Minforevigt skriver:
Jeg kan ikke sove. Det hele kører rundt i mit hoved og jeg forestiller mig min mand sammen med en anden kvinde. Hvor gør det ondt. han er jo min mand. Det skulle jo være mig han elskede. Vores børn. Og jeg skal snart føde. Hvordan kan man få sig selv til det? Hvordan overlever man sådan en smerte som denne. Jeg elsker ham jo, men vil aldrig kunne tilgive. Hvorfor elskede han ikke mig mere. Hvorfor kiggede han efter nyt? Hvad har jeg gjort for at fortjene dette.
Og sidst men ikke mindst. Hvordan bliver man et menneske igen. Jeg ved ikke hvad jeg skal gøre. Jeg er dødtræt men jeg kan ikke sove. Sengen er tom uden ham. resten af hans tøj osv er her jo stadig og sengetøjet dufter af ham. Jeg savner ham. Savner hans kærlighed. Savner den han var engang. Og nu er det væk for altid.

til dig.
Jeg kan informere dig om, at dine følelser og tanker omkring dette bliver ved med at hænge ved - men kun så længe du lader dem!
Du skal erkende at det er HANS fejl, HANS dumhed - du har INTET gjort forkert og har ikke kunne handle anderledes !!!
Jeg har en klar holdning til, hvad jeg ville have gjort ift, at vente barn med 'sådan' en. Jeg vil dog ikke ytre den, da jeg syntes det er vigtigt at DU selv tager stilling til, hvad du vil gøre og hvordan ønsker du hans tilstedeværelse i alt det her - og fremtiden..
Du får et KÆMPE

herfra !
Anmeld