Til jer der ikke har nemt ved at blive gravide..

Miamaja skriver:



Det er sjovt saa forskellige vi er  jeg er af den opfattelse at det er for nemt at faa egne born for vores vedkommende.

Så nemt er det nu heller ikk Vi har nu kæmpet 1½ år for at få nr. 2 så jeg vil ikk sige at det er for nemt.

Jeg har sikkert bare misforstået kommentaren

Jeg tror, at den er ment, sådan så at det er nemt for hende og hendes mand at få børn selv, men at de istedet har valgt at adoptere. For nej det er ikke nemt for alle, vi har været i gang med projekt baby i 3½ år nu uden held, så det er bestemt ikke nemt og lige til, desværre, ville ønske at det var

Majastina skriver:

Jeg tror, at den er ment, sådan så at det er nemt for hende og hendes mand at få børn selv, men at de istedet har valgt at adoptere. For nej det er ikke nemt for alle, vi har været i gang med projekt baby i 3½ år nu uden held, så det er bestemt ikke nemt og lige til, desværre, ville ønske at det var

Det er sikkert sådan ment 

3½ år det er godt nok længe, så skal jeg ikk "brokke" mig.

¨for at du snart bliver gravid.

Ha' en dejlig dag.

Knus

Jeg har stået som barnløs og ville aldrig bruge en rugemor...ville hellere ikke den dag i dag bruge donorsæd.
Adoption kan jeg slet ikke forholde mig til nu hvor jeg har tre skønne biobørn..må indrømme at for mig er en stor del af det at få børn at jeg også har en del af mig i dem...at de ligner, opfører sig osv...genetikken er vigtig for mig.
Men kunne jeg slet ikke få børn, så måske.
Knus Eva.

Henriette72 skriver:



Det er sikkert sådan ment 

3½ år det er godt nok længe, så skal jeg ikk "brokke" mig.

¨for at du snart bliver gravid.

Ha' en dejlig dag.

Knus

Jo du skal da så, 1½ år er lang tid. Faktisk var det min allersværeste tid i hele det her forløb. Man skal aldrig holde tilbage for at fortælle, hvordan man selv har det, selvom der er andre der har prøvet det samme. Slet ikke, så du "brokker" dig bare alt det du vil og har behov for, det skal ud ellers bliver det en al for stor byrde at bære på. Så du skriver bare alt det du vil, og du må også meget gerne skrive til mig. Det hjælper at fortælle det til folk og også snakke med folk, som kan forstå alle følelserne bag. Skriv og "brok" dig så meget du kan, det gør vi andre også

Majastina skriver:

Jo du skal da så, 1½ år er lang tid. Faktisk var det min allersværeste tid i hele det her forløb. Man skal aldrig holde tilbage for at fortælle, hvordan man selv har det, selvom der er andre der har prøvet det samme. Slet ikke, så du "brokker" dig bare alt det du vil og har behov for, det skal ud ellers bliver det en al for stor byrde at bære på. Så du skriver bare alt det du vil, og du må også meget gerne skrive til mig. Det hjælper at fortælle det til folk og også snakke med folk, som kan forstå alle følelserne bag. Skriv og "brok" dig så meget du kan, det gør vi andre også

Tak søde Det der er det mest frustrerende er at 1. gang gik der kun 3 mdr og så stod jeg med en postiv test.
Da jeg så havde fået Selma gik der 10 mdr. før jeg fik mens og igen gik der kun 3 mdr. før jeg stod med 2 streger. Den endte desværre i en SA. Jeg blev gravid i perioden efter der så endte i en MA. Det var i sep. og siden da har jeg ikk set skyggen af noget som helst Vil bare SÅ gerne gøre min dejlige datter til storesøster så hun "selv" har en baby, i stedet for "kun" at have dem i vuggestuen....

