mig der står bag tråden kæææft det er hårdt!!!!!

sandramor skriver:

hejsa.....

jaaah nu følte jeg at det var tid til at stå frem.........
Det er mig der har skrevet tråden om min mor som desværre er ret så syg
Igår var hun så med min far på sygehuset for at få taget biopsi af de store knuder hun har.......
min far fortalte at der var to læger og en sygeplejeske til stede under biopsien. Deres ansiger så nogenlunde sådan her ud da de så knuderne og så HVOR tynd hun er........
De har selvfølgelig ikke fået svar på biopsien endnu og hun er til CT scanning idag.... og det er ikke for at se OM hun har kæft men mere HVOR MEGET det har spredt sig.......... Men den ene læge sagde at der højst sandsynlig ikke var nogen mulighed for helbredelse.... kun livsforlængende behandling
Nu må vi se hvad scanningen siger idag..... går og tripper rundt herhjemme og venter på de kommer hjem igen......
Hmmm det er så er det værste er at umiddelbart virker det ikke som om at alvoren er gået op for min mor.... eller joooh det er det måske men hun bliver ved med at sige at jaaah så må jeg jo bare på pille kur og så skal det nok blive bedre.... jeg har jo haft kræft før ( hun havde for 20 år siden melanom kræft)
og sidder og taler med min bror i tlf og vi kan ikke finde ud af om hun egentlig godt ved det og faktisk har vidst det længe men ikke vil fortælle os det...... jeg kan se at hun virker bange...... bange for at hun skal dø og tiden med sine børn og børnebørn er begrænset...... men det ville hun helt sikkert aldrig nogensinde sige til os.... for det vil hun ikke ligge os til last..... men tror stadig hun tror/håber på at det kan kureres....... og hvis ikke så vil hun aldrig lade os se eller mærke hendes bekymring eller angst........
Men åååårrrrrrh altså min mor!!!! skal dø............ min mor som jeg ser næsten hver dag, som begge mine børn forguder og elsker overalt på jorden, min trofaste støtte og hende som altid er der til at samle mig op når jeg falder, som var der for mig fra dag 1 jeg fandt ud af at jeg skulle være alenemor... været med til begge børns fødsler og elsket dem fra dag 1.... den skønne mor og mormor er her måske ikke ret meget længere............ hvordan pokker lærer man at acceptere det???
Vi ved selvfølgelig ikke hvor fremskreden det er men sådan som hun render rundt og har det og så tynd som hun er kan vi jo næsten gætte os til at det er RET så fremskreden
Og min stakkels far han er helt ødelagt men prøver alt han kan at være stærk for min mors skyld...... ååårrrrh hvor er det hårdt altså!!!!!

livet er bare så uretfærdig nogengange!!!!

nå undskyld hvis det blev lidt rodet måtte bare ud med det......

Åh ved slet ikke hvad jeg skal sige. Det gør mig frygtelig ondt, sOdder helt med tåre i øjnene, ville have det lige sådan, hvis det var min mor. 

Elgaard73 skriver:

Ville bare lige sende dig mange varme tanker og kram.

Stod selv i nøjagtig samme situation for fire år siden, så ved hvor umenneskeligt hårdt at det er.

Åårh mange 1000 tak skal du ha

Er ked af du har været igennem det samme.. Det ønsker jeg ikke for nogen

Og ja det er siiiindsyg hårdt når man nærmest fra dag til dag kan se det gå ned af bakke

Lilje82 skriver:

Åh ved slet ikke hvad jeg skal sige. Det gør mig frygtelig ondt, sOdder helt med tåre i øjnene, ville have det lige sådan, hvis det var min mor. 

Ja det er så frygteligt at skulle igennem sådan en omgang

Men tanker og knus varmer i en hård tid....

Ååhh, for pokker da..  Er godt nok ked af, at høre det med din mor.. Jeg har selv oplevet det samme for 1,5 år siden, med min far.. Jeg kan kun gentage det, som andre har sagt med, at I skal nyde al den tid I har samme.. Og hvis din mor har lyst, så snak med hende om det.. Lad være med at undgå det, fordi du føler, at du skåner dig selv eller din mor.. Vis hende hvor meget hun betyder.. Jeg har sådan fortrudt, at jeg ikke fik gjort de ting overfor min far..

Ååha, ville simpelthen ønske at kræften fik kræft, og at alle de andre sygdomme kunne mærke, hvordan det er at være pårørende..

Men NYD din mor og pas på dig selv.. 

Knus Louise..

