Hvordan klare du dig efter skillsmisse fra en grov mand.

Hej alle

Jeg har skrevet i en anden tråd som handler om problemer når man har barn men en med psykopatiske træk. Min mand er meget grov verbalt over for vores søn og jeg. Han har i alle de år vi har været sammen(siden 1997) truet med skillsmisse, han er hurtig til at komme med tomme trusler sådan nogen slider meget på mig psykisk. I går forlangte jeg af ham at han fik hjælp til at lære at kontrollere sit temperament + jeg krævede at han prioterede sin familie før alt andet + lærte at sætte sig ned og planlægge sit liv med mig og vores søn, han er meget væk til sport, kammereter mm. Jeg synes han har mange friheder! Er det urimeligt at forlange disse ting af sin mand?, helt ærligt så har jeg ingen glæde af min mand, han er ekstremt fraværende, han den impulsive type der roder alt muligt sammen og ikke kan se konsekvensen af sine valg(sådan synes jeg i hvert fald det hænger sammen) byggeprojekter hjemme,  gammelbil projekter, fritidsaktiviteter og det er mig der skal høre på at han altid er træt og ikke når noget - han har jo lavet kaos for sig selv - for mig ser alle hans projekter meget kaotiske ud men jeg kan sige hvad jeg vil han er ligeglad!  

Vores søn er 10 år, jeg har mest lyst til skillsmisse,  men når jeg er sammen med min mand har jeg indflydelse på hvad søn og far foretager sig, far gør ind imellem nogen ret uigennemtænkte ting! Feks for godt nok omkring 6 år siden ville han have søn med i marken og presse stråfoder - jeg sagde at det var ikke smart hvis noget gik galt jeg var jo bare pyldret og dum synes han, først da en mand vi har kendt i mange år sagde til ham det er uforsvarligt lyttede han og gudskelov for det for han væltede med traktoren på bakken i mens han pressede stråfoder, han kørte ned det stejleste sted selv om en landmand og jeg et par dage inden havde advaret om at det er for farligt!

Jeg har mest lyst til skillsmisse men mangler at tage det sidste skridt. Hvordan klarer jer der har en grov og uansvarlig mand sig efter skillsmisse? Hele delingsprocessen synes jeg er uoverskuelig.

Mette mor:-) skriver:

Hej alle

Jeg har skrevet i en anden tråd som handler om problemer når man har barn men en med psykopatiske træk. Min mand er meget grov verbalt over for vores søn og jeg. Han har i alle de år vi har været sammen(siden 1997) truet med skillsmisse, han er hurtig til at komme med tomme trusler sådan nogen slider meget på mig psykisk. I går forlangte jeg af ham at han fik hjælp til at lære at kontrollere sit temperament + jeg krævede at han prioterede sin familie før alt andet + lærte at sætte sig ned og planlægge sit liv med mig og vores søn, han er meget væk til sport, kammereter mm. Jeg synes han har mange friheder! Er det urimeligt at forlange disse ting af sin mand?, helt ærligt så har jeg ingen glæde af min mand, han er ekstremt fraværende, han den impulsive type der roder alt muligt sammen og ikke kan se konsekvensen af sine valg(sådan synes jeg i hvert fald det hænger sammen) byggeprojekter hjemme,  gammelbil projekter, fritidsaktiviteter og det er mig der skal høre på at han altid er træt og ikke når noget - han har jo lavet kaos for sig selv - for mig ser alle hans projekter meget kaotiske ud men jeg kan sige hvad jeg vil han er ligeglad!  

Vores søn er 10 år, jeg har mest lyst til skillsmisse,  men når jeg er sammen med min mand har jeg indflydelse på hvad søn og far foretager sig, far gør ind imellem nogen ret uigennemtænkte ting! Feks for godt nok omkring 6 år siden ville han have søn med i marken og presse stråfoder - jeg sagde at det var ikke smart hvis noget gik galt jeg var jo bare pyldret og dum synes han, først da en mand vi har kendt i mange år sagde til ham det er uforsvarligt lyttede han og gudskelov for det for han væltede med traktoren på bakken i mens han pressede stråfoder, han kørte ned det stejleste sted selv om en landmand og jeg et par dage inden havde advaret om at det er for farligt!

