alene, når vi endelig ikk skal tænke på morgendagens trummerum! En anden del af det er fx idag, hvor jeg har handlet lækre bøffer ind til aftensmad og noget boblevand vi skulle hygge med i aften, som en overraskelse fordi vi for første gang i 5uger ikke har en pakket weekend hvor vi skal tidligt op. Men så siger han, jeg skal altså ud og ha en øl i aften! NÅ, det var da skønt med lidt Info , tænker jeg så  (en øl, betyder i øvrigt at han som oftest først er hjemme ved 4 tiden om morgenen)

når vi diskuterer det, ender det altid med att han tror det handler om at jeg også vil ud på den måde, og siger at det kan jeg jo bare gøre! Men, 1: jeg har ikk så stort behov for at feste så tit, jeg prioriterer at være frisk med mit barn i weekenden! 2: jeg kan jo ikk bare gøre det samme, for hvad er chancen for at han ikke også skal ud! 3: jeg vil da også gerne med ud nogen gange (da det tit også er fælles venner uden børn) men vi kan jo for h**** ikk ringe efter pasning samme aften som nogen lige inviterer i byen. Og hvem tager så afsted, det gør han, for det er ham der bliver skrevet til. Man er åbenbart selvskrevet til at være babysitteren når man er mor

nårh ja, den aller"bedste" diskussion vi har haft var en onsdag, hvor jeg fast træner 1,5 time om aftenen, der valgte han at fortælle  kl 17, at han skulle over til fodboldaften, med drengene! Der måtte jeg så lige tale med store bogstaver om at han rendte i byen konstant, og så ville han have jeg skulle droppe min ENE ting jeg har, fordi han igen skulle ud! Den gik ikk, og han blev pisse pigesur!

for mig handler det mere om at være sammen som kærester! I hverdagen er vi begge bombede når den lille er lagt, og tit ender vi med at tilbringe aftenen "hver for sig" for at koble af og nyde roen. han spiller playststion, jeg er på computeren, og så går vi i seng ved 22.30 tiden. Men weekenden synes jeg bare er anderledes! Der skal vi ikk tænke på at skulle tidligt op eller noget, det er der vi burde kunne hygge med en flaske vin og en film der ikk nødvendigvis skal slutte kl 22! Og ikke mindst få snakket sammen uden afbrydelser! 

Han har selv sagt at han godt ved det har været lidt i overkanten, men der er ikk blevet skåret ned endnu. Men ja, det er da fristende at gå ud og morer sig som man vil, når tilbuddene kommer væltende. Men jeg mener bare at ens liv ændre sig når man får børn! og jeg føler han vil have begge dele lige meget.

Ja, jeg synes sgu jeg ender med at sidde her, fredag/lørdag aften alene ufattelig tit.  

Er jeg for krævende? Hvor tit er jeres mænd ude? Og ved i det på forhånd? 

Skal lige siges at min eneste veninde er flyttet til den anden ende sf landet, så jeg kan ikk engang lave en spontan aftale med hende, så han kan se hvor træls det er.

Jeg synes ikke at en bytur hver 3. uge er for meget - men jeg ville også blive irriteret hvis det altid var spontant så man ikke kan forberede efter det.

modesty skriver:

Jeg synes ikke at en bytur hver 3. uge er for meget - men jeg ville også blive irriteret hvis det altid var spontant så man ikke kan forberede efter det.

Det er også meget spontaniteten der er et issue, fordi jeg jo ikke har en chance for at arrangere noget selv! Kunne jo godt tænkes at jeg så ville ud til mine forældre og hygge, eller noget andet. Men i og med vi ikke har bil, så kan jeg altså ikke bare lige tage den lille i hånden og tage et andet sted hen. Det kræver planlægning. Dem vi så ville besøge skal jo også have en chance men på denne måde, er jeg tvunget til bare at sidde hjemme og glo.

Min kæreste går ikke rigtigt op i at gå i byen, så han er stortset altid hjemme fredag og lørdag sammen med os, eller stortset hver dag faktisk. Det er meget sjællendt han skal noget.

Anonym skriver:

Hej tøser. Dette bliver langt, så er i advaret

Jeg skriver fordi jeg er i tvivl om hvor meget der er FOR meget ift mandens byture.

sagen er den at han er studerende og alle i hans klasse, er ca 5 år yngre end ham, har ingen bekymringer eller forpligtelser ergo de fester som alle andre i deres situation. 

Han kommer rigtig godt ud af det med sin klasse, hvilket er super dejligt, men det resulterer også i spontane byinvitationet fredag/lørdag  tit og ofte, og jeg føler han har svært ved at prioriterer og sige nej. Han er typen der ikke er til megen hjælp før kl 14 dagen efter, så det er altså ikk helt ligegyldigt.

han er ude ca hver 3. Weekend, nogen gange hver 2. 

