Anonym skriver:
Sagen er den at vi lige har siddet og haft en totalt hektisk aftensmadstid. Slet ikke hyggeligt og det hele var bare skrig og skrål fra start til slut. .. Mit barn er 2 år. ..
Vi vil ikke have at vores barn går fra bordet før vi andre gør og i aften ville h*n ikke have noget at spise, hvilket resulterede i meget skrigende stemning. ..
Det skal lige siges at jeg ALDRIG kunne finde på at slå mit barn!!!!!! ..
Mit spørgsmål er så: Når nu man sidder i sådan en situation, er man så sindsyg fordi man i et splitsekund tænker på at kyle ungen ud af vinduet? ..
Og svar nu ærligt, de damer.. ..
Hvis ikke man handler på det, så kan man tænke lige, hvad man vil 
Jeg synes, det er meget at forlange, at en 2-årig skal sidde ved bordet, indtil alle er færdige - når det tydeligvis skaber mange frustrationer.
Herhjemme sidder Anton ved bordet, indtil han er færdig, så får han lov at lege, men vi spiser færdig. Ønsker han ikke at spise noget, behøver han ikke sidde ved bordet, men han ved dog også godt, at han ikke får mad senere på aftenen - så han spiser som oftest med, når vi andre gør 
Anmeld