Jeg har mistet ham

Spring til sidste ulæste indlæg
Følg denne tråd

8. maj 2013

Xolia

Anonym skriver:

Jeg er så ked af det. græder med mellemrum. Når børnene ikke ser det. Jeg har en stor knude i maven. Føler mig ensom. Savner ham det bilder jeg mig ind. Men er det ham jeg savner eller? Alt det vi havde... og alt det vi ikke havde. Kan jo ikke leve med ham. Kan jeg leve uden? Det er børnenes far. Alt minder mig om ham. Hvordan tackler jeg det her bedste muligt? Jeg er så ked af det. Det gør ondt helt indeni også selvom jeg selv sys det skulle slutte. Og nu er det slut... hvorfor er det så man får kolde fødder? Jeg gør hvad der er bedst for børnene og jeg. Men vil jeg fortryde? Han vil mig jo ikke. Og når han siger han vil og han vil kæmpe for det så prioterer han alt andet. Alt andet end sin lille familie  Jeg kan ikke mere.



 Så'en følelse fik jeg da jeg læste at han af ALLE dage valgte din fødselsdag - det kan man sgu da ikke... 

Nå, men når det er sagt - så er det svært at se hvordan det hele skal hænge sammen - men et lille råd, rent økonomisk - ind på www.borger.dk/familieydelser. Læs om børnetilskud til enlige (ordinært og ekstra børnetilskud) - eller ring til Udbetaling Danmark. (Der er ansøgningsfrist i slut juni, men søg så hurtigt som muligt - et lille råd jeg håber du kan bruge)

Og ellers - TUD for satan - og få ham til at være sammen om at fortælle børnene det...

STORT fra mig til dig

Anmeld

Køb et abonnement på Vores Børn

Magasinet til dig med børn på 0-12 år

Priser fra 149 kr.

8. maj 2013

mortilflere

Anonym skriver:



Jeg har mange der støtter og vil hjælpe. Alligevel føler jeg mig ensom. Det er frygteligt at føle sig "forladt". Jeg ved han ikke har det godt men han lever sit liv videre... som han hidtil bare ikke hjemme ved børnene og jeg. Jeg har været meget alene med dem i forvejen. Men det føles jo klart anderledes nu hvor vi er gået fra hinanden. Jeg er så ked af det



Det forstår jeg godt , jeg er alene med min flok ca 16 timer i døgnet og var mit forhold slut ville det være ensomt .

 

Føler med dig.

Anmeld

8. maj 2013

Anonym trådstarter

Xolia skriver:



 Så'en følelse fik jeg da jeg læste at han af ALLE dage valgte din fødselsdag - det kan man sgu da ikke... 

Nå, men når det er sagt - så er det svært at se hvordan det hele skal hænge sammen - men et lille råd, rent økonomisk - ind på www.borger.dk/familieydelser. Læs om børnetilskud til enlige (ordinært og ekstra børnetilskud) - eller ring til Udbetaling Danmark. (Der er ansøgningsfrist i slut juni, men søg så hurtigt som muligt - et lille råd jeg håber du kan bruge)

Og ellers - TUD for satan - og få ham til at være sammen om at fortælle børnene det...

STORT fra mig til dig



Børnene er ik så gamle. den ældste er vandt til at far ikke er så meget hjemme så han mærker intet pt. (tror jeg) Jeg ved sgu ikke.

Mht. til at søge som enlig. Så har jeg ikke så travlt. Ja der er ansøgningsfrist juli men man kan jo for pokker ikke vide hvordan og hvorledes. Og desuden er han jo ikke flyttet endnu. Alle hans ting er her. Jeg kan ikke bare sige at han skal flytte alle sine ting. Han har intet sted at bo. Det er så svært for mig det her. Jeg må tage en dag af gangen. Og indtil da må han betale husleje ellers kan jeg jo ikke bo her. Er på barselsdagpenge pt.

Anmeld

8. maj 2013

Moma



Vores forhold har kørt op og ned i en længere periode... Igår på min fødselsdag smuttede han. Vi skal ikke være sammen mere...  Måske det er det bedste. Det  er det. Men f*ck hvor gør det bare ondt! Nu står jeg her alene med 2 børn. Jeg ved ikke hvordan og hvorledes... alt det praktiske må vi tage efterhånden. Hvor er det hårdt. Men også en lettelse? Alt det jeg har kæmpet for. Nu kan jeg ikke mere. Det er slut. Vi er ikke længere "os"  



Puh ha - du får en kæmpe krammer herfra. 

 

Anmeld

8. maj 2013

Moma

Anonym skriver:

Jeg er så ked af det. græder med mellemrum. Når børnene ikke ser det. Jeg har en stor knude i maven. Føler mig ensom. Savner ham det bilder jeg mig ind. Men er det ham jeg savner eller? Alt det vi havde... og alt det vi ikke havde. Kan jo ikke leve med ham. Kan jeg leve uden? Det er børnenes far. Alt minder mig om ham. Hvordan tackler jeg det her bedste muligt? Jeg er så ked af det. Det gør ondt helt indeni også selvom jeg selv sys det skulle slutte. Og nu er det slut... hvorfor er det så man får kolde fødder? Jeg gør hvad der er bedst for børnene og jeg. Men vil jeg fortryde? Han vil mig jo ikke. Og når han siger han vil og han vil kæmpe for det så prioterer han alt andet. Alt andet end sin lille familie  Jeg kan ikke mere.



