Hvem lader i passe jeres børn??

Hejsa

Jeg er, for en gangs skyld lige lidt nysgerrig!!

Hvem lader i passe jeres børn??

Jeg er meget forsigtig med hvem jeg lader passe mit barn. Men nu begynder det at presse da jeg har fået en del weekend vagter her i sommeren, så nu må jeg udvide mit "barnepige netværk" en smule. Men det stikker bare i hjertet!! Det er bestemt ikke fordi folk ikke ville kunne passe rigtigt godt på min datter.... meeeeen, det er ikke alle jeg vil lade hende blive passet ved!! Og der er ikke personlig ment... jeg bryder mig bare ikke om det, og heller ikke hvis hun skal passes af mange forskellige!! 

Det er hovedsagligt vores dagplejemor der for tiden har tilbudt at tage hende   men ellers min far/søster eller en veninde som også er enlig mor!!

Hvem bruger i??

Knus  Pernille

Min kærestes søskende - Ikke hans forældre (Lang historie)
Julie's Gudmor
Min Bonus Mor
Min mor får ikke lov (Lang Historie)
To hold venner...

mine forældre og jens forældre..
Jeg mener ikke mine børn er gamle nok til en fremmed tøs på 14 eller 15..de er kun børn jo og skal altså ikke passe mine små unger
Måske får vi en rigtig barnepige senere, men ikke nu.

Uha ja ser du vi bor så i jylland kun med nye venner og ingen familie så her får ingen lov til at passe ham endnu jeg skal først lære dem bedre at kende.

Men når vi på sjælland og hvis vi skal noget jamen så ville det være mine forældre eller Claus forældre.

Hejsa

Hjemme hos mig har er det:

Min søster, hendes nu eks kæreste, min mor og far, mine kusiner, og mine bedsteforældre.

Nogle gange har det været et tæt veninde, da hun er som en moster for Asta.

Jeg har altid været alene mor, indtil for 9 mdr siden. Havde da jeg startede på arbejde efter barsel butiksarbejde og arbejde en hverdagsaften til 2130 og hver anden weekend fradag til 21,30 og løredag til 18,00 og når man så også engang i mellem skal noget uden barn, så har jeg været nødt til at tage imod kyshånd at så mange gerne har ville passe hende:0)

Sætter så meget pris på at hun har haft så mange omkring hende. Jeg er også meget tæt med min familie og har aldrig været utryk eller andet ved at få hende passet ved dem eller ved så mange forskellige. Asta har selv elsket det, har haft så mange fede oplevelser og har aldrig selv givet udtryk for at hun har synes det har været utygt for meget eller andet:0)

Knus

Farmor og farfar, Mormor og morfar og moster Ida...andre passer ikke mine børn...det er dem jeg er trygge ved, dem der elsker mine børn og dem mine børn vil være hos..
Efterhånden som de bliver større er det jo noget andet...men skal vi noget er det dem.
KNus Eva...hvis børn tit sover hos mormor, bare fordi de gerne vil...hverdage og weekender.

Min kærestes to søskende. De bor i nærheden, og Simon kan lide at være hos dem  Han har dog kun prøvet at overnatte én gang, hos min kærestes søster, og natten gik helt af helvede til........... men bedre held næste gang.
Og så min mor (og far) - men hun bor i Aalborg, og vi i Storkøbenhavn. Hun tager dog gerne turen herover, hvis hun har muligheden for det. Han har prøvet én gang at overnatte sammen med min mor, hos en af hendes veninder, og det gik fantastisk godt!

Ellers er der ikke nogen der har passet ham. Men mine veninder, eller min kærestes venner, måtte meget gerne, hvis de ville tage udfordringen op. Tror nu egentlig han er meget nem, hvis der bare er noget legetøj og sovs og kartofler
Jeg har det efterhånden ikke så dårligt med at efterlade ham hos nogen - så længe jeg naturligvis stoler på vedkommende. Men de fleste vi kender har selv børn der trives, så mon ikke de kan passe min søn også. Han kan godt være lidt ked i starten, men så skal man bare vise ham en flyver, en bus eller et andet transportmiddel - eller en fugl for den sags skyld - og så er savnet allerede glemt

Jeg lader bestemt ikke alle passe mit barn, så det er faktisk kun mine forældre, hans moster og 2 hold vennepar, der ville få lov....

Hos os er det indtil videre kun farmor og farfar, samt moster (som også er hans gudmor) der får lov at passe bettefisen.

Farmor og farfar fordi de har 3 børnebørn i forvejen og farmor er dagplejer til dagligt, samt at de udviser en stor interesse i vores søn, og heldigvis respekterer de krav osv. vi har omkring vores søn ift. mad m.m.

Moster/gudmor fordi hun er så tæt knyttet til min hustru og hun har hjulpet os utroligt meget i tiden efter fødslen, og på mange andre områder allerede inden vi blev gravide. Hun er nærmest gået hen og er blevet vores ekstra barn og betyder, hvis ikke lige så meget, så næsten lige så meget for mig som hun gør for min hustru.

Mormor og morfar får ikke lov - de har aldrig haft små børn, da min hustru og hendes søster er adopterede i en alder af hhv. 6 og 3 år (de er biologiske søskende).
Endvidere er det kun morfar der tager hans barnebarn seriøst. Mormor er mere af den holdning at børn skal ses men ikke høres - end ikke hvis det bare er glad pludren når man sidder og spiser ved bordet. Når vi er på besøg hos dem så hilser hun da på ham, men udviser ellers ingen interesse for hendes barnebarn - heller ikke når han komme kravlende hen til hende, eller gående som han gør nu (10 måneder gammel), så afviser hun ham bare, hvorefter han trækker sig væk og går hen til en af os andre. Mormor har haft brystkræft og fik fjernet brysterne før jeg mødte min hustru, og har får ca. 1 år siden fået konstateret det igen. Det kan selvfølgelig have en betydning for hendes tilgang til sit barnebarn - måske hun frygter at dø og ikke kunne være der for min søn når han bliver ældre. Men hvorfor griber hun så ikke chancen og er så meget sammen med ham som muligt nu?

Jeg synes det er så synd for min søn, at hans mormor ikke er lykkelig og glad for sit barnebarn - men et eller andet sted synes jeg også det er synd for hende, for hun går virkelig glip af meget. Morfar siger selv at han ikke har forstand på små børn, men jeg kan se hver gang at han virkelig gør en enorm indsats for at være en god morfar, hvilket han også er. Han startede noget usikkert (det er hans første barnebarn), men han er virkelig kommet godt efter det via den fantastiske indsats han gør. Han giver ikke engang op hvis min søn bliver ked af det og græder - så forsøger han at trøste ham og gøre ham glad igen. Han er dog ikke kommet så langt så han tør binde an med et bleskift.

Jeg har selv 2 søskende og kunne som sådan godt lade min storebror og svigerinde (der selv har 2 børn på hhv. 10 og 7) passe ham, mens min søster på ingen måde får lov, da jeg ikke kan forene mig med hendes måde at opdrage og passe børn på - hun har selv 1 barn på 5 år. Derudover er der nogle andre personlige ting der gør at hun ikke får lov.

Når han bliver lidt ældre har vi et hold meget nære venner som også sagtens kan passe ham, da deres syn på opdragelse og omgang med børn er meget lig vores.

Nå - det blev en lang smøre om andet også - men kort er det altså kun mine forældre og svigerinde der får lov til at passe ham pt.

Hos os er det kun mine forældre og hans forældre. Jeg ville ikke være tryg hvis andre skulle passe mit barn.