Mette mor:-) skriver:
Du har ret det er bestemt ikke nemt. Jeg har mest lyst til at rejse i dag, synes det der med hans grove bemærkninger, manglende kontrol over hans temperament, og det med at han ikke lytter til mig og bare køber løs og dermed overskrider mine grænser, det er meget hårdt for mig han er grov og vi er så forskellige.
Jeg har ikke den ro jeg har brug for her. Jeg troede at man i et ægteskab skulle tale sammen og ind i mellem begrænse sig selv(han har frihed til mange ting synes jeg) hvis det man har gang i overskrider ægtefællens grænse.
Jeg har så meget samvittighed over for min søn jeg synes han har fortjent at leve sammen med begge sine forældre. Men han kan jo mærke at jeg ikke er rigtig glad.
Men det er dejligt at vide hvordan jeg skal forholde mig ved separation/skillsmisse nu og det er dejligt.
Åhh, børn fortjener ikke at leve i et hjem med begge sine forældre.
Børn SKAL bo i et hjem med kærlighed, trykhed, og nærvær fra sit/sine forældre... Nogen familier kan kun give det ved at gå fra hinanden, nogen mødre giver deres børn disse ting ved simpelthen at holde far væk... Fædre gør det også, og holder mor væk, fordi hun ikke er godt for barnet. Det er sådan livet er.
Din søn fortjener ikke at bo med begge sine forældre.
Din søn fortjener at bo i et hjem med kærlighed, trykhed, og en mor med overskud. Hjælper det på far at i flytter, så han får et bedre forhold til drengen, så er det godt. Men det vigtigste er da et hjem med kærlighed, nærvær, overskud, trykhed, og et barn som kan stole på den forældre som han bor med
Anmeld