Baby uinviteret til bryllup...

Jeg forstår godt brudeparret - da det kan være svært at sige ja til nogle og nej til andre. Hvor grænsen går, hvilken alder osv. er et dilemma de sætter sig udover ved at sige nej til børn og baby. De ved jo så også godt at de så risikerer at der er nogle forældre der må melde afbud - det er et valg de har taget. Og da det er deres fest så kan man ikke andet end at acceptere deres beslutning.

At de ikke har børn synes jeg ikke gøre dem uviden. (ikke til dig ts men andre der synes at folk uden børn ikke ved og tager hensyn: så synes jeg også at folk med børn skal tage hensyn. Det bliver bare ofte den anden vej?! Vi skal vel være her allesammen.)

Jeg kan godt forstå at det er svært med pasning når I ikke har haft den bette passet før. Vi har været væk fra vores (6mdr) i en weekend og det er bare gået SÅ godt. Han hygger sig og elsker at være hos mormor. Men han ser hende også en gang om ugen med os, så måske det er lidt anderledes.

Kunne en løsning være at tage en barnepige med og indkvartere hende på et hotelværelse med den bette? Så er I lige i nærheden og hun har ro med den bette til at lege, hygge, spise osv.

Håber I finder en løsning der passer til jer!

Filuka skriver:

Ja som overskriften lyder, så har jeg lige brug for andres mening om dette. Vi står i den situation, at vi fik indbydelse til bryllupfor længe siden, det afholdes i september. En måned efter vores datter blev født, talte min mand og gom i tlf, hvor han ved samme lejlighed meddelte at de ikke ville have børn med til bryllup. Det kan jeg delvist sætte mig ind i. Men en 6 måneder gammel baby, der alligevel skal sove? De nærmeste vi har til at passe er mine svigerforældre og der er ca 200 km imellem dem og stedet for bryllup. Min datter er ikke blevet passet ude før, og jeg holder igen fordi mine svigerforældre flere gange har underkuet min mand som forælder! (lang og trist historien).

SU var 1. maj men det har naget mig siden bomben blev smidt. Brudeparret er verdens sødeste mennesker, men de har ingen børn endnu og kan nok ikke ml børn og baby i den situation. Jeg har nu nok bestemt mig, men vil alligevel gerne høre jeres mening...

Kommunikation fremmer forståelsen - jeg ville forklare brudeparret situationen og høre deres reaktion. Hvis de fortsat siger nej til, at I kan have baby med, ville jeg lade manden deltage. Tænk, hvis du melder fra, og brudeparret efterfølgende giver udtryk for, at de godt kunne have tænkt sig, at I kom alle tre, fordi alternativet - at du ikke var der - var værre. 

Hej.

Jeg kan godt forstå brudeparret. Både mht. børn og baby. Så siger de måske ja til jer og nej til andre, hvor barnet måske er 11 måneder. Hvor skal grænsen sættes?

Samtidig synes jeg ikke ved 6 måneder at der er tale om en baby der sover dagen lang. Min dreng var temlig aktiv. Det er selvfølgelig  forskelligt, men du kan reelt ikke vide om det bliver for meget for dit barn og det ender med at græde og græde til I går. Jeg var til et bryllup hvor kvindens barn var 7 måneder. Barnet kunne ikke rumme alle de mennesker. Det endte netop sådan at barnet græd til de gik.

Der er mange ting jeg har sagt nej til fordi jeg enten ikke mente det var noget for min dreng eller at børn ikke var inviteret.

Så må du gøre op med dig selv om du vil få barnet passet eller blive hjemme og manden tager afsted, eller omvendt.

Tak for gode svar - er stort set enig i dem alle. Mit dilemma gik heller ikke på at forcere at jeg måtte tage min datter med alligevel. Jeg respekterer deres valg og har det fint med at jeg må blive hjemme. Men det er mit første barn, og var i tvivl om hvorvidt det bare var mig der var for pylret. Hun kender ikke og ser ikke mine svigerforældre ret tit, grundet afstanden. De har desuden udtalt at min mand intet har at skulle sige når de skal passe hende, og at han ikke får noget at vide. Det vil jeg ikke honorere med at aflevere min 6mdr gamle datter hos dem i et døgn...

Filuka skriver:

Tak for gode svar - er stort set enig i dem alle. Mit dilemma gik heller ikke på at forcere at jeg måtte tage min datter med alligevel. Jeg respekterer deres valg og har det fint med at jeg må blive hjemme. Men det er mit første barn, og var i tvivl om hvorvidt det bare var mig der var for pylret. Hun kender ikke og ser ikke mine svigerforældre ret tit, grundet afstanden. De har desuden udtalt at min mand intet har at skulle sige når de skal passe hende, og at han ikke får noget at vide. Det vil jeg ikke honorere med at aflevere min 6mdr gamle datter hos dem i et døgn...

Vi har heller ikke bedsteforældre tæt på, der kan passe, og derfor kender vores søn dem ikke så godt. Det er jo noget helt andet, når de ser dem ofte. Og børn på 6 mdr. er jo virkelig forskellige. Vores søn ville ikke kunne have været væk fra os. Han har aldrig brugt sut og falske, og har været et stort brystbarn. Så her havde det være synd for ham, og stresset os helt vildt. Jeg havde ikke nydt at være afsted... Jeg synes ikke du virker pylret, du kender dit barn bedst. Jeg forstår godt du heller bliver hjemme. 

