Fair eller bare latterlig udmelding?

Min kæreste som skal være far for første gang, har meldt klart og ærligt ud at han har brug for komme lidt væk fra lejligheden fordi jeg altid snakker babyting, og alt mit flipsnak om baby og babyting og halløj, og det værelse som er lavet om til drenge rum
Så han derfor har brug for bare at få lov til at være sammen med sine kammerater, hygge omkring sig selv, lave en masse mandeting, og bare kunne gøre alt det han lyster (med grænser) før han skal være far og ''pligterne''for alvor melder sig.
Han siger så at han ikke vil gå i byen, da han ikke vil gøre det uden mig, og han kun syntes det er fair at vi ikke går i byen uden hinanden og at vi ringer sammen hver dag
Men han siger han glæder sig til at være far, og nok skal tage faderrollen alvorligt når han kommer til verden, deltage i skanninger, og stadig ses med mig vil han også rigtig gerne. Men bare gerne vil kunne være sig selv. Da han godt er klar over at det ikke er meget han kan gøre når han skal være far. Så han syntes hver især vi skal hygge med vores veninder/venner. Men stadig ses engang imellem, men at det ikke bliver hver dag og hele tiden. Og så at han op til fødsel er der 100% og er far til barnet 100% .

Alt dette fortæller han mig at han gerne vil have, da han godt er klar over hvor begrænset det bliver med kammerater osv.Når han skal til at tage ansvaret for vores barn og jeg, som en lille familie

Hvad ville du syntes om sådan en udmelding fra din kæreste eller mand ?

Anonym skriver:

Min kæreste som skal være far for første gang, har meldt klart og ærligt ud at han har brug for komme lidt væk fra lejligheden fordi jeg altid snakker babyting, og alt mit flipsnak om baby og babyting og halløj, og det værelse som er lavet om til drenge rum
Så han derfor har brug for bare at få lov til at være sammen med sine kammerater, hygge omkring sig selv, lave en masse mandeting, og bare kunne gøre alt det han lyster (med grænser) før han skal være far og ''pligterne''for alvor melder sig.
Han siger så at han ikke vil gå i byen, da han ikke vil gøre det uden mig, og han kun syntes det er fair at vi ikke går i byen uden hinanden og at vi ringer sammen hver dag
Men han siger han glæder sig til at være far, og nok skal tage faderrollen alvorligt når han kommer til verden, deltage i skanninger, og stadig ses med mig vil han også rigtig gerne. Men bare gerne vil kunne være sig selv. Da han godt er klar over at det ikke er meget han kan gøre når han skal være far. Så han syntes hver især vi skal hygge med vores veninder/venner. Men stadig ses engang imellem, men at det ikke bliver hver dag og hele tiden. Og så at han op til fødsel er der 100% og er far til barnet 100% .

Alt dette fortæller han mig at han gerne vil have, da han godt er klar over hvor begrænset det bliver med kammerater osv.Når han skal til at tage ansvaret for vores barn og jeg, som en lille familie

Hvad ville du syntes om sådan en udmelding fra din kæreste eller mand ?

Jeg synes det lyder som noget mærkeligt noget.. at da brændt det sidste krudt af er fair nok men det lyder næsten som om han ik gider forholdet heller.. før han bliver nød til det 

Anonym skriver:

Min kæreste som skal være far for første gang, har meldt klart og ærligt ud at han har brug for komme lidt væk fra lejligheden fordi jeg altid snakker babyting, og alt mit flipsnak om baby og babyting og halløj, og det værelse som er lavet om til drenge rum
Så han derfor har brug for bare at få lov til at være sammen med sine kammerater, hygge omkring sig selv, lave en masse mandeting, og bare kunne gøre alt det han lyster (med grænser) før han skal være far og ''pligterne''for alvor melder sig.
Han siger så at han ikke vil gå i byen, da han ikke vil gøre det uden mig, og han kun syntes det er fair at vi ikke går i byen uden hinanden og at vi ringer sammen hver dag
Men han siger han glæder sig til at være far, og nok skal tage faderrollen alvorligt når han kommer til verden, deltage i skanninger, og stadig ses med mig vil han også rigtig gerne. Men bare gerne vil kunne være sig selv. Da han godt er klar over at det ikke er meget han kan gøre når han skal være far. Så han syntes hver især vi skal hygge med vores veninder/venner. Men stadig ses engang imellem, men at det ikke bliver hver dag og hele tiden. Og så at han op til fødsel er der 100% og er far til barnet 100% .

Alt dette fortæller han mig at han gerne vil have, da han godt er klar over hvor begrænset det bliver med kammerater osv.Når han skal til at tage ansvaret for vores barn og jeg, som en lille familie

Hvad ville du syntes om sådan en udmelding fra din kæreste eller mand ?

Jeg vil først og fremmest suge til ham at livet altså ikke går i stå bare fordi der kommer en lille bebs til verden..

Min mand ryger da stadig på herretur og hygger med gutterne og bi har en på 2 1/2 år og 4 mdr.. Man skal bare planlægge det lidt mere..

