Anonym skriver:
Er det virkelig så forkert af mig jeg ikke gider dække min kærestes minus på hans konto, han ved hvilke regninger der kommer så kunne han sparer på de penge i stedet for at bruge dem på alt muligt som en ny computerskærm og ny mobil. Han har dog forsørget mig altså kun med mad har ikke fået noget udover mad, og det valgte han selv at gøre selvom jeg sagde jeg bare kunne flytte hjem til min mor i den periode jeg ikke lige fik penge. Men det ville han ikke have. Og nu hvor jeg endelig har fået penge synes han godt jeg kunne sætte hans konto i nul som er over 2000kr. Som skal spares og bruges i den nye lejlighed. Er det virkelig fair jeg skal betale hans minus fordi han ikke kan sparer på hans penge? Skal også lige siges jeg ville bruge de fleste Af de penge jeg har fået på min gæld så det er væk.
Du valgte vel trods alt selv ikke at flytte hjem til din mor, og i den periode hjalp han dig ved at betale for din mad - og formentlig også husleje m.v. Set i det lys kan man vel godt sige, han har noget til gode, når det nu er sådan, I gør det op - altså med hans penge og dine penge, ikke jeres penge.
Nu burde I have et fælles projekt, som går på at få betalt begges gæld og regninger, men som jeg læser det, hænger I fast i tankegangen om hans versus dine penge. Når I har valgt at bo sammen, og I ikke har rigeligt med penge at gøre godt med, bør I have helt klare linjer: Enten har I fælles økonomi, og så betaler I regninger, der er mest presserende. Det går vel også ud over dig, hvis han ikke har råd til husleje m.v? Fremover er det så en fælles beslutning, om der er råd til ny mobil osv.
Alternativt må I hver give et fast beløb til at betale regninger og gæld og så have hver jeres portion penge til egne indkøb.
Her og nu drejer det sig om at finde ud af, hvad der er vigtigst at betale lige nu - og så må I slå en streg i sandet og komme videre med helt klare aftaler.
Anmeld