Er man sindsyg hvis.......?

Anonym skriver:

Vi var nu helt rolige. ..

Men vi insisterede på at h*n skulle blive siddende fordi vi ikke vil have at h*n skal vænne sig til bare at få lov til at lege/se fjernsyn mens vi spiser. .. Så skal man bare tage kampen senere end nu. ..

vores dreng, sidder heller ikke stille mens vi spiser, han er en dreng med krudt i måsen og ikke særlig glad for mad så hvis bare han får en mad i hånden og han leger jamen så er vi glade, men mange af gangene 5 ud af syg dage om uge side stille jamen så nyder vi da og roser ham og hvis han så de andre 2 dage ikke gør jamen så bare han spiser jamen så er vi glade om han så leger eller får lov at se lidt tegne film imens, vi er meget rolige på det punkt især når vi ved at når han er i børnehave jamen så sidder han pænt og spiser

Anonym skriver:

Sagen er den at vi lige har siddet og haft en totalt hektisk aftensmadstid. Slet ikke hyggeligt og det hele var bare skrig og skrål fra start til slut. .. Mit barn er 2 år. ..

 

Vi vil ikke have at vores barn går fra bordet før vi andre gør og i aften ville h*n ikke have noget at spise, hvilket resulterede i meget skrigende stemning. ..

 

Det skal lige siges at jeg ALDRIG kunne finde på at slå mit barn!!!!!! ..

 

 

Mit spørgsmål er så: Når nu man sidder i sådan en situation, er man så sindsyg fordi man i et splitsekund tænker på at kyle ungen ud af vinduet? ..

 

Og svar nu ærligt, de damer.. ..

Ved ikke om man er sindsyg, men syntes det er MEGET voldsomt og forlange et 2 årige barn skal sidde ved bordet under hele måltidet.

men det er MIN mening.

Anonym skriver:

Vi gør det nok meget anderledes end andre og vi har også været i tvivl om det var rigtigt at gøre allerede eller om vi skulle vente. ..

Men det virker bare som om at kampen vil blive værrere at tage jo ældre h*n bliver?

Jeg tror ikke, kampen bliver sværere med tiden, for som du selv skriver, så spiser han til hverdag normalt og uden kamp - så hvis han en enkelt dag eller to om måneden ikke har lyst til at spise, hvorfor så tvinge ham?

Det vigtigste er jo bare, at I får forklaret ham (så godt som det kan lade sig gøre) at der ikke serveres andet, hvis han bliver sulten senere

Der er selvfølgelig helt andre "regler" herhjemme i forbindelse med sygdom og Anton kan sagtens finde ud af hvornår "hverdagen" starter igen efter en sygdomsperiode

Anonym skriver:

Nej

Så ville jeg have det i baghovedet til næste gang

Kamp eller ingen kamp = ingen mad indenbords

Anonym skriver:

Vi var nu helt rolige. ..

Men vi insisterede på at h*n skulle blive siddende fordi vi ikke vil have at h*n skal vænne sig til bare at få lov til at lege/se fjernsyn mens vi spiser. .. Så skal man bare tage kampen senere end nu. ..

Hvorfor må barnet ikke lege mens de voksne spiser/snakker færdigt? 

Anonym skriver:

Grunden til at vi ikke forlanger det hver dag er fordi det normalt ikke er noget problem at h*n sidder med os hele måltidet igennem. ..

Hvis jeres barn er vant til at sidde hele måltider normalt, kan jeg virkelig ikke forstå i vælger denne kamp idag, hvor barnet tydeligt ikke har lyst. Hvis i har et barn som normalt sidder pænt og spiser fornuftigt fatter jeg ikke i laver en konflikt denne ene gang.

l.b. skriver:

Har jeg ofte tænkt  Men ville dog ikke forlange en 2-årig skulle holde bordskik. 

Nej, det kan jeg godt se at vi er helt forkert på den der. ..

Det vil vi selvfølgelig lave om på og vi har allerede snakket om det nu og ja, vi er måske blevet en smule for strenge

K&S skriver:

Jeg tror ikke, kampen bliver sværere med tiden, for som du selv skriver, så spiser han til hverdag normalt og uden kamp - så hvis han en enkelt dag eller to om måneden ikke har lyst til at spise, hvorfor så tvinge ham?

Det vigtigste er jo bare, at I får forklaret ham (så godt som det kan lade sig gøre) at der ikke serveres andet, hvis han bliver sulten senere

Der er selvfølgelig helt andre "regler" herhjemme i forbindelse med sygdom og Anton kan sagtens finde ud af hvornår "hverdagen" starter igen efter en sygdomsperiode

 

Når der er sygdom så er det bestemt heller ikke sådan at vi forlanger at h*n skal blive siddende. ..

Det var faktisk dejligt at i lige kunne fortælle os at vi ikke var helt med, vi har nemlig diskuteret det tidligere om vi var forkert på den med at forlange at h*n skulle blive siddende når vi spiser, men det vil vi bestemt slappe af med nu

B&J skriver:

vores dreng, sidder heller ikke stille mens vi spiser, han er en dreng med krudt i måsen og ikke særlig glad for mad så hvis bare han får en mad i hånden og han leger jamen så er vi glade, men mange af gangene 5 ud af syg dage om uge side stille jamen så nyder vi da og roser ham og hvis han så de andre 2 dage ikke gør jamen så bare han spiser jamen så er vi glade om han så leger eller får lov at se lidt tegne film imens, vi er meget rolige på det punkt især når vi ved at når han er i børnehave jamen så sidder han pænt og spiser

Vi roser nu rigtig meget ellers, det synes jeg vi er gode til

Vi vil hellere opmuntre end at skælde ud, det skar os også begge i hjertet at skulle få hende/ham til at blive siddende her til aften. ..

Men det vil vi lade være med for fremtiden, for det var en dejlig øjenåbner at få

Hvornår skal man så begynde på det? ..

Anonym skriver:

Når der er sygdom så er det bestemt heller ikke sådan at vi forlanger at h*n skal blive siddende. ..

Det var faktisk dejligt at i lige kunne fortælle os at vi ikke var helt med, vi har nemlig diskuteret det tidligere om vi var forkert på den med at forlange at h*n skulle blive siddende når vi spiser, men det vil vi bestemt slappe af med nu

Nu skal du høre det klogeste jeg nogensinde har gjort med hensyn til børneopdragelse og dagligdagen. 

Jeg kæmpede med madlavning, få ham til a spise, og alt det der. 

Jeg smadrede tallerkner i arrigskab over han ikke ville spise maden, ikke sad stille, skreg og JEG ville bare SÅ gerne hve han spiste min mad. 

En dag tænkte jeg mig godt om; jeg var selv skyld i konflikterne, skænderierne, skrigende. -jeg besluttede at acceptere HVER gang han sagde nej tak til mere mad, og siden den dag (for 2 år siden) har jeg ikke haft et eneste problem. Da han var mindre blev han selvfølgelig tilbudt noget rugbrød senere, da de jo ikke kan regne frem i tiden og konsekvensberegne.