Gør jeres mænd også det??

Herhjemme er børnene vores begges ansvar - og vi har begge et ansvar for at få familielivet til at fungere, så skal vi noget (det er som regel mig), så aftaler vi det med hinanden først, så vi f.eks. ikke får lavet dobbeltaftaler.

Jeg synes virkelig, du skal få talt dette igennem med ham. Du kan ikke være tjent med at ende som udbrændt mor og kæreste, fordi du ikke får den støtte fra din kæreste, som du har behov for, og fordi han ikke tager sit ansvar på sig.

Kort sagt: nej

Synes godt jeg kan genkende noget af det du siger, men måske ikke helt på samme måde. Jeg håntere min mand mange ønsker og lyster, sådan at han må priotere. Det betyder at han har mere fritid end mig i forhold til vores børn, men det er efterhånden 50/50. Hos os skal man sige, hvis der er noget man gerne vil og ønsker at få plads til, også finder vi som regelt ud af det. Jeg havde det svært i starten fordi jeg ente med altid at være den der var børnepasser, hvor han bare tog afsted. Men efterhånden som jeg begyndte at stille krav og sige, at nu skulle jeg lige det her, og træne, en tur med veninderne, eller tage ekstra arbejde, så har han mærket hvordan man må priotere, for gør vi ikke begge det, ses vi ALDRIG sammen, eller som familie. 

Så pt lige inden barn nummer to, er der er en gensidig forventning til at vi giver plads til hinanden og ikke gør ting på trods og bekostning af hinanden.

Synes bestemt du skal kæmpe med ham, for tror du kan vinde noget, på trods af høj alder, må han kunne korrigere sin adfærd, især hvis han mærker hvad det gør ved dig, når han bare smutter.

Ellers må du sætte stolen for døren, så må han sku få sig sit eget sted til han er klar til at indgå i jeres fælles liv.