Overvejer at smutte

Ja jeg overvejer virkelig at gå fra min kæreste, vi har et barn på 10 måneder, som ikke var planlagt men kunne ikke få mig selv til at få en abort. Vi har nu været sammen i 3 år

Han har et temperament jeg har meget svært at leve med, men på den anden side elsker jeg ham også højt!!

Ang. Hans temperament kan han simpelthen blive SÅ sur over hvertfald for mig små ting i hverdagen, og når han først har fundet en ting, jamen så er det bare det hele der er galt og han tramper rundt smækker med dørene rykker hårdt til stolene, hvis han går ud kan han finde på at kaste med havemøblerne, alt dette kan blive udløst af så lille en ting hvis jeg ikke har fået tømt skraldespanden inden den blev for fuld, ikke lige har fået tømt vasken for fx kartoffelskræl og jeg så prøver at komme med en forklaring på hvorfor jeg ikke lige har fået det gjort. Han synes det er møg træls jeg altid kommer med undskyldningerfor hvorfor jeg ikke lige har fået det gjort og jeg ikke bare kan se jeg skulle gøre det med det samme, ja det er altså ikke altid nemt når man står alene hjemme med en søn der er sulten , så må den kartoffelskræl eller skraldespand sgu vente! Det kan også udløses af hvis ikke det tøj han havde sat sig i hovedet at skulle have på, ikke er blevet vasket han har smadret flere telefoner og computere fordi de ikke lige ville som ham

Jeg kan ikke rigtig finde ud af om han er syg, har 3 gange den tid vi har været sammen oplevet ham værende noget lignende psykotisk men synes også det er et meget hårdt ord at bruge, men oplever ham slet ikke værende sig selv, hvor han har smadret døre i vores bolig, en enkelt gang var det hele lejligheden der fik tur, ja stort set alt blev smadret, fjernsyn, reol, computer, stellet til barnevognen osv han var absolut ikke den kæreste jeg ellers kender der trods hans temperament

Jeg kan bare mærke alle de ting der er sket i vores forhold + han bliver sur stort set hver eneste dag er begyndt at påvirke mig meget og få mig til at tænke på om det er det her liv jeg ønsker.
Når det så er sagt elsker jeg ham jo og nyder hans kærlighed og selskab når det er godt, men ja kærlighed gør blind og jeg tror måske jeg er ved at få åbnet mine øjne

Ved ikke hvad jeg ville, måske bare ud med det
Undskylder det blev lidt langt og rodet med manglende punktum samt komma, men skriver fra iPad og orker ikke at tjekke den lange smøre igennem

Anonym skriver:

Ja jeg overvejer virkelig at gå fra min kæreste, vi har et barn på 10 måneder, som ikke var planlagt men kunne ikke få mig selv til at få en abort. Vi har nu været sammen i 3 år

Han har et temperament jeg har meget svært at leve med, men på den anden side elsker jeg ham også højt!!

Ang. Hans temperament kan han simpelthen blive SÅ sur over hvertfald for mig små ting i hverdagen, og når han først har fundet en ting, jamen så er det bare det hele der er galt og han tramper rundt smækker med dørene rykker hårdt til stolene, hvis han går ud kan han finde på at kaste med havemøblerne, alt dette kan blive udløst af så lille en ting hvis jeg ikke har fået tømt skraldespanden inden den blev for fuld, ikke lige har fået tømt vasken for fx kartoffelskræl og jeg så prøver at komme med en forklaring på hvorfor jeg ikke lige har fået det gjort. Han synes det er møg træls jeg altid kommer med undskyldningerfor hvorfor jeg ikke lige har fået det gjort og jeg ikke bare kan se jeg skulle gøre det med det samme, ja det er altså ikke altid nemt når man står alene hjemme med en søn der er sulten , så må den kartoffelskræl eller skraldespand sgu vente! Det kan også udløses af hvis ikke det tøj han havde sat sig i hovedet at skulle have på, ikke er blevet vasket han har smadret flere telefoner og computere fordi de ikke lige ville som ham

Jeg kan ikke rigtig finde ud af om han er syg, har 3 gange den tid vi har været sammen oplevet ham værende noget lignende psykotisk men synes også det er et meget hårdt ord at bruge, men oplever ham slet ikke værende sig selv, hvor han har smadret døre i vores bolig, en enkelt gang var det hele lejligheden der fik tur, ja stort set alt blev smadret, fjernsyn, reol, computer, stellet til barnevognen osv han var absolut ikke den kæreste jeg ellers kender der trods hans temperament

