SP: du gør ALT forkert, og det er jeg nødt til at handle på!

Hej piger!

Undskyld for det lidt lange indlæg, men puuuhhhh...

Jeg står i en ret forfærdelig situation. Jeg fødte en lille pige ( eller ret stor, faktisk) i november 2012. Jeg fik mit første sp-besøg en uge senere, og allerede fra starten kunne jeg ikke lide hende, og fornemmede den dårlige kemi imellem os Jeg sagde ikke noget og virkede heller ikke negativ over for hende, da jeg ville give hende en chance, og alt kan godt være lidt akavet, når man møder nogen første gang. Men nej, det blev værre og værre. Jeg er ung mor (21 år) udover det er jeg også alene. Hun griber hver en chance for at sige til mig at det er "synd der ikke er en mand i huset" og " det er ærgeligt du ikke har en kæreste, de er de bedste sparringspartnere"  Ja, muligvis, men jeg klarer det jo vildt godt uden! Hun prøver hele tiden at nedgøre mig og give mig det indtryk, at fordi jeg er ung kan jeg ikke håndtere min datter!  Hun har hver gang fundet et problem med min datter, og hver gang har hun sagt "gå liiiige til lægen og få det tjekket, det er vi nødt til at følge op på"...Første gang sagde hun, at hendes hoved var formet forkert ( der var hun en måned gammel...) jeg gik til lægen som kunne konstatere at hendes hovedform var helt perfekt, bedre en de flestes  Anden gang kom der flere ting på én gang. vi sad i stuen og hun sagde " ja nu burde hun jo kunne sidde i skråstol, i kort tid. Men sådan en har du vel ikke.." Øh, jo det har jeg faktisk! Og hun sidder så flot i den, mens jeg f. eks går i bad. Da jeg har svaret dette kvitterer hun med " så sådan en skal du nok anskaffe dig"  Så er det bare jeg tænker "hørte du overhovedet ikke hvad jeg lige sagde?" Jeg gentog og hun mumlede bare et eller andet om skråstole. Hun sagde også " du er vel holdt op med at amme?" hvorpå jeg svarede " Nej, selvfølgelig ikke, det går faktisk rigtig godt!". Dertil svarer hun " Modermælk er jo det bedste for børn, og du vil vel gerne det bedste for din datter, ikke?" Jeg var helt lamslået over hendes evne til fuldstændig at ignorere mine svar!   Da hun var her igår spurgte hun ind til, hvordan det var gået med hendes "løse skuldre" ( som hun kunne konkludere ud fra, at min datter  helst ville have hovedet til højre). Jeg svarede at det var gået godt, for jeg havde igen været til lægen på hendes opfordring, og igen kunne lægen konstatere at intet var galt, og at hun slet ikke "hang" til nogen side...Dertil svarer hun intet, men nikker bare. Hun spørger mig hvad mine planer er for fremtiden, og jeg svarer at jeg da stadig går på universtitetet og ikke har intentioner om at stoppe. Dette ignorerer hun fuldstændigt. Hun spørger så" har du nogle planer med hende i sommerferien, hun skal vel ikke bare ligge og kede sig...vel?" situationen er på dette tidspunkt så grinagtig og samtidig frygtelig, at jeg ikke ved hvordan mit ansigtsudtryk skal se ud.. men jeg svarer at vi skal på ferie til Berlin, min datter, jeg og hendes mormor. Dertil svarer hun " Uha, den slags er jo dyrt, for sådan en som dig" ARHMEN gider du lige? Jeg har over 100.000 på kontoen, så det skulle vist ikke være et problem?  