Håber at vi begge snart så med 2 streger og kan følges over i "Graviditet"

Eva skriver:

Jeg har stået som barnløs og ville aldrig bruge en rugemor...ville hellere ikke den dag i dag bruge donorsæd.
Adoption kan jeg slet ikke forholde mig til nu hvor jeg har tre skønne biobørn..må indrømme at for mig er en stor del af det at få børn at jeg også har en del af mig i dem...at de ligner, opfører sig osv...genetikken er vigtig for mig.
Men kunne jeg slet ikke få børn, så måske.
Knus Eva.

sjovt som debatten kommer ind paa adoption og lidt sjovt er det synes jeg, at det for mange er saa vigtigt at de ved deres gen og dna bliver viderefort og det er altafgorende for dem for at vaere foraeldre. at de ved at lille anton, har dna der kan findes hos en selv. hvad man saa kan bruge det til som foraeldre kan jeg saa slet ikke forstaa, og kommer aldrig til det. den der 'ur' folelse eksistere ikke i min logik. der er jeg nok for moderne

det er ogsaa lidt sjovt naar folk og som du selv siger, at det er ogsaa det med at de ligner en og opforer sig som en selv.
min son opforer sig nodagtig som mig og som da jeg var barn, siger folk hele tiden. og fremmede har tit sagt 'jamen i har de samme ojne'. hehe..

jeg tror ikke med dna man kan vaere sikker paa man faar et barn der ligner en eller opforer sig som en selv.
men der er aabenbart nogle der elsker selve ideen om en tro kopi af sig selv. en smule narcisistisk hehe

Henriette72 skriver:



Så nemt er det nu heller ikk Vi har nu kæmpet 1½ år for at få nr. 2 så jeg vil ikk sige at det er for nemt.

Jeg har sikkert bare misforstået kommentaren

hej henriette, jeg haaber for jer i snart er med barn og jeg ved godt der er mange der kaemper. mange synes sikkert det er pudsigt min mand og jeg har valgt at adoptere naar vi nu 'kan'. men det var vores onske. mest mit og han hoppede med paa den. heldigvis insisterede min mand ikke paa at hans barn SKAL komme fra hans 'familie juveler'.

i adoption processen blev vi begge undersogt og vores egne chancer for at reproducere blev maalt til at vaere 'gode til rigtig gode'.

jeg valgte at adoptere eget barn og ikke faa eget dna barn fordi:

1. I min logik saa var der allerede babyer tilstede der behovede en mor og far, saa jeg kunne ikke se grund til at saette flere i verden.

2. det var ikke altafgorende for mig at vide at mit barns blod kunne maales og vurderes at stamme fra mig og mine forfaedre.

3. jeg ville ikke have born for at faa en mini udgave af mig selv. tror heller ikke logisk paa at det kan lade sig gore, selvom det er ens eget dna barn.

tja, det var mine grunde.

Jeg ved ikke om man kan sige, at du er mere moderne, du er vel bare anderledes indrettet end lige netop os der har svaret på dit indlæg. ærlig talt, så syntes jeg du taler lidt ned til os, ved at sige, at vi søger en miniversion af os selv og at det er et "ur" instinkt, som du er hævet over.

Det er helt naturligt at ønske sig sit eget barn, men det er forskelligt hvordan man erhverver sig det barn, om det er ved knaldning, donorsæd eller adoption.

Jeg syntes fx at det er trist at du får en andens barn og at den kvinde der har båret dit barn, ikke har mulighed for selv at tage sig af ham. I nogle tilfælde er det jo for det bedste, at et barn bliver bortadopteret, men nogle gange er det bestemt også fordi kvinden lever et sted hvor hun ikke har mulighed for at beholde sine egne børn - uanset hvor meget hun gerne ville. Det er derfor jeg ikke bryder mig om at adoptere, fordi jeg syntes man får en andens barn og selvom jeg sagtens kan se, at der er rigtig mange børn i verden som har brug for adoption, så syntes jeg stadig det er at sige ja til at verden ser ud som den gør.

