sidder bare og græder hvorfor er livet så hårdt

Martsbaby skriver:

Men i det du skriver, at dit liv egentlig ikke er værd at leve, hvis ikke du får lov til at få det her barn, så pisser du også lidt din kæreste ned af ryggen synes jeg.. det er bare min mening..

Jeg tænker.. I har prøvet i 1½ år, ikke? Hvorfor ikke få det undersøgt hos lægen? Jeg kender ikke til, om din sygdom skulle kunne gå ind og lave bøvl med, at blive naturligt gravid, men man ved jo aldrig?

Hellere få det undersøgt og der så absolut ingenting er galt, at timingen bare ikke har været korrekt, end ikke få det tjekket også gå 3-4-5 år endnu og bare vente, ikke?

Blev gravid for et halvt år siden men mistede i 6uge.. Så jeg har lige skiftet læge da hun nægtede at sende mig vider og blive undersøgt hun ville have jeg skulle have mistet 3-4 gange inden hun ville sende mig vider så prøver jo osse at blive sendt vider og blive undersøgt nu finder jeg så ud af på torsdag om min nye læge vil hjælpe mig vider så kæmper og kæmper og kæmper og vil ikke give op

Anna111 skriver:

Blev gravid for et halvt år siden men mistede i 6uge.. Så jeg har lige skiftet læge da hun nægtede at sende mig vider og blive undersøgt hun ville have jeg skulle have mistet 3-4 gange inden hun ville sende mig vider så prøver jo osse at blive sendt vider og blive undersøgt nu finder jeg så ud af på torsdag om min nye læge vil hjælpe mig vider så kæmper og kæmper og kæmper og vil ikke give op

Hvad fanden er det også for en holdning!? Skodlæge..

Så vidt jeg ved, kan man vidst nok blive tjekket, altså sædkvalitet og ægkvalitet, når man har forsøgt sig i et år.. Og det har I jo, med en mislykket graviditet.. Men når du alligevel skal til læge, så snak både med hende om at få undersøgt om din sygdom evt. kan have en finger med i spillet og forhør hende om hun har erfaring med din sygdom kontra graviditet..

Jeg tænker at du måske har brug for ekstra tilsyn af læge og JM, når du har en kronisk sygdom, og det vil jo være rart at være forberedt på på forhånd..

nielsen80 skriver:

Vil på ingen måde påstå at kunne sætte mig ind i dine følelser.Har dog selv været barnløs, og kæmpet hårdt for at blive mor. Det der bare springer lidt i øjene, er dit syn på det at få et barn. Kan sagtens forstå dit brændende ønske, MEN det lyder lidt som om du ser dette barn, som løsningen på alle dine problemer. At få et barn er hårdt, ikke kun graviditeten, men de næste 18 år. Jeg synes, du skal passe meget på med at tro, at det hele ville være meget bedre, hvis bare der kom et barn. Det er et kæmpe ansvar at lægge på et lille væsen, som er afhængig af dig i forhold til at få opfyldt dens basale behov.

Siger ikke at du ikke skal få et barn overhovedet! Men at du måske skulle arbejde på at løse dine problemer uden et barn, således at en graviditet blev en bonus. Er ret sikker på, at hvis ikke du arbejder på at passe på dig selv, og i det hele taget få det bedre - så er det en lappeløsning at få et barn, som ikke er holdbar, og du vil hurtigt ryge ned i et hul igen.....

Tænker sådan fordi jeg har måtte opgive rigtig meget i mit liv og har ikke lyst til at opgive mere ja tro mig jeg ved det bliver ekstram hårdt med et barn men osse en kæmpe glæde har arbejdet i en vuggestue inden min sygdom brød rigtig ud og har en veninde der lige har fået barn og kan se hvor hårdt det er for hende så går ikke med en rosen rød drøm om alt bliver perfekt. Vi ønsker os det her barn i vores liv da den glæde det kan give os vil være det hårde arbejde hver vi har mange triste punkter i livet så vis jeg kunne se ud i fremtiden med et lille barn ville alt pluselig se lyser ud så ville jeg ikke kun se kampen der ligger forand mig de næste mange år

Martsbaby skriver:

Hvad fanden er det også for en holdning!? Skodlæge..

Så vidt jeg ved, kan man vidst nok blive tjekket, altså sædkvalitet og ægkvalitet, når man har forsøgt sig i et år.. Og det har I jo, med en mislykket graviditet.. Men når du alligevel skal til læge, så snak både med hende om at få undersøgt om din sygdom evt. kan have en finger med i spillet og forhør hende om hun har erfaring med din sygdom kontra graviditet..

Jeg tænker at du måske har brug for ekstra tilsyn af læge og JM, når du har en kronisk sygdom, og det vil jo være rart at være forberedt på på forhånd..

