Gør jeres mænd også det??

Sujan skriver:

Min kan godt være lidt sådan... Altså han laver rigtig meget her hjemme og tager vores datter rigtig meget..
Men han laver aftaler o.s.v uden at tænke på om jeg tager vores datter. Det går han bare udfra.. Hvorimod hvis jeg skal noget så skal jeg sikre mig at han er hjemme og ingen aftaler har...

Men han er dog blevet mere opmærksom på det og nu gør vi bare lidt grin med det, når det sker:-)

Min mand laver også rigtig meget herhjemme, men det omhandler bare ikke ungerne, det er mere at makke i gamle biler, der skal sælges videre eller lave noget på huset

Det er sjældet han har ungerne, altså de er 5, 3 og 2 og han har ALDRIG prøvet at bade dem til trods for de kommer i bad hver dag

Hvad gjode du for at han gjorde noget ved dem+

 

Min mand har det med at fare op i en spids når jeg nævner noget jeg ikke syntes fungere optimalt og jeg magter seriæst ikke at tale med en der råber af mig og så lader jeg det gerne ligge

Anonym skriver:

Min mand har en idé om, at når han skal noget så skal han noget, jeg har i aften stået med 2 unger der ikke ville sove og jeg har det selv af helvedes til, han gik op til naboen for at få en øl, da han li menste han skulle det

I eftermiddags skulle han åbenbart levere en bil, så der var han heller ikke hjemme

Altså tingene kører kun efter hans hoved og hans plan, han regner med jeg har ungerne og "vil" jeg gerne noget, jamen så må jeg jo få dem passet.....

Min mand er enebarn og nok lidt "skadet" fra hans mor, ALT (og jeg mener virkelig ALT) har drejet sog om ham fra han var nyfødt og ja indtil idag hvor han altså er 32!!!

Men hvis jeres mænd mener de skal noget, gør de det så bare, altså tænker, bare siger farvel også går/kører?

 

Nej sådan er han ikke for så var jeg ikke sammen med ham.
Herhjemme er vi fælles om tingene.

Anonym skriver:

Min mand har en idé om, at når han skal noget så skal han noget, jeg har i aften stået med 2 unger der ikke ville sove og jeg har det selv af helvedes til, han gik op til naboen for at få en øl, da han li menste han skulle det

I eftermiddags skulle han åbenbart levere en bil, så der var han heller ikke hjemme

Altså tingene kører kun efter hans hoved og hans plan, han regner med jeg har ungerne og "vil" jeg gerne noget, jamen så må jeg jo få dem passet.....

Min mand er enebarn og nok lidt "skadet" fra hans mor, ALT (og jeg mener virkelig ALT) har drejet sog om ham fra han var nyfødt og ja indtil idag hvor han altså er 32!!!

Men hvis jeres mænd mener de skal noget, gør de det så bare, altså tænker, bare siger farvel også går/kører?

 

Ikke så ekstremt som din.. Men jeg prøver lidt at få ham til at forstå at jeg ikke synes det er OK at han altid tager forgivet at det er helt i orden med mig at han laver planer hvor Magnus ikke kan være med, så jeg har ham agtigt.. Og et er jo ikke fordi jeg ikke super gerne vil men mere at tingene er sq lettere når man er to. Jeg tager jo heller ikke lige til en veninde og går ud fra at han passer Magnus uden at vi har aftalt det. 

Anonym skriver:

Min mand har en idé om, at når han skal noget så skal han noget, jeg har i aften stået med 2 unger der ikke ville sove og jeg har det selv af helvedes til, han gik op til naboen for at få en øl, da han li menste han skulle det

I eftermiddags skulle han åbenbart levere en bil, så der var han heller ikke hjemme

Altså tingene kører kun efter hans hoved og hans plan, han regner med jeg har ungerne og "vil" jeg gerne noget, jamen så må jeg jo få dem passet.....

Min mand er enebarn og nok lidt "skadet" fra hans mor, ALT (og jeg mener virkelig ALT) har drejet sog om ham fra han var nyfødt og ja indtil idag hvor han altså er 32!!!

Men hvis jeres mænd mener de skal noget, gør de det så bare, altså tænker, bare siger farvel også går/kører?

