nu var jeg godt nok noget ældre end dine børn er, men derfor tænker jeg du måske kan bruge et lille råd alligevel.
jeg var omkring 12 år gammel da jeg mistede min farfar, et meget højt elsket menneske som betød enormt meget for os alle sammen. men er der en ting jeg er min far evigt taknemmelig for så er det at han viste os børn at han også var ked af det, han var ikke en robot han var ikke kold og kynisk, han var et menneske af kød og blod, et menneske der savnede og elskede et andet menneske der lige havde forladt denne jord.
uanset næsten hvor gammel man er så synes man nok altid det er mærkeligt at se ens forældre græde, og nogen gange kommer man måske selv til at græde, men det er kun sundt i visse situationer. så hvis jeg var dig så ville jeg tillade mig selv og tude når jeg havde behov for det, og så ikke tænke så meget over hvem jeg gjorde det overfor.. det er okay at være trist når omstændighederne ikke er til andet. 
Anmeld