Lilje82 skriver:
Det er jeg helt enig i, men det fremstod ikke af dit indlæg :-) men hvis du sad overfor en veninde, der muligvis har kræft, ville du så sige det væreste tænkelige til hende? Eller ville forsøge at holde det positive fremme i hendes erindring?
Det gjorde jeg faktisk i weekenden, min veninde i 20erne som både har børn og mand, har både fået blodprop og kræft, og noget andet som ikke er sikkert, og hun har fået besked på at det kan være hun ikke lever så længe.
En ting er at vi kan sidde og tale om det, både fagligt af de ting lægerne siger, (for hun HAR jo fået svar på hvad hun fejler, mere eller mindre). En anden ting er hvis hun slet ikke vidste hvad der skete og ikke havde fået svar på noget som helst, men rendte rundt og gisnede om, om hun havde kræft eller fejlede noget alvorligt.
Jeg er typen der ikke sidder overfor folk og negligere andres følelser og siger: "ejjjj der er ikke noget, vent du bare på din lægetid", for jeg ved at når jeg tager hjem, så er det de samme bekymringer der kommer op igen.
Tværtimod mener jeg at det er vigtigt at der er nogle der tager ens bekymringer seriøst. Jeg kender ikke ts, derfor starter jeg et meget seriøst: "øhhhh har du talt med din læge?" fordi jeg netop mener at det er MEGA vigtigt at ts kommer til lægen.
Og så er jeg ret ligeglad om der er folk der sidder og siger: "ej det er helt normalt at have blod i afføringen".. For nej det er det altså ikke, og det kan faktisk være et symptom på noget meget slemt! (det startede sådan hos min veninde).
Jeg mener netop at ts skal ha hjælp af en faglig person for ts kommer da ikke til at slappe af, fordi en masse på baby.dk skriver: "det betyder ingen ting"
Anmeld