 

Min mand kan godt finde på at sige ja uden at tænke over eller spørge mig om vi har nogle planer (jep, jeg holder styr på fælleskalenderen) og har han lagt planer på en dag hvor vi har andre planer så beder jeg ham aflyse, ellers aftaler vi evt, et kompromis.

hvis han har aftalt noget på en dag hvor vi ingen planer har, er han velkommenen til at gennemfører de planer, men hvis jeg samtidig har lagt planer samme dag, så aftaler vi en kompromis.

Men vi snakker som oftest om tingene inden vi aftaler noget.

Bassemor<3 skriver:

Min mand kan godt finde på at sige ja uden at tænke over eller spørge mig om vi har nogle planer (jep, jeg holder styr på fælleskalenderen) og har han lagt planer på en dag hvor vi har andre planer så beder jeg ham aflyse, ellers aftaler vi evt, et kompromis.

hvis han har aftalt noget på en dag hvor vi ingen planer har, er han velkommenen til at gennemfører de planer, men hvis jeg samtidig har lagt planer samme dag, så aftaler vi en kompromis.

Men vi snakker som oftest om tingene inden vi aftaler noget.

Her er der mere tale om spontane aftaler, altså f.eks. jeg kører li en tur med x og x, eller jeg skal li lave et eller andet for x eller x

Tit og ofte sådan noget pludselg og li nu

Anonym skriver:

Det må være dejligt

Ved bare ikke hvordan jeg skal forklare ham det, når han er vant til at hele verden fungere udfra ham

Gør det samme mod ham ungerne i armene på ham og så går du.. så kan i tage snakken når du kommer hjem for det vil han formenelig ik synes er skide fedt  

Anonym skriver:

Min mand har en idé om, at når han skal noget så skal han noget, jeg har i aften stået med 2 unger der ikke ville sove og jeg har det selv af helvedes til, han gik op til naboen for at få en øl, da han li menste han skulle det

I eftermiddags skulle han åbenbart levere en bil, så der var han heller ikke hjemme

Altså tingene kører kun efter hans hoved og hans plan, han regner med jeg har ungerne og "vil" jeg gerne noget, jamen så må jeg jo få dem passet.....

Min mand er enebarn og nok lidt "skadet" fra hans mor, ALT (og jeg mener virkelig ALT) har drejet sog om ham fra han var nyfødt og ja indtil idag hvor han altså er 32!!!

Men hvis jeres mænd mener de skal noget, gør de det så bare, altså tænker, bare siger farvel også går/kører?

 

hvad med bare og efterlade ham med ungerne nogle timer,
og hvis han bare finder en barnepige, så er der en dejlig sofa for natten.
Han er nød til at lære at være far, og han bliver ikke bedre, hvis du ikke siger fra.
Han har tre børn som fortjener en far der faktisk gider at være sammen med dem. Du er nød til at sætte ham lidt på is, ind til det siver ind. Han bliver måske sur, men så må han blive voksen og indse at han har en familie og at han ikke skrid får sin vilje eller kan gøre hvad det passer ham.

Team Putte skriver:

Gør det samme mod ham ungerne i armene på ham og så går du.. så kan i tage snakken når du kommer hjem for det vil han formenelig ik synes er skide fedt  

Det kan jeg bare ik, gid jeg kunne, men det kan jeg simplethen ikke få mig selv til

Anonym skriver:

Det kan jeg bare ik, gid jeg kunne, men det kan jeg simplethen ikke få mig selv til

ærgeligt.. er sikker på det vil give den effekt du mangler for at få ham til at forstå dig..dig..

Tror ikke du skal regne med det bliver bedre..for han har jo aldrig lært at sætte sine egne behov til side.

Så du skal gøre op med dig selv om du vil og kan lade være med at regne med ham og selv klare det eller om du vil blive ved med at kæmpe for at han forstår det.

Har været gift med en af slagsen og det ændrer sig bare ikke! Beklager.

Så vil du være mor for 3 eller 4?? kan du leve med det?? ellers må du tage konsekvensen. Den kommer nok alligevel -hvis ikke nu så om et par år, når du finder ud af du er ved at tabe dig selv, fordi du hele tiden går på kompromis med dig selv og dine ønsker.
Husk at det familieliv i har nu, er det børnene vokser op med som forbillede.

Så hvad ønsker du?+
Hvad har du??
Er det realistisk at få ??
hvad kan/ønsker du at leve med??
Hvad vil du gerne vise børnene er okay, hvad er en familie, hvad er en far??