Hun svarer " Godt godt.. hvordan har du fået så mange penge?" Hm..måske fordi jeg har arbejdet siden jeg var 15?  Da min datter ligger på sit legetæppe mens vi snakker, begynder hun at smågræde lidt, og jeg kan mærke at hun er lidt træt, og måske gerne vil sidde lidt hos sin mor, så jeg tager hende op og kysser hende. Så siger sundhedsplejersken " Det der skal du altså ikke gøre, det er helt forkert. Hun skal have lov til at lige at ligge lidt" og igen sad jeg bare med åben mund og polypper, da hun tidligere har spurgt " nu lægger du hende ikke bare på legetæppet og går fra hende, vel?" Hvilket for mig er to ekstremer! Enhver mor vil da tage sit grædende barn op, uanset hvor "voldsom" gråden er! Da jeg siger " Jeg gør hvad jeg føler er rigtigt, og hun har det jo allerede bedre, se!" siger hun " jeg vil gerne tilbyde dig at tage på et "forældrekursus" i københavns Kommune, for forældre der har lidt svært ved at overskue deres nye situation. Jeg har kun været her i 10 min, og se hvad der er sket. Tænk så på hvad der sket, når jeg IKKE er her, puuuhhhaaa" ... Jeg har på ingen måde svært ved at overskue noget som helst, og klarer alt selv, så jeg fandt dette tilbud meget mærkeligt. hun siger så " der vil være støttepædagoger til stede og du kan måske bedre overskue dine pligter med din datter, hvis du får lidt hjælp fra kommunen!" Ej nej nej!! Hvad sker der lige? Min lille pige har det så godt, tager på, er med i udviklingen både mentalt og fysisk, så jeg ser ingen grund til at takke ja, i øvrigt går vi til babyrytmik på samme tidspunkt..  Da jeg har takket nej, med et noget underligt ansigtsudtryk, svarer hun "det synes jeg altså du skal gøre, ellers laver jeg en sag ud af dette her". Øh, hvad siger du? En sag ud af HVAD? HUn har tidligere skrevet ok pæne kommentarer om min pige i hendes bog, f. eks at hun er "mentalt meget veludvilket" og " trives fint, der er god kontakt mellem mor og barn". Så denne pludselig udmeldning virker for mig meget, meget mærkelig. Jeg takker igen nej, og siger på en pæn måde, at jeg synes hun skal gå. Det gør hun ikke, hun smiler bare og siger " det er jo for dit eget bedste, og hvis du vil dit barn det bedste, så gør du det. Ellers kan jeg jo lave en OBS ( altså hvor hun skriver hvad jeg gør galt, i journalen)  på dig, vil du hellere det?". Jeg er helt ør i hovedet af at blive nedrakket så meget, så jeg siger til hende, at jeg gerne vil have en ny sp, hvorefter hun siger "FINT!" og går ud af døren. Jeg er helt kvæstet nu, for ikke at snakke om skide ked af det. Hvad gør hun så nu? Jeg gør ingenting galt. Hun har det rigtig godt, vejer 8,2 kg  4 måneder gammel og pludrer, smiler og griner hele tiden. Jeg er vildt nervøs, da jeg ved at sådan en sag ofte bliver blæst helt vildt op! Jeg ved, at selv hvis der blev lavet undersøgelser om min forældreevne, så ville jeg klart være egnet, men da jeg har gang i en faderskabssag, ser det jo ikke ligefrem godt i i statsforvaltningen, at jeg har været igennem sådan en undersøgelse. Jeg ved ikke hvad jeg kan forvente fra hendes side lige nu. Jeg håber på det bedste.  Jeg er så ked og overvejer om jeg bare skulle have sagt ja for at please hende. øvøvøv. Cæcilia

