Først synes jeg det lyder sært at være kærester, vente barn sammen men IKKE bo sammen??? men jer om det
dernæst, min erfaring er at flytning MED baby er langt mere bøvlet end flytning med gravid mave
det var bare et godt råd.
Til sidst, jeg forstår godt han vil nyde lidt "frihed" nu her, men som andre også skriver, så slutter hans liv altså ikke efter fødslen! i øvrigt, tænker jeg "hvad med jeres fælles friheD?" Jeg synes det er langt vigtigere at nyde hinanden og pleje forholdet under graviditeten, end at pleje vennerne, for kærestetid er svært at presse ind med en baby! især mødre glemmer forholdet i en periode, der går så meget af en, til baby, så man næsten ikke kan rumme andet. Jeg selv, kunne næsten ikke klare at kramme min kæretste mens jeg ammede (i 6måneder, JA min kæreste følte sig mega afvist). Jeg var bare FYLDT op med nærhed fra den lille, og havde brug for mit "space", når jeg kunne få det. og hvis der endelig er lidt alenetid for mor og far, er man typisk begge så trætte at man bare går tidligt i seng
(egne erfaringer) 
Anmeld