Anonym skriver:
For filan jeg synes livet er svært for tiden. Det kører bare slet ikke i vores forhold, og jeg er så ked af det. Jeg kan ikke finde ud af om vi skal være sammen mere eller ej.
Vi har en datter på knap 1,5 og en lille en på vej til Oktober. Min mand har fået en depression og er derudover lige blevet fyret. Jeg har i længe selv haft det træls; med mig selv, os - sammen og som familie, svært med job osv. Men nu hvor han er "nede", kan jeg slet ikke finde kræfterne til at hjælpe ham op - og vores forhold.
Vi skændes hver evig eneste dag, og det gør mig så ked af det. Vi er begge to enormt stædige, og selvom vi aftaler at ændre det, så ender vi med at bide af hinanden, hård tone og snakke utroligt grimt og nedladende.
Jeg er bare blevet i tvivl. Elsker jeg ham overhovedet mere? Tit har jeg ikke lyst til han skal kysse mig, men på den anden side er der jo ikke noget jeg hellere ville. Vi har stort set aldrig sex, og vi laver ikke noget sammen. En sjælden gang tager vi ud at spise/biffen/something - men det ændrer intet i det lange løb.
Pt. har vi sat forholdet lidt på "standby", men det ændrer ingenting. Jeg føler ikke han ændrer nok aktivt, og han har slet ikke overskuddet til det. Han er helt nede, og jeg kan ikke trække ham op. Han var mig utro for et års tid siden, og jeg kan slet ikke komme videre efter det. Vi snakkede om det, og jeg valgt at give det en chance, men har aldrig følt han gjorde de ting han lovede..
Har bare brug for at lette mit hjerte. Tak fordi du læste med!
Puha da...det lyder altså rigtigt skidt! Og så er du endda gravid? Var det planlagt? Det lyder ikke til, at det har kørt på skinner for jer den sidste tid. Nogle gange er man inde i en sort periode, hvor man slet ikke kan se noget som helst glæde ved noget. Når man har et barn mere i maven, så synes jeg man skylder det at forsøge at redde forholdet, selvom det virker dødt lige nu.
Jeg gjorde engang det, hvor jeg var i samme situation, at jeg satte mig ned og skrev en helt masse sider ned:
Hvad føler jeg? Og så skrev jeg -. i 3. person, fordi så var det på en eller anden måde nemmere også at se tingene fra hans side:
Fx (bare tilfældige tænkte eksempler)
Betina føler at, når Brian ikke hjælper til med....så værdsætter han ikke hendes hårde arbejde
Betina føler at, når Brian ikke lytter med hjertet til Betina's ønsker og behov, så er det det samme som ikke at elske og respektere hende
Brian føler, at Betina altid er sur og gnaven og de giver ham ikke lysten til sex
Brian føler, at Betina tager hans mandighed fra ham, når hun konstant prøver at lave ham om...
bla bla bla....
Skriv derefter konklusionen på alle de mange tanker og frustrationer du har og prøv som i eksemplet også at skrive det, som du tror (eller ved), der irriterer eller gør Brian ked af det. På den måde tvinger du dig selv til også at se tingene fra hans side.
Prøv at skrive: Hvad skal der til for at elske hinanden igen? Hvad mangles der i forholdet?
Jeg synes bare jeg tvang migselv til at forholde mig til mine egne "fejl" eller urimeligheder og samtidigt fik jeg en forståelse for, hvad hans frustrationer var. Det handler ikke kun om, at det er DIG der har "fejl". Det ved jeg intet om, men måske kan det hjælpe dig, som det hjalp mig?? Jeg er ikke psykolog eller noget. Det hjalp bare mig...
Hvis man vil skabe ændringer, så må man foretage ændringer. Ellers vil ændringerne ikke komme. Så derfor...hvis I skal ændre den måde I har det på, så må I begge foretage ændringer. Ellers vil det fortsætte som det er nu og måske endda gå i stykker.
Brug det - eller lad være! Prøver bare at hjælpe 
Held og lykke
