Incest

merethe skriver:

Nej, Nej, Nej det er IKKE ok at din dreng bliver passet hos dem. Jeg kan slet ikke forstå at din mand kan sige sådan noget. Jeg ville ALDRIG lade en pædofil være i nærheden af mine børn.

Ikke alle børn har godt af at kende deres bedsteforældre. Hvis du stoler på din mor, så kunne hun komme på besøg hos jer, imens I er der. Men din far må ALDRIG være det samme sted som din søn. 

Anonym skriver:

Hej piger

Jeg har et problem.

For 15 år siden misbrugte min far mig og først nu er jeg kommet ud med mine følelser og er stoppet kontaktet med ham pg min mor.

Han har undskyldt men han føler stadig ikk det er så stort problem når han ikk har været intim sammen med mig. Men at rører og tænde på sin egen datter kan han vel ikk se problem i :/

Min mor er stadig sammen med ham. Og føler sig også skyldig . De har altid passet min søn og vi har haft det godt sammen indtil lige pludseligt hvor jeg ikk ku mere .

De er Sønderknuste på grund af mit valg og vil gør alt for at gør det godt igen .

Min mor spørger tit om hun må passe min søn da hun savner ham , hvordan svare man hende på en pæn måde nej. Og er jeg ond når jeg ikk tillader dem at se min søn?

Jeg synes overhovedet ikke det er synd. Evt din mor kan passe ham hos jer.? Det er i hvert fald den løsning vi kommer til at bruge med min mands forældre, da hverken min mand eller jeg ønsker at min svigerfar skal passe vores barn. Han drikker ofte og har et kæmpe temperament, der desværre er gået ud over et par af hans andre børnebørn. Bl.a. en 3-årig, der fik en syngende fra højre med en fjernbetjening. 

Vi ved det kan ske igen og vi har taget konsekvensen

jeg bliver sku lidt sur når jeg sidder og læser denne tråd da det flyver rundt med beskyldninger på hindes mor og hindes kærste og det syntes jeg ikke er helt fair 

ang hindes mor kan der jo være flere årsager til at hun er der endnu og eks kan det jo være at det først er kommet frem nu her 15 år sener skal hun så bare smide hinndes mand ud eller skal hun blive det er rent faktisk et meget svært valg kan jeg sige af egne erfaringer da jeg selv har været igenne dette jeg kan godt forstå hun bliver da der for det første ikke er noget bevis for det er sket ikke jeg siger det ikke er 

ang hindes kærste kan jeg tildeles følge ham da barnet er passe der indtil nu så hvorfor ikke forsætte med det da det ikke var et problem før nu 

man kunne jo evt lad barnet besøge besteforældrene sammen med kærsten men på den betingelse at han ikke gik fra hjemmet mens barnet er der alle børn har brug for deres besteforældre 

skal lige tilføje at med den rette insats fra psykolog og psykiater har jeg idag tilgivet den mand der gjore det ved mig og det kan lad sig gøre hvis man er indstille på det 

fnuggi skriver:

jeg bliver sku lidt sur når jeg sidder og læser denne tråd da det flyver rundt med beskyldninger på hindes mor og hindes kærste og det syntes jeg ikke er helt fair 

ang hindes mor kan der jo være flere årsager til at hun er der endnu og eks kan det jo være at det først er kommet frem nu her 15 år sener skal hun så bare smide hinndes mand ud eller skal hun blive det er rent faktisk et meget svært valg kan jeg sige af egne erfaringer da jeg selv har været igenne dette jeg kan godt forstå hun bliver da der for det første ikke er noget bevis for det er sket ikke jeg siger det ikke er 

ang hindes kærste kan jeg tildeles følge ham da barnet er passe der indtil nu så hvorfor ikke forsætte med det da det ikke var et problem før nu 