du der nød til at handle nu. 

Hvis du ikke ringer, så virker det netop som om du er ligeglad med det hele, og så kan sp køre rundt med dig. 

Du skal ikke  bare tænke noget, du skal ringe og vise at du selvfølgelig Gør alt godt for dit barn.

 

Snak om at have en dårlig dag på jobbet...? Wow  Hun virker totalt inkompetent! Det virker mere som om du skal melde hende, ikke omvendt! Damn for en gimpe! Tror virkelig ikke at jeg kunnet have snakket med små bogstaver til hende....

Helt ærligt hvad bilder hun sig nd at sige sådan til en førstegangsmor?  Man er SÅ modtagelig som førstegangsmor, så det der crap hun lukker ud skal du altså ikke tage til dig! Hvis du føler at dit barn trives, ja så gør hun det højst sansynligt! Bare luk hende sp'en ude af hovedet og gør dit bedste for dit barn! Du får lige en kæææmpe med på vejen!

Cæcilia skriver:

Hej piger!

Undskyld for det lidt lange indlæg, men puuuhhhh...

Jeg står i en ret forfærdelig situation. Jeg fødte en lille pige ( eller ret stor, faktisk) i november 2012. Jeg fik mit første sp-besøg en uge senere, og allerede fra starten kunne jeg ikke lide hende, og fornemmede den dårlige kemi imellem os Jeg sagde ikke noget og virkede heller ikke negativ over for hende, da jeg ville give hende en chance, og alt kan godt være lidt akavet, når man møder nogen første gang. Men nej, det blev værre og værre. Jeg er ung mor (21 år) udover det er jeg også alene. Hun griber hver en chance for at sige til mig at det er "synd der ikke er en mand i huset" og " det er ærgeligt du ikke har en kæreste, de er de bedste sparringspartnere"  Ja, muligvis, men jeg klarer det jo vildt godt uden! Hun prøver hele tiden at nedgøre mig og give mig det indtryk, at fordi jeg er ung kan jeg ikke håndtere min datter!  Hun har hver gang fundet et problem med min datter, og hver gang har hun sagt "gå liiiige til lægen og få det tjekket, det er vi nødt til at følge op på"...Første gang sagde hun, at hendes hoved var formet forkert ( der var hun en måned gammel...) jeg gik til lægen som kunne konstatere at hendes hovedform var helt perfekt, bedre en de flestes  Anden gang kom der flere ting på én gang. vi sad i stuen og hun sagde " ja nu burde hun jo kunne sidde i skråstol, i kort tid. Men sådan en har du vel ikke.." Øh, jo det har jeg faktisk! Og hun sidder så flot i den, mens jeg f. eks går i bad. Da jeg har svaret dette kvitterer hun med " så sådan en skal du nok anskaffe dig"  Så er det bare jeg tænker "hørte du overhovedet ikke hvad jeg lige sagde?" Jeg gentog og hun mumlede bare et eller andet om skråstole. Hun sagde også " du er vel holdt op med at amme?" hvorpå jeg svarede " Nej, selvfølgelig ikke, det går faktisk rigtig godt!". Dertil svarer hun " Modermælk er jo det bedste for børn, og du vil vel gerne det bedste for din datter, ikke?" Jeg var helt lamslået over hendes evne til fuldstændig at ignorere mine svar!   Da hun var her igår spurgte hun ind til, hvordan det var gået med hendes "løse skuldre" ( som hun kunne konkludere ud fra, at min datter  helst ville have hovedet til højre). Jeg svarede at det var gået godt, for jeg havde igen været til lægen på hendes opfordring, og igen kunne lægen konstatere at intet var galt, og at hun slet ikke "hang" til nogen side...Dertil svarer hun intet, men nikker bare. Hun spørger mig hvad mine planer er for fremtiden, og jeg svarer at jeg da stadig går på universtitetet og ikke har intentioner om at stoppe. Dette ignorerer hun fuldstændigt. Hun spørger så" har du nogle planer med hende i sommerferien, hun skal vel ikke bare ligge og kede sig...vel?" situationen er på dette tidspunkt så grinagtig og samtidig frygtelig, at jeg ikke ved hvordan mit ansigtsudtryk skal se ud.. men jeg svarer at vi skal på ferie til Berlin, min datter, jeg og hendes mormor. Dertil svarer hun " Uha, den slags er jo dyrt, for sådan en som dig" ARHMEN gider du lige? Jeg har over 100.000 på kontoen, så det skulle vist ikke være et problem?  