Jeg har mest lyst til skillsmisse men mangler at tage det sidste skridt. Hvordan klarer jer der har en grov og uansvarlig mand sig efter skillsmisse? Hele delingsprocessen synes jeg er uoverskuelig.

I bund og grund har jeg bare lyst til at ruske dig og spørge, om du vil spilde dit liv på det der? Jeg ved ikke, om det vil hjælpe noget, så i stedet får du et knus herfra.
Jeg er selv brudt ud af et 10-årigt forhold (uden børn) med en mand, som var.....hmm, aparte? jeg ved ikke, om han kan beskrives som værende med psykopatiske træk, men jeg vidste, at jeg gik et meget anderledes liv i møde, hvis jeg forlod ham.......jeg tog springet.
Det var en mærkelig proces at gå igennem med hussalg, bodeling, advokater, men jeg flyttede hurtigt i en lejlighed (helt nyt for mig at ho sådan et sted), og så passede jeg ellers bare mig selv og mit arbejde.
Følelsen var: Lettelse og ren lykke, det var lige som om en tung byrde var løftet fra mine skuldre. Selvom mit liv var væsentligt anderledes, var det det helt rigtige at gøre.
I dag har jeg fundet mit livs kærlighed, vi har fået 3 børn og har alt, vi kan ønske.
Jeg tænker tilbage på mit tidligere forhold med tungt sind og ville ønske, at jeg ikke havde spildt så mange år, jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at tage kontrollen over mit eget liv meget før, men jeg elsker, at jeg gjorde det, og at jeg blev belønnet med mit nuværende liv
Held og lykke med din beslutning.

Mange tak for den gode støtte.

Jeg har vores søn, 2 heste hjemme på bopælen som har været familiens bolig igennem mange år(jeg har ikke råd til at sidde der alene) og et boliglån som jeg desværre underskrev uvidende om at det er hans hus alene når jeg ikke står på skødet selv om vi er gift - ved ikke om han vidste det ikke var smart for mig og bare lod som ingenting da jeg skrev under på lånet da det er en økonomisk vinding for ham da han omlagde lånet en del år efter vi var blevet gift, dertil biler indbo mm. der skal opgøres/deles. Måske vil jeg komme ud af skillsmissen med en kæmpe gæld. Men mine forældre står klar til at hjælpe mig også økonomisk så selv om jeg vil føle han har snydt mig økonomisk vil det nok gå i sidste ende.

Jeg skal vel så nok huske på at jeg vinder med psykisk velvære.

Mvh. Mette

det er ikke nemt situation du sidder i, men det er heller ikke nemt at blive skilt. Jeg er også blevet skilt fra min mand igennem ni år vi har været sammen. Jeg har gået næsten det samme igennem, og der er mange ting der er sket efter skilsmisse. Som jeg ikke vil skrive her. Du må gerne skrive privat, så kan jeg fortælle om det. 

jeg ved bare at det er det bedste jeg har gjordt for mig selv om mine to børn. Nu har vi en meget nem og dejlig hverdag, hvor vi har det godt psykisk!

 

håber at du tager den valg som er bedst for dig og din søn. Tænk på hvad du har lyst til, livet er for kort til at finde sig i hvad som helst. Specielt hvis man ikke har det godt i et forhold. 

Tusinde tak for svar Godt at høre du har fået det godt.

Mine forældre synes det er uendeligt hårdt for min søn hvis hans forældre bliver skilt selv om jeg er ved at gå op i limningen. Måske er det også medvirkende til at jeg er der endnu for jeg står alene med det sidste spring ud af ægteskabet.

Mvh. Mette

Mette mor:-) skriver:

Mange tak for den gode støtte.

