hvor længe...

Mor F skriver:

Du kender selvfølgelig dit barn bedst og kan adskille rigtig gråd fra brok, tænker bare at når han bliver ved så længe, at det måske er fordi han mangler noget, måske blot en lille tår vand eller blot et kram fra mor.

Håber han snart lægger sig til ro..

Tak.

Vand mangler han ikke, for han har en flaske med i seng. Sådan en der ikke lækker hvis den vælter. Sådan har det været i over et år efterhånden, for ellers kan vi nogle gange rende inde ved ham 8-10 gange om natten, blot for en lille tår vand

Så det kan han selv styre

Men nu har der været stille i 5 minutter, så håber han sover nu. Han skal jo være frisk til DP i morgen

Hvor længe lader I jeres tumling ligge og kalde/græde inden I gr ind til ham/hende, efter putning?

Har en lille dreng der nu og ligget og skiftet imellem at kalde og græde i 20 minutter.
Gråden er sådan 'kom nu moar, jeg er altså virkelig virkelig ked af det'
Men når vi så ikke reagerer på det stopper han og kalder så helt almindeligt efter moar...

Er selv meget imod at gå derind, da han skal lærer at nu er han blevet puttet så nu skal han sove, og så kommer vi altså ikke rendende hele tiden.

Hvor længer lader i barnet ligge, når det bare kalder som beskrevet ovenfor?

Max et minut, vil jeg sige. Uanset om det er brok eller gråd. 

Hvis han kalder på mig, kommer jeg, om det er af den ene eller den anden årsag.

Jeg lægger ham ned, giver ham sutten, aer ham over håret og går igen. Hvis det ikke virker, tager jeg ham op og holder ham lidt og lægger ham ned igen. Ingen snak, intet tændt lys. 

Jeg prøver altid at vende den om. Hvordan ville jeg have det med at ligge dér og råbe/græde til ingen verdens nytte? Om det var fordi jeg var sur, irriteret, legesyg eller ked, så ville det da være en frygtelig følelse at kalde og kalde og ikke få nogen reaktion fra de mennesker som elsker mig allerhøjest. Jeg skriver ikke sådan her for at få dig til at få det dårligt, men det er mit ræsonnement.

Silas&Mille skriver:

Det vil jeg prøve hvis han starter igen.
Uden samtale.

Nu har der været stille i snart 5 minutter, men man kan jo aldrig vide.
Kæresten var lige inde og putte ham for 10 minutter siden, så var der lidt kalden derefter, men ikke meget.

Man føler sig sgu bare lidt i vildrede når de laver de numre

Det funker herhjemme, vi har kun problemer når hun har været ved bedsterne... Så er hun blevet lidt forkælet, og det hele har kørt efter hendes pibe... Men herhjemme bestemmer mor og far, så efter et par dage, så putter hun sig... Det er jo ikke sjovt mor eller far bare kommer ind og putter uden at sige et ord... (Det skal så lige siges manden herhjemme er meget svag, så ofte kan han ikke holde den, og så overtager han putningen, fordi jeg ikke gider løbe derind hele tiden. Husker han på det, så har han heller ikke problemer med hende) og hun bliver 2 år og 6 måneder her til maj 

modesty skriver:

Max et minut, vil jeg sige. Uanset om det er brok eller gråd. 

Hvis han kalder på mig, kommer jeg, om det er af den ene eller den anden årsag.

Jeg lægger ham ned, giver ham sutten, aer ham over håret og går igen. Hvis det ikke virker, tager jeg ham op og holder ham lidt og lægger ham ned igen. Ingen snak, intet tændt lys. 

Jeg prøver altid at vende den om. Hvordan ville jeg have det med at ligge dér og råbe/græde til ingen verdens nytte? Om det var fordi jeg var sur, irriteret, legesyg eller ked, så ville det da være en frygtelig følelse at kalde og kalde og ikke få nogen reaktion fra de mennesker som elsker mig allerhøjest. Jeg skriver ikke sådan her for at få dig til at få det dårligt, men det er mit ræsonnement.

Kan godt se hvad du mener.
Sådan har jeg så ikke selv tænkt på det.

Nogle gange er man nok bare mere hård som voksne/forældre fordi VI ved bedst.

Nu startede han igen

En lille update...

Nu startede han så igen, og jeg valgte at gå ind til ham.
Han SOVER!!!
Han ligger simpelthen og kalder på mig i søvne
Han reagerede overhovedet ikke på at jeg var helt henne ved ham og ae ham på panden og gulvet knirkede da jeg gik derfra.
Stadig ingen reaktion.

Så synes jeg lige pludselig den bliver endnu sværere, for hvis jeg nu bliver ved med at rende inde ved ham, ender jeg måske med at vække ham.
Det er jo også synd.