Hun svarer " Godt godt.. hvordan har du fået så mange penge?" Hm..måske fordi jeg har arbejdet siden jeg var 15?  Da min datter ligger på sit legetæppe mens vi snakker, begynder hun at smågræde lidt, og jeg kan mærke at hun er lidt træt, og måske gerne vil sidde lidt hos sin mor, så jeg tager hende op og kysser hende. Så siger sundhedsplejersken " Det der skal du altså ikke gøre, det er helt forkert. Hun skal have lov til at lige at ligge lidt" og igen sad jeg bare med åben mund og polypper, da hun tidligere har spurgt " nu lægger du hende ikke bare på legetæppet og går fra hende, vel?" Hvilket for mig er to ekstremer! Enhver mor vil da tage sit grædende barn op, uanset hvor "voldsom" gråden er! Da jeg siger " Jeg gør hvad jeg føler er rigtigt, og hun har det jo allerede bedre, se!" siger hun " jeg vil gerne tilbyde dig at tage på et "forældrekursus" i københavns Kommune, for forældre der har lidt svært ved at overskue deres nye situation. Jeg har kun været her i 10 min, og se hvad der er sket. Tænk så på hvad der sket, når jeg IKKE er her, puuuhhhaaa" ... Jeg har på ingen måde svært ved at overskue noget som helst, og klarer alt selv, så jeg fandt dette tilbud meget mærkeligt. hun siger så " der vil være støttepædagoger til stede og du kan måske bedre overskue dine pligter med din datter, hvis du får lidt hjælp fra kommunen!" Ej nej nej!! Hvad sker der lige? Min lille pige har det så godt, tager på, er med i udviklingen både mentalt og fysisk, så jeg ser ingen grund til at takke ja, i øvrigt går vi til babyrytmik på samme tidspunkt..  Da jeg har takket nej, med et noget underligt ansigtsudtryk, svarer hun "det synes jeg altså du skal gøre, ellers laver jeg en sag ud af dette her". Øh, hvad siger du? En sag ud af HVAD? HUn har tidligere skrevet ok pæne kommentarer om min pige i hendes bog, f. eks at hun er "mentalt meget veludvilket" og " trives fint, der er god kontakt mellem mor og barn". Så denne pludselig udmeldning virker for mig meget, meget mærkelig. Jeg takker igen nej, og siger på en pæn måde, at jeg synes hun skal gå. Det gør hun ikke, hun smiler bare og siger " det er jo for dit eget bedste, og hvis du vil dit barn det bedste, så gør du det. Ellers kan jeg jo lave en OBS ( altså hvor hun skriver hvad jeg gør galt, i journalen)  på dig, vil du hellere det?". Jeg er helt ør i hovedet af at blive nedrakket så meget, så jeg siger til hende, at jeg gerne vil have en ny sp, hvorefter hun siger "FINT!" og går ud af døren. Jeg er helt kvæstet nu, for ikke at snakke om skide ked af det. Hvad gør hun så nu? Jeg gør ingenting galt. Hun har det rigtig godt, vejer 8,2 kg  4 måneder gammel og pludrer, smiler og griner hele tiden. Jeg er vildt nervøs, da jeg ved at sådan en sag ofte bliver blæst helt vildt op! Jeg ved, at selv hvis der blev lavet undersøgelser om min forældreevne, så ville jeg klart være egnet, men da jeg har gang i en faderskabssag, ser det jo ikke ligefrem godt i i statsforvaltningen, at jeg har været igennem sådan en undersøgelse. Jeg ved ikke hvad jeg kan forvente fra hendes side lige nu. Jeg håber på det bedste.  Jeg er så ked og overvejer om jeg bare skulle have sagt ja for at please hende. øvøvøv. Cæcilia

Sikke et forfærdeligt menneske! jeg kan godt forstår at du er helt rystet! Nu er jeg selv ung mor, jeg var 20 da jeg fødte min datter, og idag er jeg 22 år, og venter mit andet barn! Har faktisk termin på søndag. Jeg har heldigvis aldrig haft sådan en mærkeligt SP, men jeg tror nu også at jeg ville ringe op til deres kontor og forklarer situationen, også fortæl dem hvad du føler. At du er rystet og ked af det, og at du slet ikke føler at din SP er samarbejdsvilling. men jeg er da også sikker på at du er en god mor, så tror da ikke du har noget at frygte. Men jeg forstår godt din frustration, især fordi at man hurtigt som ung mor bliver sat i bås! Jeg håber virkeligt for dig at du får en ny god SP.