Jeg har vores søn, 2 heste hjemme på bopælen som har været familiens bolig igennem mange år(jeg har ikke råd til at sidde der alene) og et boliglån som jeg desværre underskrev uvidende om at det er hans hus alene når jeg ikke står på skødet selv om vi er gift - ved ikke om han vidste det ikke var smart for mig og bare lod som ingenting da jeg skrev under på lånet da det er en økonomisk vinding for ham da han omlagde lånet en del år efter vi var blevet gift, dertil biler indbo mm. der skal opgøres/deles. Måske vil jeg komme ud af skillsmissen med en kæmpe gæld. Men mine forældre står klar til at hjælpe mig også økonomisk så selv om jeg vil føle han har snydt mig økonomisk vil det nok gå i sidste ende.

Jeg skal vel så nok huske på at jeg vinder med psykisk velvære.

Mvh. Mette

Kontakt en advokat, tingene er nogle gange ikke, som vi går og tror, jeg kunne f.eks. have fået hustrubidrag af betragtelig størrelse, selvom jeg ikke opfyldte betingelserne regelret.

Har stået i meget af det samme som dig og det to gange!! Den ene var psykisk voldelig og den anden med fysisk voldelige tendenser.

1. gang, var det min søster som var øjenåbner. Hun er psykolog og kommenterede at noget virkede forkert ved ham og vores forhold. Vi havde to nyfødte på det tidspunkt og gift. Jeg tænkte meget på børnene og skammen over at skulle skilles. Men det var min søster der skubbede lidt på. Hun kunne se jeg ikke var glad. Spurgte om det var sådan jeg ønskede at leve om 10, 5 eller 2 år? Da jeg, som dig, nævnte børn og hvad en skilsmisse gjorde ved børn, svarede hun, at børn har bedre af at KOMME fra et splittet hjem end at VÆRE i det.

Kunne slet heller ikke overskue bodeling, hussalg, økonomi mv. Her var det så mig, der havde finansieret udbetalingen på hus mm. ud af hele min opsparing, men vi stod begge som ejere. Han lavede adskillige gang lånet om og lånte penge hjem i huset, til hans eget forbrug som jeg skrev blindt under på. Stolede da på min mand.

Da det hele blev en realitet stod jeg med en kæmpe gæld. Men jeg selv havde psyken i behold og to børn som familien, jeg selv, pædagoger kunne se, bare blomstrede op!!!!

Det var selvfølgelig hårdt da jeg stod i processen, men en god bankrådgiver kan gøre det hele overskueligt og vejlede dig i den rigtige vej økonomisk. Tænkte lidt bagefter, at det ikke var værre end jeg skulle have gjort det før...

Anden gang var det nogle andre kampe der skulle kæmpes, men jeg lod det ikke komme for vidt

Nu har jeg en skøn kæreste, uden psykopatiske træk som favner mig og mine tre børn og lever et liv som jeg gerne vil leve om 2, 5 og 100 år

Så man kan faktisk godt komme ud af det og så endda blive glad og ligefrem lykkelig igen, skal du se

 

 

Dejligt at du har fundet den rette vej.

Mit forhold påvirker desværre også vores søn, jeg meddelte i skolen i går at vi har krise, bare så de lige kan tale med ham så han ikke går alene og er ked af det. Han har været mere urolig og sagt nogle dumme ting det sidste 14 dage. Jeg frygeter bare skillsmisse, men mon ikke han snart skærer igennem og vil skilles, han truer tit med det - da jeg tit protestere over hans egoisme, har brug for er en mand der vil planlægge sit liv sammen med mig, en som kan tale om tingene og ikke flipper ud ved den mindste kritik, og han er træt af at jeg er sur og har trukket mig væk fra ham. Men jeg har fortalt hvad jeg føler, han er kold! fordi han føler sig begrænset og fordi han bare ikke forstår sig på følelser.

Jeg er træt af at finde mig i hans ubehøvletheder, mine forældre siger hele tiden der kommer også en hverdag efter skillsmissen den bliver måske ikke bedre, bare de tog mig og slæbte mig langt væk fra ham.

