I dagpleje "før tid"

Bertris skriver:

Alle mine mors børn (3 stk) kom i dp da vi var 6 mdr, så jeg kan ikke se problemet  
- og mon ikke jere dreng hellere vil have et par forældre der har mere energi når han er sammen med dem, i stedet for helt udkørt og nede pga. manglende overskud?  

Men dengang gjorde man det fordi barslen ikke var længere-

man har jo netop indset at så små børn har bedst af deres forældre og derfor ændret orloven.

Har selv store børn,og det var bestemt ikke en fest at sende sit barn afsted som 26 uger gammel.

Carina:-) skriver:

Men det er da også grotesk at forældre kan gå hjemme imens deres børn bliver passet!

Altså ikke hvis man som TS har nogle prob. der gør at man ikke kan magte det .

Men jeg kender personligt en der ikke gad fordi hun kedede sig,og følte sig bundet af barnet.

Det er i min verden fuldstændig vanvittigt at mankan modtage barselpenge imens ens barn bliver passet . (Når det bare er af rene egoistiske grunde)

Man betaler jo også kun 25% af den reelle udgift,så derudover er det også dyrt for samfundet.

Men TS

Når du nu har det skidt,så synes jeg det er vigtigt du har overskuddet til dit barn,så  i dit tilfælde synes jeg bestemt ikke du skal have dårlig samvittighed.

Jeg var også ret rystet da jeg fandt ud af at man bliver ved med at modtage barselspenge hvis ens barn starter i pasning inden barslen er udløbet.

Som du også selv nævner - hvis forældrene har særligt brug for aflastning, så kan man lave en dispensationsordning eller noget i den stil. Men jeg kender en del fuldstændigt "normale" velfungerende kvinder der har sendt deres børn i pasning ved f.eks 8 mdrs. alderen og gået derhjemme og hygget sig i flere måneder på statens regning. Det synes jeg sgu ikke er i orden. 

Min datter startede i vuggestue som 7,5 måned og klarede det til et 12 tal jeg var på deltid i starten og kunne derfor give hende lidt kortere dage.

Jeg synes bestemt du/i skal gøre hvad der får det til at fungere for netop jeres familie

Hej allesammen Tusinde tak for alle de dejlige svar! I forvejen har det været svært for mig at være særligt sensitiv, i arbejdslivet, socialt osv... jeg ELSKER min dreng og vil gøre ALT for at hans liv skal blive godt, og jeg tror at han vil få en masse glæde af at blive stimuleret lidt mere i sin hverdag end jeg kan gøre. Som sagt har jeg tænkt mig at hente ham tidligt og han skal ikke være der hver eneste dag i starten. Jeg skal på arbejde igen når han fylder 10 måneder...så det bliver bare en dejlig lang indkørsel! 

Tak igen allesammen (også fra min mand)

Anonym skriver:

Jeg skriver anonymt fordi jeg har en mistanke om at nogen vil tænke rigtig dårligt om mig pga af det jeg nu vil spørge om!

Jeg har en lille dreng på 6,5 måned. Min mand og jeg er HELT alene om ham (ja ved godt at det er der mange der er, bl.a også enlige mødre). Vi har NUL netværk til at aflaste os. Sagen er den at jeg er ved at brænde fuldstændig ud! Da jeg talte med min mand om det foreslog han at vores søn begynder i dagplejer før tid, altså om en måned cirka!

Det skulle bare være sådan at han er hos DP i max 5 timer man-tors.

Må jeg høre jeres meninger om det? I må også gerne spørge ind til hvorfor og sådan!

Det synes jeg da SLET ikke du skal have det spor skidt med! Min søn startede op i vuggestue da han var 7 mdr. Jeg TUEDE hver dag... Men med en måneds indkøring, gik det jeg ganske fint. Synes det lyder som en fin ide

Anonym skriver:

Jeg skriver anonymt fordi jeg har en mistanke om at nogen vil tænke rigtig dårligt om mig pga af det jeg nu vil spørge om!

Jeg har en lille dreng på 6,5 måned. Min mand og jeg er HELT alene om ham (ja ved godt at det er der mange der er, bl.a også enlige mødre). Vi har NUL netværk til at aflaste os. Sagen er den at jeg er ved at brænde fuldstændig ud! Da jeg talte med min mand om det foreslog han at vores søn begynder i dagplejer før tid, altså om en måned cirka!

Det skulle bare være sådan at han er hos DP i max 5 timer man-tors.

Må jeg høre jeres meninger om det? I må også gerne spørge ind til hvorfor og sådan!

Vores dreng er lige startet i dp denne uge - 7,5 mdr gammel - og det går rigtig fint selvom han som du selv kender til, er sensitiv. Han kedede sig virkelig herhjemme og skulle opleve noget mere, men selvfølgelig ikke for meget ad gangen da han jo hurtigt bliver overstimuleret, så han har nogle korte dage i starten, men han klarer det så flot. For os passer det rigtig fint at han starter så tidligt, både fordi han har brug for at komme ud, men også fordi vi så har tid til at give ham en lang indkøring, så det kommer til at gå godt, nu han bliver så påvirket af forandringer. Jeg synes ikke der er noget galt i at starte i pasning tidligt, hvis det er det bedste for forældre og barn. 