Filuka skriver:

Ja som overskriften lyder, så har jeg lige brug for andres mening om dette. Vi står i den situation, at vi fik indbydelse til bryllupfor længe siden, det afholdes i september. En måned efter vores datter blev født, talte min mand og gom i tlf, hvor han ved samme lejlighed meddelte at de ikke ville have børn med til bryllup. Det kan jeg delvist sætte mig ind i. Men en 6 måneder gammel baby, der alligevel skal sove? De nærmeste vi har til at passe er mine svigerforældre og der er ca 200 km imellem dem og stedet for bryllup. Min datter er ikke blevet passet ude før, og jeg holder igen fordi mine svigerforældre flere gange har underkuet min mand som forælder! (lang og trist historien).

SU var 1. maj men det har naget mig siden bomben blev smidt. Brudeparret er verdens sødeste mennesker, men de har ingen børn endnu og kan nok ikke ml børn og baby i den situation. Jeg har nu nok bestemt mig, men vil alligevel gerne høre jeres mening...

Jeg var kørt de 200 km for at få baby passet og så var jeg taget til bryllup og havde hygget mig! 

Min søn var 3 måneder da han første gang var væk fra mig i 3 dage. 

Jeg har den holdning at det ikke skader baby og blive passet i længere tid af gangen - tværtimod! :-)... (vi taler selvf ikke uger)..

Filuka skriver:

Ja som overskriften lyder, så har jeg lige brug for andres mening om dette. Vi står i den situation, at vi fik indbydelse til bryllupfor længe siden, det afholdes i september. En måned efter vores datter blev født, talte min mand og gom i tlf, hvor han ved samme lejlighed meddelte at de ikke ville have børn med til bryllup. Det kan jeg delvist sætte mig ind i. Men en 6 måneder gammel baby, der alligevel skal sove? De nærmeste vi har til at passe er mine svigerforældre og der er ca 200 km imellem dem og stedet for bryllup. Min datter er ikke blevet passet ude før, og jeg holder igen fordi mine svigerforældre flere gange har underkuet min mand som forælder! (lang og trist historien).

SU var 1. maj men det har naget mig siden bomben blev smidt. Brudeparret er verdens sødeste mennesker, men de har ingen børn endnu og kan nok ikke ml børn og baby i den situation. Jeg har nu nok bestemt mig, men vil alligevel gerne høre jeres mening...

Jeg synes godt nok det er underligt at man ikke må tage sin 6 måneder gammel baby med.

Vi har lige haft konfirmation hvor det kun var familiens børn med, men et vennepar tog selvfølgeligt deres 5 måneder gammel datter med mens storesøster på 2,5 blev passet.

Jeg kan virkeligt ikke se problemet, hun kommer jo bare til at sove i sin barnevogn.

Jeg har selv været til bryllup hvor minbord herhavde en baby med. Det var et helvede! Det meste af det bryllup sad jeg alene, for så skulle den lilleskiftes, sågar densiteten, så skulle den llulles i søvn. Så vågnede den af at folk grinede/ klappede højt, så skulle den lulles i søvn igen. Min bordherre til den ad'en side havde også et barn ( ikke baby) og han løb også frem og tilbage hele aftenen. Jeg følte mig meget alene den aften og havde ikke nogen at snakke med. Visad ved runde borde og jeg kunne ikke snakke tværs over bordet.

jeg har selv haft en 5 mdr baby med. Det var også et helvede. Baby forstyrrede, jeg løb frem og tilbage mellem barnevogn udenfor og tale/ sange inden for.

 

tivoteres eget bryllup var min rigtig gode veninde ikke inviteret med for for hun lige var blevet mor, og vi ikke ville have babyer med, grundet vores egne erfaringer med babyer og bryllup.

Filuka skriver:

Ja som overskriften lyder, så har jeg lige brug for andres mening om dette. Vi står i den situation, at vi fik indbydelse til bryllupfor længe siden, det afholdes i september. En måned efter vores datter blev født, talte min mand og gom i tlf, hvor han ved samme lejlighed meddelte at de ikke ville have børn med til bryllup. Det kan jeg delvist sætte mig ind i. Men en 6 måneder gammel baby, der alligevel skal sove? De nærmeste vi har til at passe er mine svigerforældre og der er ca 200 km imellem dem og stedet for bryllup. Min datter er ikke blevet passet ude før, og jeg holder igen fordi mine svigerforældre flere gange har underkuet min mand som forælder! (lang og trist historien).

SU var 1. maj men det har naget mig siden bomben blev smidt. Brudeparret er verdens sødeste mennesker, men de har ingen børn endnu og kan nok ikke ml børn og baby i den situation. Jeg har nu nok bestemt mig, men vil alligevel gerne høre jeres mening...

Jeg ville absolut ikke have passet min søn ude om aftenen da han var 6 mdr. Ved ikke om det er med overnatning eller ej, men selvom det ikke var med overnatning, nej. Så jeg var blevet hjemme. 

EKBJ skriver:

Jeg var kørt de 200 km for at få baby passet og så var jeg taget til bryllup og havde hygget mig! 

Min søn var 3 måneder da han første gang var væk fra mig i 3 dage. 

Jeg har den holdning at det ikke skader baby og blive passet i længere tid af gangen - tværtimod! :-)... (vi taler selvf ikke uger)..

Men at hygge sig og slappe af forudsætter jo, at man er tryg ved at få barnet passet, og det er ikke tilfældet her. Jeg kunne ikke have ladet mine passe så længe, før de var 6-7 mdr., da de ikke tog flaske - og så virker det voldsomt at kaste et barn ud i mange timers pasning langt væk.