 

man kunne jo evt lad barnet besøge besteforældrene sammen med kærsten men på den betingelse at han ikke gik fra hjemmet mens barnet er der alle børn har brug for deres besteforældre 

skal lige tilføje at med den rette insats fra psykolog og psykiater har jeg idag tilgivet den mand der gjore det ved mig og det kan lad sig gøre hvis man er indstille på det 

fnuggi skriver:

jeg bliver sku lidt sur når jeg sidder og læser denne tråd da det flyver rundt med beskyldninger på hindes mor og hindes kærste og det syntes jeg ikke er helt fair 

ang hindes mor kan der jo være flere årsager til at hun er der endnu og eks kan det jo være at det først er kommet frem nu her 15 år sener skal hun så bare smide hinndes mand ud eller skal hun blive det er rent faktisk et meget svært valg kan jeg sige af egne erfaringer da jeg selv har været igenne dette jeg kan godt forstå hun bliver da der for det første ikke er noget bevis for det er sket ikke jeg siger det ikke er 

ang hindes kærste kan jeg tildeles følge ham da barnet er passe der indtil nu så hvorfor ikke forsætte med det da det ikke var et problem før nu 

 

man kunne jo evt lad barnet besøge besteforældrene sammen med kærsten men på den betingelse at han ikke gik fra hjemmet mens barnet er der alle børn har brug for deres besteforældre 

skal lige tilføje at med den rette insats fra psykolog og psykiater har jeg idag tilgivet den mand der gjore det ved mig og det kan lad sig gøre hvis man er indstille på det 

Er uenig i flere af de ting du skriver.

Ingen børn har brug for bedsteforældre af den kaliber ts beskriver! Synes faktisk det grænser til omsorgssvigt at lade et barn besøge dets bedsteforældre når der har været incest mod moderen indblandet tidligere. Tænk hvis der skete noget?! Det ville jo være ganske forfærdeligt og fuldstændig utilgiveligt.

Jeg mener mødre har pligt til at lade tvivlen komme barnet til gode i sager om incest. Man hører tit om mødre der tager deres mænds parti i sådanne sager, og det er bare ikke ok i min verden! Det er en mors ansvar at gøre alt hvad der står i hendes magt for at beskytte hendes barn.

Det er sikkert muligt at tilgive den mand der har udsat en for incest. Men det betyder sørme ikke at alt er glemt og at man bare kan lade ens børn komme og gå hos deres bedsteforældre.

Det er bare mit synspunkt udtalt udfra at jeg aldrig har haft incest tæt inde på livet. Men jeg ved bare med mig selv at hvis min far/stedfar havde udsat mig for incest, ville jeg ALDRIG lade mine børn have uovervåget samvær med ham igen.

Puha det må være utroligt hårdt det du har været igennem, men kan på ingen måde forstå du først handler nu. Havde det været min far der gjorde det mod mig, havde jeg droppet kontakten med ham med det samme! Forstår så heller ikke hvorfor du har ladet din søn blive passet af dem. Hvis jeg havde sådan en syg far (ja undskyld sproget) skulle han ALDRIG i nærheden af mit barn! Du er overhovedet ikke ond over for din mor! Din mor er lige så medskyldig hvis hun har ladet det ske og stadig bliver sammen med ham. Har ikke ord for det her....

Håber du finder ud af det og tænker hvad der et bedst for dig og ikke mindst din søn!

Juliekp skriver:

Puha det må være utroligt hårdt det du har været igennem, men kan på ingen måde forstå du først handler nu. Havde det været min far der gjorde det mod mig, havde jeg droppet kontakten med ham med det samme! Forstår så heller ikke hvorfor du har ladet din søn blive passet af dem. Hvis jeg havde sådan en syg far (ja undskyld sproget) skulle han ALDRIG i nærheden af mit barn! Du er overhovedet ikke ond over for din mor! Din mor er lige så medskyldig hvis hun har ladet det ske og stadig bliver sammen med ham. Har ikke ord for det her....

Håber du finder ud af det og tænker hvad der et bedst for dig og ikke mindst din søn!

Anonym skriver:

Jeg handler nu fordi det et ikke så nemt.

Før i tiden var jeg ikke stærk nok og modig , jeg troede hele tiden at det var min skyld . Og han havde troede mig med at gå fra min mor og gør hende fortræd hvis jeg sagde noget .

For fanden hvor er din far et møgsvin!!

Det er bare så flot og godt af dig, at du endelig er kommet så langt!

