Nu har jeg ikke haft tid til at læse den her lang tråd, så jeg ved ikke helt, hvad mennesker føler/har oplevet med det.
Men jeg kender en, som efter en laaaang samtale med hendes kæreste (faktisk mest b-ven også) besluttede de, at hun kunne skrive navnet. Hun har drømt, at hendes barn skulle møde faderen, de kunne måske bruge nogle ferie sammen i fremtiden osv osv. Hun snakkede med ham, som ikke har haft interesse overhovedet. Men så sagde han at ja, ok, han kunne møde barnet og så nogle ting men de kunne ikke bo eller lave ting sammen som par. Og så blev det, at han flyttede til et andet sted i Europa pga arbejde. Hun har besøgt ham med babien men han var ikke sååååå glad for det. Nu skylder han hende masser af penge (han har aldrig betalt børne penge) og der var masser af rod. Og der er stadig... Hun sagde til mig, at det ville have været bedst at skrive ukent far. Og bagefter, hvis han havde skiftet mening kunne de have fundet ud af det. Måske i stedet for at slås om en tabt kamp, kan du skrive ukent far. Bagefter kan du se, om han vil have kontakt med babien og så nogle ting. På den måde kan du spare masser af problemer...
Anmeld