Anonym skriver:

Jeg skriver anonymt fordi jeg har en mistanke om at nogen vil tænke rigtig dårligt om mig pga af det jeg nu vil spørge om!

Jeg har en lille dreng på 6,5 måned. Min mand og jeg er HELT alene om ham (ja ved godt at det er der mange der er, bl.a også enlige mødre). Vi har NUL netværk til at aflaste os. Sagen er den at jeg er ved at brænde fuldstændig ud! Da jeg talte med min mand om det foreslog han at vores søn begynder i dagplejer før tid, altså om en måned cirka!

Det skulle bare være sådan at han er hos DP i max 5 timer man-tors.

Må jeg høre jeres meninger om det? I må også gerne spørge ind til hvorfor og sådan!

Jeg forstår dig fuldt ud, og jeg syntes at det vil være en god ide, når det foregår sådan som du beskriver (altså relativt korte dage i starten osv).

Som forældre har vi et ansvar for at gøre det der er bedst for vores børn og for vores familie i det hele taget. Det er os der er bedst til at vurdere hvad der er bedst for vores egne børn/familie. Der er altid mennesker som vil have dårlige meninger om hvordan man gør tingene uanset hvordan man så end gør. Der er altid mennesker der vil spille kloge. Men det skal man øve sig i at lade være med at lade sig gå på af, uanset hvor svært det er.

Min datter begyndte i dagpleje da hun var ca 7 en halv måned gammel (korte dage og ikke alle dage, nogenlunde som du beskriver). Jeg havde ikke ret lang barsel og ville gerne give hende mulighed for en lang opstart hvis det skulle være nødvendigt. Desuden er jeg kronisk smertepatient og havde virkelig brug for aflasningen. Lillebror som snart bliver født kommer til at få det på samme måde. Jeg syntes at det er vigtigt at de får muligheden for en god og tryg og lang opstart og når man ikke har ret meget barsel er man nødt til at gøre sådan. Men jeg tror at jeg havde gjort det alligevel pga behovet for aflastning.

Vi har ikke rigtig bedsteforældre osv der kan passe og vi har ikke anden aflastning i hverdagen end dagplejen. Vores datter har aldrig nogensinde sovet ude og jeg har altid været meget tæt på hende, båret hende i slynge, haft hende meget i armene osv. Altid været hos hende og nær hende. Og det elsker jeg og det vil jeg altid gøre. Men jeg har brug for de 5 timers aflastning nogle dage om ugen og det fastholder jeg uden at være flov over det.

 

Puha det er en svær situation. Jeg synes det er super flot at du anerkender at du er ved at løbe tør for overskud. MEN når det så er sagt, så er det IKKE barnets behov at komme i dp. så tidligt. Jeg er personligt meget imod at sende børn ud så tidligt. Jeg mener 100% at det bedste for barnet er at komme i dp omkring 1år. Dog er barselsreglerne jo sådan at det oftest er omkring de. 10-11 md. barslen slutter.

Min søn er startet i dp. midt i februar og han blev 1 år i starten af feb. Men det har også kun kunnet lade sig gøre fordi jeg først fortsætter på mit studie til august.

Så, summa sumarum, så synes jeg at du skal vurderer om du på en måde kan finde overskudet til at have dit barn hjemme lidt endnu. Evt. aftal med manden at han aflaster dig meget på de andre punkter i hverdagen, så du mest skal koncentrerer dig om jeres barn.

Håber du finder en løsning. kram

Et barn har brug for forældre med overskud, så hvis det er en dagplejemor der har overskud og mod på en lille bebs, ja så er det jo bare en god ide. 

En god mor, er også en mor der tænker på sig selv, nok ikke i første række, men indimellem. 

Personligt er min dreng 9 månede og jeg synes det begyndte at blive for alvor hårdt da han var omkring 7 måneder, men som tiden går og nu han selv kan komme afsted, er det meget nemmere. 

Anonym skriver:

Jeg skriver anonymt fordi jeg har en mistanke om at nogen vil tænke rigtig dårligt om mig pga af det jeg nu vil spørge om!

Jeg har en lille dreng på 6,5 måned. Min mand og jeg er HELT alene om ham (ja ved godt at det er der mange der er, bl.a også enlige mødre). Vi har NUL netværk til at aflaste os. Sagen er den at jeg er ved at brænde fuldstændig ud! Da jeg talte med min mand om det foreslog han at vores søn begynder i dagplejer før tid, altså om en måned cirka!

Det skulle bare være sådan at han er hos DP i max 5 timer man-tors.

Må jeg høre jeres meninger om det? I må også gerne spørge ind til hvorfor og sådan!

Min søn kom i dagpleje da han var 7 måneder gammel da min mand arbejdede og jeg skulle tilbage og tage det semester jeg blev sygemeldt fra lige før jeg gik på barsel på uddannelsen. Så hos mig får du ikke på puklen. Bare sørg for en lang indkøringsperiode i samarbejde med dagplejen, så får I det bedste resultat  at dit barn stortrives og får en rigtig god start på inst. livet Behøver ikke vide hvorfor.