Til jer der fordømmer TS fordi hun først har handlet nu, med den begrundelse at I ALDRIG ville lade jeres barn være alene med sådan en mand:

I forstår ikke hvad det kan gøre ved et menneskes psyke at blive svigtet af en omsorgsperson på den måde. I siger at I aldrig ville gøre det - nej - men hvis I havde været udsat for det som TS har været udsat for, ville I ikke være de mennesker I er i dag. Ofte vil børn der har været udsat for incest ikke have gjort modstand. Og det kan skabe en enorm skyldfølelse. "Det var jo min egen skyld, jeg sagde jo ikke noget". Desuden vil ens virkelighedsopfattelse tit være helt forskruet. Man tror at det er normalt - at sådan gør de andre fædre også. Når man bliver større vil man så opdage at det ikke er normalt. Men i mange tilfælde vil man have fortrængt at det overhovedet er sket, eller ens følelser omkring det. Jeg har to bekendte der har været udsat for incest/pædofili. Den ene var i tyverne før hun bragte sandheden frem (hun huskede først hvad der var sket da hun blev voksen) - den anden var i fyrrerne. Og lur mig om ikke der findes andre i min omgangskreds (og jeres) som stadig bærer rundt på hemmeligheden - og måske slet ikke er klar over at det er sket. Hjernen er i stand til de vildeste krumspring for at beskytte sin ejermands psyke.

Til TS: Jeg synes det er flot og modigt at du står frem med sandheden nu. Du skal ikke have dårlig samvittighed overfor hverken din far eller din mor. De har begge handlet forkert og de må acceptere dit valg. Jeg synes at løsningen er - som andre også har sagt - at din mor kan komme hjem til jer og se sit barnebarn mens I også er der. Hvis/når du selv er klar til at se hende. Hvis du engang vælger at tilgive din far og vil genetablere et forhold til ham, så synes jeg at det må være op til dig. Og så kan jeg ikke se at der kan være noget i vejen med at din dreng og han er i samme rum, så længe de altid(!) er under opsyn.

modesty skriver:

Til jer der fordømmer TS fordi hun først har handlet nu, med den begrundelse at I ALDRIG ville lade jeres barn være alene med sådan en mand:

I forstår ikke hvad det kan gøre ved et menneskes psyke at blive svigtet af en omsorgsperson på den måde. I siger at I aldrig ville gøre det - nej - men hvis I havde været udsat for det som TS har været udsat for, ville I ikke være de mennesker I er i dag. Ofte vil børn der har været udsat for incest ikke have gjort modstand. Og det kan skabe en enorm skyldfølelse. "Det var jo min egen skyld, jeg sagde jo ikke noget". Desuden vil ens virkelighedsopfattelse tit være helt forskruet. Man tror at det er normalt - at sådan gør de andre fædre også. Når man bliver større vil man så opdage at det ikke er normalt. Men i mange tilfælde vil man have fortrængt at det overhovedet er sket, eller ens følelser omkring det. Jeg har to bekendte der har været udsat for incest/pædofili. Den ene var i tyverne før hun bragte sandheden frem (hun huskede først hvad der var sket da hun blev voksen) - den anden var i fyrrerne. Og lur mig om ikke der findes andre i min omgangskreds (og jeres) som stadig bærer rundt på hemmeligheden - og måske slet ikke er klar over at det er sket. Hjernen er i stand til de vildeste krumspring for at beskytte sin ejermands psyke.

Til TS: Jeg synes det er flot og modigt at du står frem med sandheden nu. Du skal ikke have dårlig samvittighed overfor hverken din far eller din mor. De har begge handlet forkert og de må acceptere dit valg. Jeg synes at løsningen er - som andre også har sagt - at din mor kan komme hjem til jer og se sit barnebarn mens I også er der. Hvis/når du selv er klar til at se hende. Hvis du engang vælger at tilgive din far og vil genetablere et forhold til ham, så synes jeg at det må være op til dig. Og så kan jeg ikke se at der kan være noget i vejen med at din dreng og han er i samme rum, så længe de altid(!) er under opsyn.