Jeg kan bare mærke alle de ting der er sket i vores forhold + han bliver sur stort set hver eneste dag er begyndt at påvirke mig meget og få mig til at tænke på om det er det her liv jeg ønsker.
Når det så er sagt elsker jeg ham jo og nyder hans kærlighed og selskab når det er godt, men ja kærlighed gør blind og jeg tror måske jeg er ved at få åbnet mine øjne

Ved ikke hvad jeg ville, måske bare ud med det
Undskylder det blev lidt langt og rodet med manglende punktum samt komma, men skriver fra iPad og orker ikke at tjekke den lange smøre igennem

Først får du lige et stort det trænger du vidst til

Dernæst vil jeg sige at den opførsel du fortæller han ligger for dagen over absolut latterlige små ting er en smule foruroligende
Har du talt med ham om det? At det gør dig ked? At det skræmmer dig? Hvis ja hvad siger han så??
Men en ting er helt sikkert!! Du skal ikke tillade at han opfører sig på den måde!! Det er bare ikke okay og slet ikke med er lille barn i huset også! Jamen hva skal jeg gøre hvis jeg ikke vil tillade det? Du skal konfrontere ham med hans tydelige problem (selvom han måske ikke selv mener det er et problem) og sige meget kort og kontant at du simpelthen ikke vil være i et forhold med en mand der opfører sig på den måde!! Og hvis han virkelig har et problem med at styre sin vrede så er der hjælp at hente for folk med de problemer.... Og selvfølgelig fortælle at du støtter ham i det.....
Hvis han derimod stejler lodret og ikke vil høre tale om noget af det.... Så må du tage sig tid til at finde ud af om du vil leve i sådan et forhold resten af livet velvidende det måååååske ændrer sig men at det højst sandsynligt nok aldrig ændrer sig..... Du skal bare ikke finde dig i den opførsel!!!! Den er total utilstedelig!!!

Stort

Altså det der ville jeg i hvert fald ikke stå model til. Og slet ikke med et barn involveret. Hvad tror du det gør ved jeres barn i længden når far skaber sig sådan og smadrer alting? 

Og hvad sker der for at han bliver sur over tøjet ikke er vasket? Så kan han da gøre det selv. 

Ja jeg overvejer virkelig at gå fra min kæreste, vi har et barn på 10 måneder, som ikke var planlagt men kunne ikke få mig selv til at få en abort. Vi har nu været sammen i 3 år

Han har et temperament jeg har meget svært at leve med, men på den anden side elsker jeg ham også højt!!

Ang. Hans temperament kan han simpelthen blive SÅ sur over hvertfald for mig små ting i hverdagen, og når han først har fundet en ting, jamen så er det bare det hele der er galt og han tramper rundt smækker med dørene rykker hårdt til stolene, hvis han går ud kan han finde på at kaste med havemøblerne, alt dette kan blive udløst af så lille en ting hvis jeg ikke har fået tømt skraldespanden inden den blev for fuld, ikke lige har fået tømt vasken for fx kartoffelskræl og jeg så prøver at komme med en forklaring på hvorfor jeg ikke lige har fået det gjort. Han synes det er møg træls jeg altid kommer med undskyldningerfor hvorfor jeg ikke lige har fået det gjort og jeg ikke bare kan se jeg skulle gøre det med det samme, ja det er altså ikke altid nemt når man står alene hjemme med en søn der er sulten , så må den kartoffelskræl eller skraldespand sgu vente! Det kan også udløses af hvis ikke det tøj han havde sat sig i hovedet at skulle have på, ikke er blevet vasket han har smadret flere telefoner og computere fordi de ikke lige ville som ham

Jeg kan ikke rigtig finde ud af om han er syg, har 3 gange den tid vi har været sammen oplevet ham værende noget lignende psykotisk men synes også det er et meget hårdt ord at bruge, men oplever ham slet ikke værende sig selv, hvor han har smadret døre i vores bolig, en enkelt gang var det hele lejligheden der fik tur, ja stort set alt blev smadret, fjernsyn, reol, computer, stellet til barnevognen osv han var absolut ikke den kæreste jeg ellers kender der trods hans temperament

Jeg kan bare mærke alle de ting der er sket i vores forhold + han bliver sur stort set hver eneste dag er begyndt at påvirke mig meget og få mig til at tænke på om det er det her liv jeg ønsker.
Når det så er sagt elsker jeg ham jo og nyder hans kærlighed og selskab når det er godt, men ja kærlighed gør blind og jeg tror måske jeg er ved at få åbnet mine øjne

Ved ikke hvad jeg ville, måske bare ud med det
Undskylder det blev lidt langt og rodet med manglende punktum samt komma, men skriver fra iPad og orker ikke at tjekke den lange smøre igennem

det lyder ikke som et sundt miljø for jeres barn 

jeg ville smutte, for mit barns skyld. eller forlange han fik seriøs hjælp. 

er han syg kan han jo sagtens "reddes", hvis du vil den kamp, for det er en lang kamp i langt de fleste tilfælde. 