Ked af hvis jeg træder nogen over tæerne, men jeg må indrømme, at jeg følte du stampede lidt på mine ved at tale ned til os barnløse. vi oplever det jo netop ikke som "let" at få børn og vi syntes ikke vi vælger den "lette" løsning ved at forsøge at få vores eget barn - og det ville du også vide hvis du vidste hvor mange fysiske smerter der er forbundet med behandlingerne - udover de psykiske!
Vi (min mand og jeg) er forresten også blevet testet og vi har også gode muligheder for at få børn selv, der er absolut intet galt med nogen af os, og alligevel fungerer det bare ikke, så bare fordi jeres tal ser gode ud, er det ikke lig med et enormt afkast af biologiske unger.

og ja, det er jo utrolig narcissistisk at få et barn, men det er det jo uanset om man får et barn ad naturens vej eller vælger at adoptere det, i sidste ende handler det om, at man mener man har noget at give til verden og vil føre sin ånd videre ind i fremtiden. Jeg tror ikke der er nogen af os, der udelukkende ønsker os en lille version af os selv og jeg tror heller ikke det var sådan Eva mente det (men jeg skal naturligvis ikke tale på hendes vegne), men der er noget helt specielt ved at genkende sig selv i sit barn (for mit vedkommende i min niece) og det er tydeligt du også selv oplever dette når du siger, at andre fortæller at din adopterede søn opfører sig som eller ligner dig.

Tjuhl skriver:

Jeg ved ikke om man kan sige, at du er mere moderne, du er vel bare anderledes indrettet end lige netop os der har svaret på dit indlæg. ærlig talt, så syntes jeg du taler lidt ned til os, ved at sige, at vi søger en miniversion af os selv og at det er et "ur" instinkt, som du er hævet over.

Det er helt naturligt at ønske sig sit eget barn, men det er forskelligt hvordan man erhverver sig det barn, om det er ved knaldning, donorsæd eller adoption.

Jeg syntes fx at det er trist at du får en andens barn og at den kvinde der har båret dit barn, ikke har mulighed for selv at tage sig af ham. I nogle tilfælde er det jo for det bedste, at et barn bliver bortadopteret, men nogle gange er det bestemt også fordi kvinden lever et sted hvor hun ikke har mulighed for at beholde sine egne børn - uanset hvor meget hun gerne ville. Det er derfor jeg ikke bryder mig om at adoptere, fordi jeg syntes man får en andens barn og selvom jeg sagtens kan se, at der er rigtig mange børn i verden som har brug for adoption, så syntes jeg stadig det er at sige ja til at verden ser ud som den gør.

Ked af hvis jeg træder nogen over tæerne, men jeg må indrømme, at jeg følte du stampede lidt på mine ved at tale ned til os barnløse. vi oplever det jo netop ikke som "let" at få børn og vi syntes ikke vi vælger den "lette" løsning ved at forsøge at få vores eget barn - og det ville du også vide hvis du vidste hvor mange fysiske smerter der er forbundet med behandlingerne - udover de psykiske!
Vi (min mand og jeg) er forresten også blevet testet og vi har også gode muligheder for at få børn selv, der er absolut intet galt med nogen af os, og alligevel fungerer det bare ikke, så bare fordi jeres tal ser gode ud, er det ikke lig med et enormt afkast af biologiske unger.

og ja, det er jo utrolig narcissistisk at få et barn, men det er det jo uanset om man får et barn ad naturens vej eller vælger at adoptere det, i sidste ende handler det om, at man mener man har noget at give til verden og vil føre sin ånd videre ind i fremtiden. Jeg tror ikke der er nogen af os, der udelukkende ønsker os en lille version af os selv og jeg tror heller ikke det var sådan Eva mente det (men jeg skal naturligvis ikke tale på hendes vegne), men der er noget helt specielt ved at genkende sig selv i sit barn (for mit vedkommende i min niece) og det er tydeligt du også selv oplever dette når du siger, at andre fortæller at din adopterede søn opfører sig som eller ligner dig.

jeg mente ikke at se ned paa andre der har svaert ved at faa born selv. jeg har netop sagt der ikke er noget der er rigtigt eller forkert hvorpaa man vaelger at faa barn.

Men jeg synes derimod at det er UTROLIGT trist og maerkeligt at du mener det er trist at jeg har faaet mit barn!!!.