 

 

Hvordan gik scanningen 

LouiseKaer skriver:

Ååhh, for pokker da..  Er godt nok ked af, at høre det med din mor.. Jeg har selv oplevet det samme for 1,5 år siden, med min far.. Jeg kan kun gentage det, som andre har sagt med, at I skal nyde al den tid I har samme.. Og hvis din mor har lyst, så snak med hende om det.. Lad være med at undgå det, fordi du føler, at du skåner dig selv eller din mor.. Vis hende hvor meget hun betyder.. Jeg har sådan fortrudt, at jeg ikke fik gjort de ting overfor min far..

Ååha, ville simpelthen ønske at kræften fik kræft, og at alle de andre sygdomme kunne mærke, hvordan det er at være pårørende..

Men NYD din mor og pas på dig selv.. 

Knus Louise..

 

 

Åårh jeg er ked af du har været det samme igennem!!
Men ja jeg bor heldigvis lige i nærheden af min mor så vi er sammen med hende hver dag og hygger og nyder samværet... Hun vil ikke rigtig tale om det.... Men vi ved faktisk ikke rigtig hvor meget hun forstår efterhånden fordi hjernen er så medtaget... Er eller andet sted håber jeg faktisk at hun ikke rigtig forstår det.... Hvis du du forstår?

Og ja kræften skulle selv få kræft og mærke den smerte og sorg den forårsager for mange mange mennesker hver dag....
Møg sygdom!!!

sandramor skriver:

hejsa.....

jaaah nu følte jeg at det var tid til at stå frem.........
Det er mig der har skrevet tråden om min mor som desværre er ret så syg
Igår var hun så med min far på sygehuset for at få taget biopsi af de store knuder hun har.......
min far fortalte at der var to læger og en sygeplejeske til stede under biopsien. Deres ansiger så nogenlunde sådan her ud da de så knuderne og så HVOR tynd hun er........
De har selvfølgelig ikke fået svar på biopsien endnu og hun er til CT scanning idag.... og det er ikke for at se OM hun har kæft men mere HVOR MEGET det har spredt sig.......... Men den ene læge sagde at der højst sandsynlig ikke var nogen mulighed for helbredelse.... kun livsforlængende behandling
Nu må vi se hvad scanningen siger idag..... går og tripper rundt herhjemme og venter på de kommer hjem igen......
Hmmm det er så er det værste er at umiddelbart virker det ikke som om at alvoren er gået op for min mor.... eller joooh det er det måske men hun bliver ved med at sige at jaaah så må jeg jo bare på pille kur og så skal det nok blive bedre.... jeg har jo haft kræft før ( hun havde for 20 år siden melanom kræft)
og sidder og taler med min bror i tlf og vi kan ikke finde ud af om hun egentlig godt ved det og faktisk har vidst det længe men ikke vil fortælle os det...... jeg kan se at hun virker bange...... bange for at hun skal dø og tiden med sine børn og børnebørn er begrænset...... men det ville hun helt sikkert aldrig nogensinde sige til os.... for det vil hun ikke ligge os til last..... men tror stadig hun tror/håber på at det kan kureres....... og hvis ikke så vil hun aldrig lade os se eller mærke hendes bekymring eller angst........
Men åååårrrrrrh altså min mor!!!! skal dø............ min mor som jeg ser næsten hver dag, som begge mine børn forguder og elsker overalt på jorden, min trofaste støtte og hende som altid er der til at samle mig op når jeg falder, som var der for mig fra dag 1 jeg fandt ud af at jeg skulle være alenemor... været med til begge børns fødsler og elsket dem fra dag 1.... den skønne mor og mormor er her måske ikke ret meget længere............ hvordan pokker lærer man at acceptere det???
Vi ved selvfølgelig ikke hvor fremskreden det er men sådan som hun render rundt og har det og så tynd som hun er kan vi jo næsten gætte os til at det er RET så fremskreden
Og min stakkels far han er helt ødelagt men prøver alt han kan at være stærk for min mors skyld...... ååårrrrh hvor er det hårdt altså!!!!!

livet er bare så uretfærdig nogengange!!!!

nå undskyld hvis det blev lidt rodet måtte bare ud med det......

Åhhh  Det gør mig virkelig ondt!

Kh. Louise

Trinebaby skriver:

Hvordan gik scanningen 

Jamen hun var afsted Idag men de har ikke fået svar på den endnu... Det får de fredag hvis alt går vel.... Men som vi egentlig godt ved er scanningen nok mere om hvor meget det har spredt sig og hvor lang tid vi skal regne med hun er her endnu

Det er godt nok uretfærdigt