 

vil du ikke støtte ham og tage kampen, så ville jeg bestemt gå hver til sit hvis jeg var dig.

 

vil han selv have hjælp hvis det er? kan han overhovedet selv se der er noget galt ?

 

et  skal du i hvert fald have

Nu har jeg ikke oplevet en kæreste med temperament som din, men jeg har været sammen med en som havde mange egenskaber jeg havde svært ved at leve med. Men jeg undskyldte ham altid med at han jo er sød på så mange andre områder. Vi havde også barn sammen og en dag tog jeg beslutnigen og gik fra ham - og det var en lettelse!
For selvom de har mange gode egenskaber og selvom man aldrig vil kunne finde den fejlfrie mand, så kan man altså ikke være sammen med en med egenskaber der fylder SÅ meget at man dårligt kan leve med dem - for så bør man altså ikke leve med dem.

Anonym skriver:

Ja jeg overvejer virkelig at gå fra min kæreste, vi har et barn på 10 måneder, som ikke var planlagt men kunne ikke få mig selv til at få en abort. Vi har nu været sammen i 3 år

Han har et temperament jeg har meget svært at leve med, men på den anden side elsker jeg ham også højt!!

Ang. Hans temperament kan han simpelthen blive SÅ sur over hvertfald for mig små ting i hverdagen, og når han først har fundet en ting, jamen så er det bare det hele der er galt og han tramper rundt smækker med dørene rykker hårdt til stolene, hvis han går ud kan han finde på at kaste med havemøblerne, alt dette kan blive udløst af så lille en ting hvis jeg ikke har fået tømt skraldespanden inden den blev for fuld, ikke lige har fået tømt vasken for fx kartoffelskræl og jeg så prøver at komme med en forklaring på hvorfor jeg ikke lige har fået det gjort. Han synes det er møg træls jeg altid kommer med undskyldningerfor hvorfor jeg ikke lige har fået det gjort og jeg ikke bare kan se jeg skulle gøre det med det samme, ja det er altså ikke altid nemt når man står alene hjemme med en søn der er sulten , så må den kartoffelskræl eller skraldespand sgu vente! Det kan også udløses af hvis ikke det tøj han havde sat sig i hovedet at skulle have på, ikke er blevet vasket han har smadret flere telefoner og computere fordi de ikke lige ville som ham

Jeg kan ikke rigtig finde ud af om han er syg, har 3 gange den tid vi har været sammen oplevet ham værende noget lignende psykotisk men synes også det er et meget hårdt ord at bruge, men oplever ham slet ikke værende sig selv, hvor han har smadret døre i vores bolig, en enkelt gang var det hele lejligheden der fik tur, ja stort set alt blev smadret, fjernsyn, reol, computer, stellet til barnevognen osv han var absolut ikke den kæreste jeg ellers kender der trods hans temperament

Jeg kan bare mærke alle de ting der er sket i vores forhold + han bliver sur stort set hver eneste dag er begyndt at påvirke mig meget og få mig til at tænke på om det er det her liv jeg ønsker.
Når det så er sagt elsker jeg ham jo og nyder hans kærlighed og selskab når det er godt, men ja kærlighed gør blind og jeg tror måske jeg er ved at få åbnet mine øjne

Ved ikke hvad jeg ville, måske bare ud med det
Undskylder det blev lidt langt og rodet med manglende punktum samt komma, men skriver fra iPad og orker ikke at tjekke den lange smøre igennem

Jeg synes i dag at det er så let at gå fra hinanden, hvis man ikke lige synes det går så godt... Forstå mig ret, selvfølgelig skal man ikke finde sig i alt.
Men jeg har ALDRIG hørt om et perfekt parforhold, der ikke en eller anden gang har haft problemer.

Jeg vil f.eks. betegne mit ægteskab som perfekt i dag, MEN det har det på ingen måde været hele tiden, vi måtte gå til parterapi et par gange, og fik lært at tale på en anden måde (og 10000 andre ting).