OMG 

Hvor lyder det vildt. Det lyder faktisk som om hun kun mener at et barn kan trives hvis begge forældre bor sammen, er færdiguddannede, halvrige, er i alderen 28-32 og i øvrigt tager på ferie hver sommer. Amen, helt ærligt.

Tænk at hun nedgør, at du ikke har en kæreste. Det er helt FANTASTISK at du ikke er kærester med din datters far. Tænk hvor galt det kunne være gået! Han lyder virkelig som en psykopat, og du klarer det helt fantastisk alene, og din datter trives klart bedre med dig end med jer.

Hun burde meldes. Ikke dig.

Det lyder godt nok somom hun er meget fordomsfuld.. Bed om at få en ny. Der skal jo også være kemi. 

Omg o_O der er vist en der har lidt fordomme om enlige unge mødre der. Det kan man altså bare ikke lade komme til udtryk på sin 'arbejdsplads' der må man lige være professionel og holde sig til de fakta der nu er. Se at få ringet og bedt om en ny, da i to tydeligvis har et kommunikations problem og du ønsker en der bedre dækker dit og dit barns behov :-)

Muhmi skriver:

Snak om at have en dårlig dag på jobbet...? Wow  Hun virker totalt inkompetent! Det virker mere som om du skal melde hende, ikke omvendt! Damn for en gimpe! Tror virkelig ikke at jeg kunnet have snakket med små bogstaver til hende....

Helt ærligt hvad bilder hun sig nd at sige sådan til en førstegangsmor?  Man er SÅ modtagelig som førstegangsmor, så det der crap hun lukker ud skal du altså ikke tage til dig! Hvis du føler at dit barn trives, ja så gør hun det højst sansynligt! Bare luk hende sp'en ude af hovedet og gør dit bedste for dit barn! Du får lige en kæææmpe med på vejen!

TUSIND tak  det hjalp!

åhh hvor kan jeg huske det. JEg var 19 da jeg fik min første. Vi havde været hjemme i 1½ døgn før hun kom første gang. Både manden og jeg var hjemme og vi snakkede om det hele.
Da hun er gået finder jeg en lille gul post it med mit cpr nr og med nedkradset " ung umoden mor"

Jeg blev tosset og ringede og bad om en anden sp hvilket jeg fik! Min søster endte så op med hende der havde været hos mig og hun fik virkelig nogle underlige og meget gammeldags råd.

Husk at sp er et tilbud og altså frivilligt, så hvis de ikke vil lade dig skifte, kan du jo frabede dig besøg af hende.
Du skal i hvertfald ikke finde dig i mere!

Jeg er lidt i chok. Det virker nærmest som om, hun har troet, hun var på besøg hos en anden end dig!!??

Det der skal du altså ikke finde dig i. Men jeg forstår godt dine bekymringer.

Ej nej nej! Jeg tabte underkæben lidt for hver sætning jeg læste!
Hun virker da dybt uprofessionel! Det med at din datter foretrak at ligge til højre med hovedet, har ALLE babyer. Jeg havde skråstol til min datter og min SP frarådede at bruge den for meget. Bare nogle eksempler på at dit barn og du som mor er helt normale! Synes du skal ringe til der hvor hun nu hører til og høre om de er klar over hvad hun sidder og siger til folk. Vi snakker altså om en person der har med nybagte mødre at gøre, og hvis der er noget tidspunkt i sit liv man er usikker, så er det den første tid i den nye rolle som mor. Og det håndterer hun da helt forkert.

Er helt forarget!