Anonym skriver:
Min kæreste som skal være far for første gang, har meldt klart og ærligt ud at han har brug for komme lidt væk fra lejligheden fordi jeg altid snakker babyting, og alt mit flipsnak om baby og babyting og halløj, og det værelse som er lavet om til drenge rum

Så han derfor har brug for bare at få lov til at være sammen med sine kammerater, hygge omkring sig selv, lave en masse mandeting, og bare kunne gøre alt det han lyster (med grænser) før han skal være far og ''pligterne''for alvor melder sig.
Han siger så at han ikke vil gå i byen, da han ikke vil gøre det uden mig, og han kun syntes det er fair at vi ikke går i byen uden hinanden
og at vi ringer sammen hver dag

Men han siger han glæder sig til at være far, og nok skal tage faderrollen alvorligt når han kommer til verden, deltage i skanninger, og stadig ses med mig vil han også rigtig gerne. Men bare gerne vil kunne være sig selv. Da han godt er klar over at det ikke er meget han kan gøre når han skal være far. Så han syntes hver især vi skal hygge med vores veninder/venner. Men stadig ses engang imellem, men at det ikke bliver hver dag og hele tiden. Og så at han op til fødsel er der 100% og er far til barnet 100% .
Alt dette fortæller han mig at han gerne vil have, da han godt er klar over hvor begrænset det bliver med kammerater osv.Når han skal til at tage ansvaret for vores barn og jeg, som en lille familie 
Hvad ville du syntes om sådan en udmelding fra din kæreste eller mand ? 
Jeg har respekt for hans udmelding. Han er ærlig og fortæller hvad han har brug for. Har du også fortalt ham hvad DU har brug for?
Derefter må i finde et fælles ståsted :-).
Hvis han vil have luft, så vil han det. Mænd der føler sig "fanget" bliver ulykkelig, så se på det, som at du får en gladere kæreste, som eer nærværende NÅR han er hos dig, fordi han har sit frirum til at dyrke de ting der gør ham glad.
Det vigtigste er at han vil dig*/jer og melder ærligt ud :-)
Anmeld