Ja vil osse forhøre mig om jeg måske skal tjekkes lidt mere op på ind nomalt ja det fik jeg osse af vide ved en anden læge der var der og min kæreste og jeg har ikke samme læge han bad om at få undersøgt sædkvaliteten og det har han osse fået gjort for over et halvt år siden og den var lige som den skulle være men min læge ville så ikke sende mig vider den første grund var jeg var for ung og sagten kunne vente til jeg blev 30år sporte hende så om man ikke kunne blive sendt vider og blive undersøgt efter et år men nej ikke når jeg var så ung der skulle min.. Gå 2år og vis jeg stadig ikke var blevet gravid der var det ingen gang sikkert hun ville sende mig vider nu hvor jeg var så ung efter min sa sagde hun jeg skulle miste 3-4 gange inden hun ville sende mig vider

Anna111 skriver:

Tænker sådan fordi jeg har måtte opgive rigtig meget i mit liv og har ikke lyst til at opgive mere ja tro mig jeg ved det bliver ekstram hårdt med et barn men osse en kæmpe glæde har arbejdet i en vuggestue inden min sygdom brød rigtig ud og har en veninde der lige har fået barn og kan se hvor hårdt det er for hende så går ikke med en rosen rød drøm om alt bliver perfekt. Vi ønsker os det her barn i vores liv da den glæde det kan give os vil være det hårde arbejde hver vi har mange triste punkter i livet så vis jeg kunne se ud i fremtiden med et lille barn ville alt pluselig se lyser ud så ville jeg ikke kun se kampen der ligger forand mig de næste mange år

Som jeg skriver, forstår jeg så udemærket dit ønske om et barn! Og håber at det lykkes for jer at blive forældre.

Min indvendig går lidt på, dine udtalelser om " at alting vil se meget lysere ud med et barn". Det er et enormt ansvar at lægge på en lille skabning, der endnu ikke er kommet til verden endnu. Min holding er, at et barn skal til verden, fordi man ønsker at skabe et god tilværelse for barnet - det skal ikke til verden for at give moren lyst til at leve. Jeg mener personligt, at man skal få et barn fordi man har et sådan overskud af resurser, at man kan dele ud af dem (og her mener jeg menneskelige- ikke økonomiske). Det lyder forkert i mine øre, at man får et barn for at forbedre sin egen personlige psyke - men det kan godt være jeg misforstår dig.

nielsen80 skriver:

Som jeg skriver, forstår jeg så udemærket dit ønske om et barn! Og håber at det lykkes for jer at blive forældre.

Min indvendig går lidt på, dine udtalelser om " at alting vil se meget lysere ud med et barn". Det er et enormt ansvar at lægge på en lille skabning, der endnu ikke er kommet til verden endnu. Min holding er, at et barn skal til verden, fordi man ønsker at skabe et god tilværelse for barnet - det skal ikke til verden for at give moren lyst til at leve. Jeg mener personligt, at man skal få et barn fordi man har et sådan overskud af resurser, at man kan dele ud af dem (og her mener jeg menneskelige- ikke økonomiske). Det lyder forkert i mine øre, at man får et barn for at forbedre sin egen personlige psyke - men det kan godt være jeg misforstår dig.

Kan godt forstå din tvivl da jeg har meget svært ved at formolere mig rigtigt jeg har en masse kærlighed at give et barn jeg ville elske det uanset hvad jeg ville gøre alt for mit barn både jeg og kæresten har en masse ekstra kærlighed at give,
ved godt man ikke kan samline det men jeg har en hund rotwejler/labrador som jeg elsker utrolig meget selv de dage jeg har ondt og ikke det store overskud går jeg tur med ham morgen og aften og det samme ville jeg gøre for mit barn jeg ville sørger for at mit barn får en meget beder opvægst ind jeg selv har fået ville altid sætte mine børns behøv før mine ejne

Anna111 skriver:

Ved godt du mener det i en god mening.... Men jeg føler bare når folk skriver som du gør at jeg bliver nød til at forsvare mig. Denne kroniske sygdom bliver man ikke rask af igen der findes ingen pracis midercin som virker til denne sygdom... Og jeg vil højst sansynligt få det være og ikke beder og det har jeg fra mange andre jeg har snakket med der har fibromyagi og af ejen erfaringer da min sygdom kun bliver være det kommer hele tiden flere og flere ting jeg ikke kan.

Og min psykolog er virkelig god hun giver mig mere overskud men kan jo ikke fjerne smerterne og begransningerne i hverdagen

Ang.. Uddandelse nej man skal ikke støvsyge osv men msn skak kunne bruge hovedet og sin koncentration som desværre er stærkt nedsat ved mig og jeg ville osse have flere dage hjemme ind jeg ville komme af sted da smerterne ikke holder sig væk bare fordi jeg skal noget og vis jeg så tager de piller jeg har mod smerterne må jeg ikke køre bil og så kan jeg overhoveder ikke fokusere

Og vis jeg først begynte at træne ville jeg ikke kunne andet ind træne den ene gang om ugen og så ligge i sengen redten af tiden..

Så min sygdom har mange følger med sig ind "bare" smerte
Jeg klare min hverdag så godt jeg kan ved at tage en dag af gangen

Det var bestemt bare ment som en hjælp.

Men undskylder at have overtrådt din grænse.

Det er nu stadig umuligt for mig at forstå, at man kan vide med sikkerhed at noget så diffust som fibromyalgi aldrig vil gå væk.

Det er jeg oprigtigt ked af at høre. Det må være uendleigt hårdt ikke at kunne få børn.

Jeg ønsker dig mange gode dage..