Det er især den del med at det altid er spontant, der irriterer mig, for hvis jeg beder ham blive hjemme agerer han pigesur og tror straks at der er en masse ting galt. men nogen gange vil jeg altså godt bare hygge mig med ham alene, når vi endelig ikk skal tænke på morgendagens trummerum! En anden del af det er fx idag, hvor jeg har handlet lækre bøffer ind til aftensmad og noget boblevand vi skulle hygge med i aften, som en overraskelse fordi vi for første gang i 5uger ikke har en pakket weekend hvor vi skal tidligt op. Men så siger han, jeg skal altså ud og ha en øl i aften! NÅ, det var da skønt med lidt Info , tænker jeg så  (en øl, betyder i øvrigt at han som oftest først er hjemme ved 4 tiden om morgenen)

når vi diskuterer det, ender det altid med att han tror det handler om at jeg også vil ud på den måde, og siger at det kan jeg jo bare gøre! Men, 1: jeg har ikk så stort behov for at feste så tit, jeg prioriterer at være frisk med mit barn i weekenden! 2: jeg kan jo ikk bare gøre det samme, for hvad er chancen for at han ikke også skal ud! 3: jeg vil da også gerne med ud nogen gange (da det tit også er fælles venner uden børn) men vi kan jo for h**** ikk ringe efter pasning samme aften som nogen lige inviterer i byen. Og hvem tager så afsted, det gør han, for det er ham der bliver skrevet til. Man er åbenbart selvskrevet til at være babysitteren når man er mor

nårh ja, den aller"bedste" diskussion vi har haft var en onsdag, hvor jeg fast træner 1,5 time om aftenen, der valgte han at fortælle  kl 17, at han skulle over til fodboldaften, med drengene! Der måtte jeg så lige tale med store bogstaver om at han rendte i byen konstant, og så ville han have jeg skulle droppe min ENE ting jeg har, fordi han igen skulle ud! Den gik ikk, og han blev pisse pigesur!

for mig handler det mere om at være sammen som kærester! I hverdagen er vi begge bombede når den lille er lagt, og tit ender vi med at tilbringe aftenen "hver for sig" for at koble af og nyde roen. han spiller playststion, jeg er på computeren, og så går vi i seng ved 22.30 tiden. Men weekenden synes jeg bare er anderledes! Der skal vi ikk tænke på at skulle tidligt op eller noget, det er der vi burde kunne hygge med en flaske vin og en film der ikk nødvendigvis skal slutte kl 22! Og ikke mindst få snakket sammen uden afbrydelser! 

Han har selv sagt at han godt ved det har været lidt i overkanten, men der er ikk blevet skåret ned endnu. Men ja, det er da fristende at gå ud og morer sig som man vil, når tilbuddene kommer væltende. Men jeg mener bare at ens liv ændre sig når man får børn! og jeg føler han vil have begge dele lige meget.

Ja, jeg synes sgu jeg ender med at sidde her, fredag/lørdag aften alene ufattelig tit.  

Er jeg for krævende? Hvor tit er jeres mænd ude? Og ved i det på forhånd? 

Skal lige siges at min eneste veninde er flyttet til den anden ende sf landet, så jeg kan ikk engang lave en spontan aftale med hende, så han kan se hvor træls det er.

Det der! Det beskriver lige præcis min kæreste! Dog er det konsekvent HVER weekend..
Jeg HADER det, men kan intet gøre, for brokker jeg mig stiller han sig på bagben og bliver skide sur..

Efterhånden er jeg ligeglad.. Det er ham der misser kvalitetstid med vores 3 måneder gamle søn..

Jeg er kun alene hvis min mand skal arbejde (og jeg nyder mit me time og brokker mig IKKE) men kan godt forstå du synes det er nedern når det er byture. Dog synes jeg ikke hver anden / tredje lørdag lyder af meget. Men hvis hele dagen efter går med tømmermænd ja så er det jo hele weekend der fast er ødelagt hver anden/tredje gang og det er i overkanten når man har familie synes jeg. På den anden side ville jeg ikke gide tvinge min mand til at blive hjemme, jeg ville nok bare shoppe på nettet, spise lækker mad, selvforkæle mig selv, male stuen lilla, rykke om, få lavet nogle af alle de ting en mand aldrig gider Måske bliver han enda hjemme lidt oftere når han ser hvor meget du hygger dig.

4 gange siden jeg blev gravid tror jeg

Da han blev student (til kl 9), da han startede på et nyt studie (til kl 10), da hans klasse holdt julefrokost (kl 10) og da han var til familiefest da jeg var for syg pga graviditet til at være med (opkast) og der var han hjemme kl 12 

Her går vi stort set aldrig i byen, vi er kun med hvis vi feks er inviteret til rund fødselsdag eller lignende. Jeg har nok haft et par enkelte aftner hvor manden har passet børnene, en ude med overnatning, og et par gange fælles, ellers er vi kun afsted som par med børn ved venner og familie

Min kæreste tager ikke i byen eller på druk, men ham og hans venner tager engang imellem på netcafe fredag eller lørdag aften. Hver 2. eller 3. weekend. Og det er helt ok med mig fordi
1: han spørger mig altid om det er ok eller lige hører om jeg havde nogen planer
2: han siger det i god tid
3: han er 100% til rådighed næste morgen

Det din kæreste har gang i havde jeg ærlig talt ikke fundet mig i. Som par kan man ikke bare køre et solo ræs, der samarbejder man. Og han kan ikke tillade sig at forvente at han kan gøre hvad der passer ham og så bliver du hjemme og passer børn.
Synes du skal tage en ordentlig snak med ham, evt tale med store bogstaver hvis det er det eneste han forstår.