Mette mor:-) skriver:

Dejligt at du har fundet den rette vej.

Mit forhold påvirker desværre også vores søn, jeg meddelte i skolen i går at vi har krise, bare så de lige kan tale med ham så han ikke går alene og er ked af det. Han har været mere urolig og sagt nogle dumme ting det sidste 14 dage. Jeg frygeter bare skillsmisse, men mon ikke han snart skærer igennem og vil skilles, han truer tit med det - da jeg tit protestere over hans egoisme, har brug for er en mand der vil planlægge sit liv sammen med mig, en som kan tale om tingene og ikke flipper ud ved den mindste kritik, og han er træt af at jeg er sur og har trukket mig væk fra ham. Men jeg har fortalt hvad jeg føler, han er kold! fordi han føler sig begrænset og fordi han bare ikke forstår sig på følelser.

Jeg er træt af at finde mig i hans ubehøvletheder, mine forældre siger hele tiden der kommer også en hverdag efter skillsmissen den bliver måske ikke bedre, bare de tog mig og slæbte mig langt væk fra ham.

Hvorfor gå og vente på at HAN ønsker skilsmisse? Er det skyldfølelsen du er bange for - at far kan sige at det var mor der ville skilles og give dig skylden den vej? Kom ham i forkøbet, pt. vinder han ved begge dele så længe du ikke tager ansvar for din egen sundhed! Og sundhed, det er ikke det du besidder allermest af pt. Og din søn han er påvirket af det, det kommer til udtryk verbalt og fysisk - tag vare på dig og din søn. Din mand vil altid komme med tomme trusler (min er også kommet med sådan et par tomme fra tid til anden under skænderier, længe siden) og da det nærmest var så nemt for ham at sige i et skænderi, så sørgede jeg for at ringe og søge på alle relevante info - såsom en lejlighed jeg kunne sidde i, hvor Elias kunne også kunne være, ikke langt fra far, statsforvaltningen og div. og så har jeg de oplysninger gemt væk hvis det en dag skulle blive alvor) Det gav mig en indre styrke at gøre disse ting også selvom jeg ikke havde tænkt mig at gøre noget ved det, for det var som ofte ikke aktuelt. Men JEG KAN sgu godt selv hvis det skal være. Det skal INGEN fortælle mig anderledes. Sådan har jeg lært at overleve Og leve!  Så om ikke andet, så start på disse gøremål bare for dig selv og din søn og gør op med dig selv - at gør din mand dette mod dig igen - siger at han vil skilles, så har du sørget for alle de ting der hører med og så siger du FINT.  Og så tager du afsted. Har ikke behov for at være anonym, det er et overstået kapitel for vores vedkommende. Den del har vi fået bearbejdet 

Det var helt fantastisk..ja intet mindre, da jeg endelig fik sagt de famøse ord til min exmand. Nøj en frihedsfølelse jeg fik.

Jeg fik SÅ meget energi tilbage. Al den energi jeg havde brugt på at være ked, sur, vred, irriteret, usikker osv..fik jeg igen!

Jeg nød at være mig selv og tro mig hverdagen efter skilsmissen var SÅ meget nemmere og lettere end hverdagen som gift med min ex.

Jeg startede faktisk ud med at ordnet forskelligt økonomisk..så som at komme af med små lån, kassekredit og andet. Derved var der kun to poster hus og bil.

Dernæst er det sådan, at du jo har ret til halvdelen af din mands aktiver ved en skilsmisse..fx. friværdien i huset. Har han imidlertidig mere gæld end friværdien er værd, ja så er der jo ikke noget at komme efter, men så har du "kun" det gæld du nu selv har skrevet under på. Men alt det kan du få en advokat til at hjælpe dig med.

Min ex var bestemt ikke nem efter vores skilsmisse og forsøgte stadig at kontrollere mig og jeg måtte benytte mig af hjælp til at få det stoppet.