Du ved, hvad du har/havde - men du kender ikke fremtiden som alenemor. Nogle gange kan det måske føles "lettere" at blive i et forhold, selvom det gør ondt, end at sige stop og bevæge sig væk fra det man kender og hen mod det "ukendte".

Det er hårdt lige nu, og der er en masse, du skal forholde dig til. Men du kommer styrket ud på den anden side - det er jeg ikke i tvivl om - du er en stærk person og en god mor.

Giv dig selv lov til at være ked af det lige nu - det hører også til det at være stærk.

 

Anmeld

8. maj 2013

Anonym trådstarter

Moma skriver:



Du ved, hvad du har/havde - men du kender ikke fremtiden som alenemor. Nogle gange kan det måske føles "lettere" at blive i et forhold, selvom det gør ondt, end at sige stop og bevæge sig væk fra det man kender og hen mod det "ukendte".

Det er hårdt lige nu, og der er en masse, du skal forholde dig til. Men du kommer styrket ud på den anden side - det er jeg ikke i tvivl om - du er en stærk person og en god mor.

Giv dig selv lov til at være ked af det lige nu - det hører også til det at være stærk.

 



Tak skal du have

Anmeld

8. maj 2013

Xolia

Anonym skriver:



Børnene er ik så gamle. den ældste er vandt til at far ikke er så meget hjemme så han mærker intet pt. (tror jeg) Jeg ved sgu ikke.

Mht. til at søge som enlig. Så har jeg ikke så travlt. Ja der er ansøgningsfrist juli men man kan jo for pokker ikke vide hvordan og hvorledes. Og desuden er han jo ikke flyttet endnu. Alle hans ting er her. Jeg kan ikke bare sige at han skal flytte alle sine ting. Han har intet sted at bo. Det er så svært for mig det her. Jeg må tage en dag af gangen. Og indtil da må han betale husleje ellers kan jeg jo ikke bo her. Er på barselsdagpenge pt.



Det var nu også bare ment om et godt råd, men husk at det er JUNI som er frist :-) Vi er desværre benhårde i Udbetaling Danmark...

Men håber da naturligvis at I evt. finder ud af det inden, så det slet ikke bliver aktuelt :-)

Knus Xolia (kunderådgiver i Udbetaling Danmark)

Anmeld

8. maj 2013

charlottekri

Bare lige et godt råd, når du har søgt om diverse tilskud (og boligstøtte) så sørg for at følge op på om udbetaling dk rent faktisk har modtaget dine ansøgninger og har behandlet dem! Taler af bitter erfaring!

når det så er sagt, så sender jeg dig de største krammere! Jeg har selv stået i samme situation, og ja det gør fandens ondt, men tiden læger alle sår, og det skal nok blive bedre. Men selvom han har været en lort, er han stadig børnenes far og det bedste du/i kan gøre er at prøve at samarbejde om ungerne, for det er jo ikke deres skyld at mor og far ikke kan sammen mere... 

men sørg for at snakke ud om det hele med nogen du stoler på, for det letter så du bedre har overskud til ungerne.

stort knus

Anmeld

9. maj 2013

Anonym trådstarter

Xolia skriver:



Det var nu også bare ment om et godt råd, men husk at det er JUNI som er frist :-) Vi er desværre benhårde i Udbetaling Danmark...

Men håber da naturligvis at I evt. finder ud af det inden, så det slet ikke bliver aktuelt :-)

Knus Xolia (kunderådgiver i Udbetaling Danmark)



Kan man kun søge 1 gang om året eller hvad? Eller hvordan?

Man kan jo ik planlægge en "skilsmisse"

Anmeld

9. maj 2013

Anonym trådstarter

charlottekri skriver:

Bare lige et godt råd, når du har søgt om diverse tilskud (og boligstøtte) så sørg for at følge op på om udbetaling dk rent faktisk har modtaget dine ansøgninger og har behandlet dem! Taler af bitter erfaring!

når det så er sagt, så sender jeg dig de største krammere! Jeg har selv stået i samme situation, og ja det gør fandens ondt, men tiden læger alle sår, og det skal nok blive bedre. Men selvom han har været en lort, er han stadig børnenes far og det bedste du/i kan gøre er at prøve at samarbejde om ungerne, for det er jo ikke deres skyld at mor og far ikke kan sammen mere... 

men sørg for at snakke ud om det hele med nogen du stoler på, for det letter så du bedre har overskud til ungerne.

stort knus



Tak for råd og tak. Ja jeg ønsker heller ikke andet et et godt samarbejde omkring ungerne. De fortjener det bedste. Og jeg vil gerne at vi kan ses unden sure miner.

Anmeld

[ Spring til toppen ]

Gå til forsiden

Gratis eksperthjælp

Det er gratis at søge hjælp hos vores eksperter - se alle eksperterne her.