ARGH.... synes det er lidt træls i dag

Silas&Mille skriver:

En lille update...

Nu startede han så igen, og jeg valgte at gå ind til ham.
Han SOVER!!!
Han ligger simpelthen og kalder på mig i søvne
Han reagerede overhovedet ikke på at jeg var helt henne ved ham og ae ham på panden og gulvet knirkede da jeg gik derfra.
Stadig ingen reaktion.

Så synes jeg lige pludselig den bliver endnu sværere, for hvis jeg nu bliver ved med at rende inde ved ham, ender jeg måske med at vække ham.
Det er jo også synd.

ARGH.... synes det er lidt træls i dag

Det er en risiko du må løbe, tænker jeg

Min søn på 2,9 år gør lidt det samme, men det er oftest om natten. Han græder og kalder, og når vi så kommer ned til ham, sover han samtidig med at han græder/klynker. Jeg tager ham altid op til mig! Nusser ham lidt, kysser ham og tysser på ham. Når han så er faldet til ro, lægger jeg ham igen. Tænker han har mareridt, og så skal han ikke ligge alene og være bange.

Faith skriver:

Det er en risiko du må løbe, tænker jeg

Min søn på 2,9 år gør lidt det samme, men det er oftest om natten. Han græder og kalder, og når vi så kommer ned til ham, sover han samtidig med at han græder/klynker. Jeg tager ham altid op til mig! Nusser ham lidt, kysser ham og tysser på ham. Når han så er faldet til ro, lægger jeg ham igen. Tænker han har mareridt, og så skal han ikke ligge alene og være bange.

Ja det må jeg nok hellere...

Kom godt nok bare lige bag på mig at han sov da jeg kom ind til ham. Det havde jeg ikke lige regnet med

Silas&Mille skriver:

Ja det må jeg nok hellere...

Kom godt nok bare lige bag på mig at han sov da jeg kom ind til ham. Det havde jeg ikke lige regnet med

Nej man bliver lidt overrasket

Har faktisk oplevet at min søn har siddet op i sengen og grædt, men når man så snakker til ham, er det tydeligt at han sover. Så skal han lige nusses lidt og lægges ned igen. Så sover han videre

 

Aldrig.....

Silas&Mille skriver:

Hvor længe lader I jeres tumling ligge og kalde/græde inden I gr ind til ham/hende, efter putning?

Har en lille dreng der nu og ligget og skiftet imellem at kalde og græde i 20 minutter.
Gråden er sådan 'kom nu moar, jeg er altså virkelig virkelig ked af det'
Men når vi så ikke reagerer på det stopper han og kalder så helt almindeligt efter moar...

Er selv meget imod at gå derind, da han skal lærer at nu er han blevet puttet så nu skal han sove, og så kommer vi altså ikke rendende hele tiden.

Hvor længer lader i barnet ligge, når det bare kalder som beskrevet ovenfor?

Altså mit mantra er at Magnus aldrig må være ked af det uden at jeg reagere. Så nu forklare jeg lige min puttetekning, som virker rigtig godt hos os, og je ghar givet den videre til andre der brugt den med succes.

 

Magnus bliver puttet helt normalt, ikke det vilde putteritual, han for nattøj på og børstet tænder, så får han lov at lege lidt, og når det er puttetid siger vi godnat og sov godt, jeg lægger ham i sengen, han får dyne på, et kys og jeg går ud fra værelset. 

Så da han skulle lærer det, blev han selvfølgelig gal. Og princippet er at det er helt okay at blive sur og vred over ikke at ville sove nu, men det bestemmer jeg at du skal. Men det er ikke okay at være ked af det uden at blive trøstet.

Så... så længe at han er vred, går jeg ikke derind, men det sekund deet slår over i at han bliver ked af det, går jeg ind, trøster ham som det er nødvendigt nogengange er det nok at nusse lidt andre gange kommer han helt op i armene, indtil han er helt afslappet, så bliver han lagt igen, uden de store ord og jeg går ud. Det kunne vi så godt gentage nogen gange. 

Men det tog 1. gang 45 min, så en halv time og så et kvarterstid, og nu lægger jeg ham bare og 7 ud af 10 gange behøver jeg ikke gå derind igen, nogen gange kommer han lige i tanke om at han er trstig eller sådan noget og så får han noget at drikke. 

Så sker det jo af og til at der sker en masse omkring os og det går udover putningen, og så før jeg bare ligesom fra start, Nu er han bare ikke sur så længe før han bliver ked af det, da det hvis det glipper nu er fordi han er utryg.

 

held og lykke med det ligegyldigt hvad du vælger