Kan godt følge hans tanke med at nyde det inden bebs kommer, men hvorfor ikke nyde det sammen.. Så mål bare have en aftale om at du geare lidt ned for babysnakken.. For hvis i kun skal ses til scanningerne og en gang i mellem vil der helt sikkert mest være babysnak der, da han jo så skal høre hvordan det går osv..

Skal lige tilføje at vi ikke bor sammen, derfor jeg er lidt i tvivl

FamilenStorm skriver:

Jeg vil først og fremmest suge til ham at livet altså ikke går i stå bare fordi der kommer en lille bebs til verden..

Min mand ryger da stadig på herretur og hygger med gutterne og bi har en på 2 1/2 år og 4 mdr.. Man skal bare planlægge det lidt mere..

Kan godt følge hans tanke med at nyde det inden bebs kommer, men hvorfor ikke nyde det sammen.. Så mål bare have en aftale om at du geare lidt ned for babysnakken.. For hvis i kun skal ses til scanningerne og en gang i mellem vil der helt sikkert mest være babysnak der, da han jo så skal høre hvordan det går osv..

Skal lige sige at vi ikke bor sammen

Det med at ville brænde krudt af inden baby kommer syntes jeg i og for sig er fair nok, men ikke at ses hver dag osv. Hmm jah det kommer an på bor i sammen ? for så ville jeg have det yderst mærkeligt med det. Hvor at hvis i bor hver for sig er en enkelt eller to dage til at overkomme.

 

Men vil sige livet går altså ikk i stå bare fordi baby kommer, det første stykke tid er man nok i ekstase og opslugt af sin lille ny, men når det er sagt vil jeg også sige der er plads til at være sig selv tid.

 

Vi har en søn på 5 år og nogle gange passes han så vi kan gøre noget sammen med vennerne alene. Og andre gange sender jeg manden afsted på herre tur og så hygger trolden og jeg alene herhjemme. Og andre gange sender manden mig afsted og så hygger manden og trolden herhjemme

 

 

booster_88 skriver:

Det med at ville brænde krudt af inden baby kommer syntes jeg i og for sig er fair nok, men ikke at ses hver dag osv. Hmm jah det kommer an på bor i sammen ? for så ville jeg have det yderst mærkeligt med det. Hvor at hvis i bor hver for sig er en enkelt eller to dage til at overkomme.

 

Men vil sige livet går altså ikk i stå bare fordi baby kommer, det første stykke tid er man nok i ekstase og opslugt af sin lille ny, men når det er sagt vil jeg også sige der er plads til at være sig selv tid.

 

Vi har en søn på 5 år og nogle gange passes han så vi kan gøre noget sammen med vennerne alene. Og andre gange sender jeg manden afsted på herre tur og så hygger trolden og jeg alene herhjemme. Og andre gange sender manden mig afsted og så hygger manden og trolden herhjemme

 

 

Vi bor ikke sammen så det er ikke fordi han bliver væk fra hjemmet, han benytter bare mere sit eget og får det ud af sin ungdom han nu gerne vil, inden han skal være far..

Tror det har noget at gøre med at vi normalt er sammen med hver dag, og sov sammen hver nat, og det er så det han gerne vil lidt væk fra, da han syntes der går for meget baby i den lige pt, og han gerne bare vil tænke på noget i en periode.

Ej jeg må indrømme at jeg synes det er noget pjat!
For det første, så synes jeg at når man først har valgt at bo sammen, så fanget bordet ligesom. Hvis han har fået nok af dit babysnak får han så ikke nok af babygråd?
For det andet, hans liv slutter jo ikke bare fordi I får barn? Det handler jo bare om planlægning og prioritering.

Jeg var blevet så tosset og så ked af det hvis min kæreste bare smuttede ud af lejligheden fordi han har brug for mandetid - jeg ville godt nok føle mig overflødig og som en belastning for ham hvis han ligefrem har behov for at I ikke skal bo sammen.

Men det er bare min mening, hvis du er okay med det, så er det jo fint..

LuLy skriver:

Ej jeg må indrømme at jeg synes det er noget pjat!
For det første, så synes jeg at når man først har valgt at bo sammen, så fanget bordet ligesom. Hvis han har fået nok af dit babysnak får han så ikke nok af babygråd?
For det andet, hans liv slutter jo ikke bare fordi I får barn? Det handler jo bare om planlægning og prioritering.

Jeg var blevet så tosset og så ked af det hvis min kæreste bare smuttede ud af lejligheden fordi han har brug for mandetid - jeg ville godt nok føle mig overflødig og som en belastning for ham hvis han ligefrem har behov for at I ikke skal bo sammen.

Men det er bare min mening, hvis du er okay med det, så er det jo fint..

Vi bor ikke sammen - det gør vi ikke af den grund at min graviditet skete da vi ikke boede sammen

Anonym skriver:

Vi bor ikke sammen - det gør vi ikke af den grund at min graviditet skete da vi ikke boede sammen

Okay, men jeg synes stadig det er en underlig udmelding, igen, hans liv slutter jo ikke når baby kommer og der bør efter min mening stadig være plads til venner og socialt liv når man får børn