Overvejer at smutte

sandramor skriver:

Nej nej jeg føler mig ikke truffet
Og er egentlig også enig med dig i at man absolut ikke skal give op uden at ha kæmpet for forholdet især når der er børn med i det.
Jeg mener bare at man skal kæmpe men man skal også være ærlig overfor sig selv og gøre op med sig selv hvornår ens grænse er nået.. Ikke mindst pga ens børn... Ingen børn er jo tjent med en ulykkelig mor eller far for den sags skyld...
Og nej ingen ændrer adfærd i løbet af no time... Sys måske bare det er lidt foruroligende at han overhovedet! Ikke har ændret sig på det halve år fint at gå til psykolog men man skal jo også bruge de redskaber man får

Anonym skriver:

Okay det lyder dejligt i kunne få det til at fungere, så ved jeg da det kan lykkes
Har heller aldrig direkte truet med at gå min vej, men når vi har siddet og haft vores snakke stille og roligt har jeg sagt til ham at hvis ikke det bliver bedre kan jeg ikke mere, og det er han under disse snakke helt med på,.
Her handler det virkelig om at fange ham på de rigtige tidspunkter, for hvis ikke ja så er det han reagere med at blive sur

OK :-) Jeg vil nok mene at der skal gå mindst et halvt år før man kan forvente at se deciderede personlighedsforandringer...