Til jer der ikke har nemt ved at blive gravide..

Miamaja skriver:

Hvis I havde mulighed for det, ville I have noget imod at bruge en rugemor? Og er det noget I har overvejet og talt om med jeres partner?

Jeg må indrømme at jeg vil gøre hvad som helst for at blive mor...Også flytte til udlandet for at benytte en rugemor...En familie er alt jeg nogensinde har ønsket mig...Om min mand så er med på den er en anden ting... Nu er vi jo i behandling igen, så der er håb forude 

Nu har jeg ikke haft svært ved at blive gravid, men kunne aldrig overveje en rugemor.......

Har faktisk altid sagt jeg godt ku tænke mig at adoptere..... Men nu har jeg 2 selv, men ku faktisk stadigvæk godt tænke mig et barn fra Indien eller Afrika.....

Men tror nu en evt 3'er blir "af egen avl" som de andre:-)

Tjuhl skriver:



jeg kan sagtens forstå dig, men jeg vil lige sige, at en rugemor er ikke helt det samme som donorsæd, idet en rugemor udelukkende er bærer af JERES barn, dvs det er DIT æg og din mands sæd, men i hendes krop

Ja det er rigtig, må ærligt indrømme jeg ikke har sat mig rigtig ind i det fordi det slet ikke tiltaler mig

Tjuhl skriver:



Tak.
Jeg er af den opfattelse, at det ikke er en menneskeret at få børn og hvis vi ikke kan få dem relativt "by ourselves" så er det sådan det er. Jeg fandt ud af, da jeg i januar blev gravid udenfor livmoderen og vi mistede vores første barn, at det vigtigste er ikke om vi får børn, men at vi er sammen mig og Søren.

Det er sjovt saa forskellige vi er jeg er af den opfattelse at det er for nemt at faa egne born for vores vedkommende.

Det er heller ikke noget jeg har overvejet. Tanken har faktisk slet ikke strejfet mig.  Til gengæld har jeg overvejet at donorer æg, men ved ikke rigtig. Jeg synes i det hele taget ,at det er nogle meget svære emner og beslutninger man skal bearbejde som barnløs. Vi har overvejet adoption, men er gået lidt væk fra det igen. Mest fordi jeg har en veninde, der er adopteret, og hun sagde, er det ville hun aldrig gøre, og efter en snak med hende ved jeg ikke rigtig længere.

Majastina skriver:

Det er heller ikke noget jeg har overvejet. Tanken har faktisk slet ikke strejfet mig.  Til gengæld har jeg overvejet at donorer æg, men ved ikke rigtig. Jeg synes i det hele taget ,at det er nogle meget svære emner og beslutninger man skal bearbejde som barnløs. Vi har overvejet adoption, men er gået lidt væk fra det igen. Mest fordi jeg har en veninde, der er adopteret, og hun sagde, er det ville hun aldrig gøre, og efter en snak med hende ved jeg ikke rigtig længere.

din veninde har adopteret og derefter sagt hun ikke ville have gjort det bagefter

Miamaja skriver:



din veninde har adopteret og derefter sagt hun ikke ville have gjort det bagefter

Sådan læste jeg den også lige, men hendes veninde er selv adopteret

Nej nej, hun er selv adopteret fra Chili af danske forældre. Men det er nu ikke på grund af hende kun. Det er ligeså meget fordi alt det her behandling for barnløshed og mange års forsøg på at få børn har tæret så meget på vores kræfter, at vi snart ikke kan mere. Så nu må vi se, det er ikke helt udelukket at adoptere, men overskuddet skal bare lige komme først.

Majastina skriver:

Nej nej, hun er selv adopteret fra Chili af danske forældre. Men det er nu ikke på grund af hende kun. Det er ligeså meget fordi alt det her behandling for barnløshed og mange års forsøg på at få børn har tæret så meget på vores kræfter, at vi snart ikke kan mere. Så nu må vi se, det er ikke helt udelukket at adoptere, men overskuddet skal bare lige komme først.

naa saadan. jeg vil lige gore klart at bare fordi jeg har adopteret saa mener jeg ikke alle andre burde have samme mening som mig og onske at adoptere. Man ved bedst selv hvad ens intuition siger en paa det plan, og man kan ikke sige det er mere rigtigt at gore det ene eller andet.

men nu er jeg rigtig nysgerrig efter at vide hvad din veninde har at sige omkring det at vaere adopteret og hendes mening om adoption. hvordan har hun selv oplevet det og hvordan paavirker det hende den dag idag??

Hun meget sådan splittet, for hun elsker sine forældre over alt på jorden, det er hendes forældre siger hun, og det har hun altid følt. Det, der er svært, siger hun, er, at man ikke kender noget til sin kultur og hjemland. Det er ikke fordi hun har savnet at kende sine biologiske forældre, for det har hun ikke. Men hun føler ligesom om, der er noget, der mangler fordi hun ikke kender landet og kulturen. Samtidig synes hun også, at det er svært, fordi det er svært for folk at se, hvor hun er fra, de kan se, hun ikke er dansk af oprindelse, og derfor bliver hun placeret i en kategori som værende udlænding, uden at hun jo er det, for hun har jo danske forældre. Som hun siger, så har udlændinge jo ofte nogen fra samme kultur og med samme udseende som dem selv at snakke med om alt sådan noget om ikke andet så deres familie, men det har hun jo ikke haft. Og det er det der har været svært. Hun er bestemt ikke modstander af adoption, hun er lykkelig over at have fået sine forældre, og synes, at det er dejligt at folk vil adoptere, men hun har bare ikke lyst til det. Som du jo siger, så er det op til folk selv, hvorvidt de har lyst til at adoptere eller ej, og der giver jeg dig fuldstændig ret. For man skal jo ikke adoptere, hvis man ikke har lyst, så går det galt, og omvendt så hvis det er det man altid har drømt om, så skal man endelig gøre det. Ligemeget om det er biologiske eller ej, så får man de dejligste børn, og adopterede børn er ligeså meget ens eget barn som et biologisk, eller sådan føler jeg det i hvert fald.