Hvis I har et barn sammen, og det ikke er fordi han er voldelig. Så ville jeg først forsøge med noget hjælp udefra, inden man sådan bare smider en familie på porten.

sandramor skriver:

Først får du lige et stort det trænger du vidst til

Dernæst vil jeg sige at den opførsel du fortæller han ligger for dagen over absolut latterlige små ting er en smule foruroligende
Har du talt med ham om det? At det gør dig ked? At det skræmmer dig? Hvis ja hvad siger han så??
Men en ting er helt sikkert!! Du skal ikke tillade at han opfører sig på den måde!! Det er bare ikke okay og slet ikke med er lille barn i huset også! Jamen hva skal jeg gøre hvis jeg ikke vil tillade det? Du skal konfrontere ham med hans tydelige problem (selvom han måske ikke selv mener det er et problem) og sige meget kort og kontant at du simpelthen ikke vil være i et forhold med en mand der opfører sig på den måde!! Og hvis han virkelig har et problem med at styre sin vrede så er der hjælp at hente for folk med de problemer.... Og selvfølgelig fortælle at du støtter ham i det.....
Hvis han derimod stejler lodret og ikke vil høre tale om noget af det.... Så må du tage sig tid til at finde ud af om du vil leve i sådan et forhold resten af livet velvidende det måååååske ændrer sig men at det højst sandsynligt nok aldrig ændrer sig..... Du skal bare ikke finde dig i den opførsel!!!! Den er total utilstedelig!!!

Stort

Tusind tak
Vi har flere gange snakket om det, når det står på kan han ikke lige selv se det, men når vi snakker om det efterfølgende er han meget ked af det og selv træt af at han reagere sådan . Han er startet til psykolog hvilket er et kæmpe skridt på vejen, men jeg ved bare ikke hvor længe jeg skal give det. For er godt nok ved at synes det er hårdt, hver gang han bliver sur påvirker det mig til det negative og har også vores søn at tænke på, men ja han er startet til psykolog og håber jo sådan det kan hjælpe så vi kan være en glad familie sammen

Frk.S skriver:

Altså det der ville jeg i hvert fald ikke stå model til. Og slet ikke med et barn involveret. Hvad tror du det gør ved jeres barn i længden når far skaber sig sådan og smadrer alting? 

Og hvad sker der for at han bliver sur over tøjet ikke er vasket? Så kan han da gøre det selv. 

Lige præcis , han siger også flere gange, jeg vasker selv mit tøj for det kan du jo ikke finde ud af hvortil jeg svarer fint så gør det. Men han gør det jo aldrig selv, jo måske lige en maskine med det tøj han blev sur over jeg ikke havde vasket

Det skal siges han aldrig har smadret noget foran vores søn dog stadig udvist lidt vredladne adfærd. Men det er heller ikke okay, han er klar over han har et problem bare hårdt når han ikke selv kan se det i situationen. Han er startet til psykolog og håber da det kan hjælpe, er bare nået til en punkt hvor jeg ikke ved hvor længe jeg skal give det

isabellasmor skriver:

det lyder ikke som et sundt miljø for jeres barn 

jeg ville smutte, for mit barns skyld. eller forlange han fik seriøs hjælp. 

er han syg kan han jo sagtens "reddes", hvis du vil den kamp, for det er en lang kamp i langt de fleste tilfælde. 

 

vil du ikke støtte ham og tage kampen, så ville jeg bestemt gå hver til sit hvis jeg var dig.

 

vil han selv have hjælp hvis det er? kan han overhovedet selv se der er noget galt ?

 

et  skal du i hvert fald have

Han er startet til psykolog, han kan ikke se det i situationerne men godt bagefter.
Nej det er nemlig slet ikke et godt miljø for vores barn, men ville jo gerne det kunne fungere, har også tænkt at vi skulle flytte hver til sit og evt finde sammen hvis han får det bedre, men så tror jeg ikke han vil føle jeg støtter ham i det

LuLy skriver:

Nu har jeg ikke oplevet en kæreste med temperament som din, men jeg har været sammen med en som havde mange egenskaber jeg havde svært ved at leve med. Men jeg undskyldte ham altid med at han jo er sød på så mange andre områder. Vi havde også barn sammen og en dag tog jeg beslutnigen og gik fra ham - og det var en lettelse!
For selvom de har mange gode egenskaber og selvom man aldrig vil kunne finde den fejlfrie mand, så kan man altså ikke være sammen med en med egenskaber der fylder SÅ meget at man dårligt kan leve med dem - for så bør man altså ikke leve med dem.

Tusind tak for svar,
Åh det er sgu så svært vil jo gerne det skal fungere, men som jeg har det nu tror jeg også jeg vil få en lettelse,.
Han skal ud og rejse her næste uge sammen med nogle kammerater, så kan jeg jo rigtig se hvordan jeg har det uden ham