Anonym skriver:
Jeg er så træt af svigermor, at jeg slet ikke har lyst til at besøge hende. Bare det vi sidder hos hende, kigger jeg hele tiden på uret, og tænker på "skal vi ikke snart hjem igen"!. Når der andre på besøg fra familiene, så er det helt fint at være der, for så kan jeg snakke med dem, men elleres ikke.
Hver gang vi kommer derhjem, skal vi hører på det sammen hele tiden, selvom det var noget vi hørte på sidste gang vi var der. Og jeg bliver så sur, for det sker hver gang vi er der.
Så skal vi hører på hvad andre skriver på face, om vi har set/læst det. Jeg er pænt ligeglad, da vi er venner med dem dem alle, som hun snakker om. Hun vil da bare gerne lige høre vores mening.
Hun har 2 hunde, og de er rigtig søde - men vi skal hele tiden høre på, hvad de laver, og hvor hun går tur henne, og alle de andre hunde hun møder, når hun er ude og gå. Vi kender dem ikke, da vi selv bor i byen, derfor kan vi ikke se nogen grund til hvorfor vi skal høre om det. Det sammen møg hører vi på hver gang.
Manden kan ikke lide at sige noget til hans mor, da han ikke vil såre hende, og det har jeg fuld forståelse for.
Har I nogle gode råd til hvordan jeg kan få lysten tilbage!? Og til hvordan vi kan sige tingene på en pæn måde, så hun ikke bliver ked af det!?
Ej altså, tal nu ordentligt om din kærestes mor! Hvad så, om hun fortæller det samme? Det er den eneste svigermor, du har! Hvad med at gå en tur med hundene sammen med hende? Så i kan opleve noget sammen. jeg forstår slet ikke, at du tillader dig at tænke på at snakke med hende om, hvor meget hun keder dig, når du selv aldrig kunne finde på at ændre dig! Få dig en hund! Så har i en fælles interesse, og du kan fortælle din svigermor om alle de hunde, din hund har mødt.
Det kan godt være, at du har lært hjemmefra, at man skal tale pænt til folk, men du har åbenbart ikke lært, at man skal have respekt for folks væremåde.
alt dette er skrevet, mens jeg havde et stort smil på læben 